mboost-dp1

unknown

Midt-data dømt for at spamme

- Via EB - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af hhlundgaard

Midt-data udsendte i 2004 5.000 e-mails med reklame for en messe firmaet ville afholde. Det fik godt 20 personer til at klage til forbrugerombudmanden. Midt-data er nu blevet dømt i Sø- og handelsretten for at spamme og skal betale en bøde på 25.000 kroner.

Midt-data mente ikke selv at markedsføringslovens §6a var blevet overtrådt, da firmaet reklamede for en gratis messe og ikke produkter, men det var Forbrugerombudsmanden ikke enig i, da der for eksempel blev solgt varer på messen.





Gå til bund
Gravatar #1 - TuxDK
18. jan. 2007 19:46
Egentlig også kun fair, da der står at de ikke vil bruge de registrede emails til sådanne formål.

Det er jo bare en løftet pegefinger mere eller mindre
Gravatar #2 - DarX
18. jan. 2007 19:47
Bekæmp spam! -.-

- Intetsigende indlæg fra læser som modtager 20-30 spam mails om dagen (tak til Thunderbird SPAM filter for at jeg ikke behøver at se på dem).
Gravatar #3 - trylleklovn
18. jan. 2007 19:50
Jeg ville hellere have alle dem der mener jeg skal handre viagra hos dem, dømt. Nej tak, jeg er fuldt funktionel.
Gravatar #4 - arne_v
18. jan. 2007 20:01
Jeg synes også at spam => bøde er et rigtigt godt signal
at udsende.
Gravatar #5 - Redeeman
18. jan. 2007 20:15
#4:
jeg synes at spam => offentlig henrettelse er et bedre signal at udsende.
Gravatar #6 - PingoKiller
18. jan. 2007 20:18
tsktsktsk... fy! skamme!

personligt betragter jeg spam som e-mail man ikke har bedt om at få. Det er lige meget om der er handlet i god tro eller med penge for øjet. jeg er overbevist om at forretninger ikke er i stand til at handle uden at det giver mulighed for mere penge i kassen.

men helt ærligt. man kan ikke købe online uden at oplyse e-mail adressen. næsten alle hjemmesider tilbyder dig en mulighed for at tilpasse den personligt. det eneste det kræver er at man registrerer sig som bruger. til sidst har man udleveret sin e-mail så ofte, at det er meget usandsynligt at den ikke havner i de forkerte hænder. så må man bare håbe at spamblokkere og lignende programmer gør sit arbejde.
Gravatar #7 - Törleif Val Viking
18. jan. 2007 20:32
Et godt trick som jeg selv bruger er at hotmail for alt hvad der har med registrerings-mails at gøre, og gmail alt der har med personlig henvendelse... Har aldrig oplevet spam på gmail, og får en lille klat på hotmail, ik så slemt, er stadig til at overskue inden for de første 10-15sek.... heldigvis
Gravatar #8 - Zleep-Dogg
18. jan. 2007 20:33
#6 nogle (med egen mail-administration) gør det at de opretter en videresend-mail hver gang de tilmelder sig noget... så er det hurtigt at opsnappe synderen + let at lukke mailen igen...

eksempel:
hovedmail: [email protected]
newz: [email protected]
randomspam.ru: [email protected]

osv... ganske effektiv praksis :)
Gravatar #9 - ZOPTIKEREN
18. jan. 2007 20:41
#8 Og hvis man ikke er så teknisk anlagt kan man jo bare bruge gmail til det samme. Det som de der i forum har spurgt efter invites til venice project burde have gjort.

eksempel:
hovedmail: [email protected]
newz: [email protected]
randomspam.ru: [email protected]
Gravatar #10 - SEJ
18. jan. 2007 21:17
Man kan også bare bruge www.lortemail.dk eller www.mailinator.com til de sider man ikke stoler på, men hvor man alligevel skal bruge en mail til at bekræfte. Man finder finder bare på et eller andet at indtaste i emailfeltet efterfulgt af @mailinator.com eller @lortemail.dk . Derefter går man ind på en af siderne og skriver det samme under login... De kræver ikke passwords. Tada. Så har man fået en bekræftigelse fra den vedkommende side. Tryk på linket, og du er verificeret.

Jeg hælder mest til mailinator.com da den er bedst til at klare emails med url'er.

Mails bliver slettet efter et par dage på begge steder.

Hvis man virkelig keder sig kan man også tjekke andres postkasser. [email protected] er nok den sjoveste (for mit vedkommende) :D
Gravatar #11 - CodeWizard
18. jan. 2007 21:21
De er sluppet alt for billigt det er jo kun 5kr pr mail.
Det er jo ik mere end hva det ville koste at få trykt en reklame og sende den til 5000 hustande...

Beløbet sku da min. ha været 50k
Gravatar #12 - rackbox
18. jan. 2007 22:07
#6 så hvis en af dine venner smider en mail og spørger om du vil med til fest på fredag, så er det spam, fordi du ikke har bedt om at få mailen?

Der er jo én, der skal starte med at bede om at få mail :-P

Anyway: Spam = uønsket mail og i min verden også post, sms'er og telefonopkald.

Det er vel egentlig også spam, når min kæreste beder mig om at vaske op... Det er i den grad uønsket :-P
Gravatar #13 - Tesnjak
18. jan. 2007 22:07
25.000 kr det er jo INGENTING.. At føre sagen i så lang tid har måske kostet 3 gange så mange penge...
Gravatar #14 - Tejeda
19. jan. 2007 00:11
jeg synes den mail var ok.

havde bare ikke tid til at komme på messen men var glad for info om den..

ellers viste jeg jo ikke hvad jeg gik glip af ;)
Gravatar #15 - fjappe
19. jan. 2007 03:55
Well, det overrasker mig ikke at lige netop midt-data havner i den situation. - De har jo 15 ringbind, med deres egen fortolkning af den danske lovgivning.

Og jeg er enig med alle jer der mener at beløbet burde være højere, også selvom de påstår at handle i god tro.

Jeg begriber ikke at danske firmaer overhovedet overvejer at bruge spam til at markedsføre dem selv, jeg har sågar arbejdet for et firma, der bevidst ville spamme til de "kommende" kunder de fandt relevante for deres produkt. De gik målrettet efter at finde email adresser på dem. Men jeg forstår slet ikke at der ikke bliver slået med en større hammer, når de endelig bliver taget i at spamme - Med en bøde på så latterligt et beløb, er det jo lige før de kan spekulere i spam.. - "giver det et større overskud, i forhold til den bøde jeg eventuelt kan få" - og det burde ikke være meningen i mine øjne. :)
Gravatar #16 - MiniatureZeus
19. jan. 2007 06:57
Det værste "spam" er da sådan noget diverse fora som man for mange år tilbage har tilmeldt sig, hvor man får en mail om at der er kommet et nyt indlæg! Og når man så trykker på afmeld, så skal man krafthelvede også indtaste password for at afmelde... Det burde forbydes...
Gravatar #17 - Yssing
19. jan. 2007 07:34
#16 >> Tja, fik engang en masse spam, hvor de krævede at jeg ringede til dem for at få det afmeldt... klart, jeg ringer til USA 20 gange om dagen for at afmelde spam.....

Det fedeste spam er sgu det man får fra sin egen mail adresse.. :(
Gravatar #18 - Bundy
19. jan. 2007 07:39
Ifølge dem selv var det jo ikke spam, men et enestestående tilbud!
Det er der nemlig aldrig noget spam der påstår at være!
http://tabersvin.dk/spam.txt
Gravatar #19 - moulder666
19. jan. 2007 07:51
Det der lidt undrer mig, er nu at Midtdata "tilfældigvis" havde gemt en liste på 5.000 mail-adresser - det lugter lidt af noget de gjorde med fuldt overlæg og kunne finde på at gøre igen! (inden dommen, i hvert fald)
Gravatar #20 - Eniac
19. jan. 2007 09:06
#19 Mon ikke bare det er fordi man står i deres register når man har handlet hos dem? Mange vælger jo at lade et website huske deres oplysninger så man ikke skal indtaste det hele igen en anden gang.

Det er en lidt hård dom, men måske også retfærdig. Det statuerer i alle tilfælde et eksempel til andre.

I alle tilfælde vil det ikke påvirke min fortsatte handel hos midt-data, som jeg kun har gode erfaringer med.
Gravatar #21 - Kian
19. jan. 2007 10:09
#18
...og selv i det svar du fik tilbage fra dem, spammer de videre med reklame "ang. diverse computer-, kamera- og TV-produkter. Samt naturligvis en masse andet. Og det er nu blevet en realitet."...

Ja det er satme sjovt. Til gengæld er din mail til dem absolut det sjoveste jeg længe har læst.


// pete
Gravatar #22 - morgenkaffe
19. jan. 2007 10:40
#6
"..personligt betragter jeg spam som e-mail man ikke har bedt om at få.."

Så du mener at hvis du bliver kontaktet via e-mail uden at få det at vide først og accepteret det(via tlf eller mund-t-mund) - så er det spam ?!
Gravatar #23 - JohnnyGoofy
19. jan. 2007 12:57
18#
Man kan da stadig væk godt henvende sig høfligt når man mener at nogen har gjort noget forkert...
Gravatar #24 - mindzero
19. jan. 2007 13:02
Spam skal selvfølgelig bekæmpes, men lige netop dette tilfælde synes jeg ikke at er så groft.
1. Det blev sendt til folk, der har handlet hos dem og derved selv givet dem mail adresserne og ikke bare til tilfældige mails, der aldrig har hørt om midt-data.
2. Det var et enkeltstående tilfælde og ikke et ugentligt nyhedsbrev eller lignende.
3. Godt nok solgte de ting til messen, men en invitation til en gratis messe er jo ikke det samme som tvang til at købe noget.

Så jo, i princippet har de vel overtrådt loven, men absolut ikke på nogen grov måde imo. Havde jeg fået den mail, ville jeg bare være glad eller ligeglad. Jeg får da også masser af mails fra cdon.com, ebay, art.com, apple.com fordi at jeg har opgivet min mail adresse på disse sider.

Men ja, spørgsmålet er jo i sidste ende selvfølgelig bare om man har mulighed for at vælge om man vil modtage disse mails eller ej.
Gravatar #25 - Bundy
19. jan. 2007 13:09
#23 Ork ja, men det er ikke nær så sjovt.
Gravatar #26 - mr-data
19. jan. 2007 13:42
Det var da en dejlig nyhed, for selvom enkelte spam-mails kan indeholde nogle gode tilbud, er de som regel en plage uden lige.

Derfor har jeg da også, brugt en gmail.com-account som min primære, som er konfigureret til at sende ALLE mails over i spam-mappen, medmindre jeg har godkendt afsenderen. Der er kun 2 ulemper ved denne løsning, dels kræver det et pænt stykke tid at konfigurere (her tænkes på indtastning af alle de godkendte mail-adresser), dels skal man så af-og-til lige huske at tjekke spam-mappen, så en vigtig mail ikke lige pludselig bliver slettet (gmail-tømmer automatisk spam-mappen med jævne mellemrum, kan ikke lige huske om det er med 1 uges mellemrum eller med 2 ugers, men det oplyser de på siden.
Gravatar #27 - frande
19. jan. 2007 13:45
#25
Måske ikke, men det er mere respektfuldt.

Man skal jo ikke bare svine folk til, for så at hænge dem ud bagefter.

Ville du gerne have, at du fik sådanne mails, når du laver noget forkert? Nej, vel?

Men det må folk selvf. selv bestemme.

Anyhow så er jeg enig med #24
Det kan ikke sætte mit pis i kog, at de udsendte den e-mail. Men naturligvis skal tingene være indenfor lovens rammer, ellers ville vi jo pludselig få fra andre virksomheder også.

Skaden syntes jeg dog ikke er stor. Det er at slette mailen, og så er den væk. Jeg kunne forstå de store frustrationer over det, hvis den var udsendt gentagne gange eller Midt-Data periodisk udsendte sådanne e-mails.
Gravatar #28 - trylleklovn
19. jan. 2007 14:31
#26 Tja, det er måske lidt overkill :P
Jeg har min gmail stående på hjemmesider, og registreret tusindvis af steder.. Er der en email crawler derude der ikke har fået fat i den er det et mirakel. Dog får jeg kun ganske få spam mails der ryger igennem (Læser min mail lokalt i min Mail klient), resten ryger i spam. Dem der falder igennem er de der med mærkelige viagra billeder i, de bliver dog så fanget af min lokale Mail klient.

Så ligefrem at skulle igennem et langt arbejde med at skrive accepterede mail adresser ind, og herefter stadig skulle tjekke sin spam folder ved jeg nu ikke helt om kan betale sig i længden.
Gravatar #29 - Kian
19. jan. 2007 15:53
#22
#6
"..personligt betragter jeg spam som e-mail man ikke har bedt om at få.."

Så du mener at hvis du bliver kontaktet via e-mail uden at få det at vide først og accepteret det(via tlf eller mund-t-mund) - så er det spam ?!


Det er altså tilladt at tænke en selvstændig tanke.

Men: Jeg skelner klart, og det tror jeg også #6 gør (uden at jeg behøves at tage ham til indtægt, mellem firmaer og omgangskreds. Jeg behøver ikke bekræfte mine venner i at de må sende mails til mig - det gør jeg modsat når et firma vil sende en mail uden jeg konkret har nogen relation til indholdet i mailen.

Ganske simpelt: Midt Data vil aldrig kunne blive min ven, og det vil andre firmaer heller ikke kunne = jeg ønsker at være herre over hvad jeg modtager fra dem.
Modsat er min omgangskreds hvor jeg ikke nødvendigvis behøves at bestemme hvad der siver igennem - og hvis det bliver for meget så gør man self. opmærksom på det.
Firmaer har en dagsorden (at sælge), omgangskreds har ikke samme dagsorden (og derfor er mine barrikader også væsentligt lavere)


// peter
Gravatar #30 - Blank
19. jan. 2007 19:33
#27
Skaden syntes jeg dog ikke er stor. Det er at slette mailen, og så er den væk.
--
DVS. med alle de spam mails man modtager, så er det bare slette, og så er de væk..?

-
ved at man acceptere det fra een, så acceptere man det i bund og grund fra alle..!

synes det er passende at de har fået en lærerstreg, og bøden er jo ikke overvældene..!
Gravatar #31 - TwoZero
20. jan. 2007 03:35
Tog mig den frihed at minde E-handelsfonden om at Midt-Data er E-mærket.. Jeg nærer dog ikke den store tiltro til at MD mister deres fine mærke... Det vil dog være et ualmindelig dumt træk af E-handelsfonden ikke at fratage MD sit mærke - Specielt i disse tider hvor medierne har stillet skarpt på E-mærkets funktion og værdi..
Gravatar #32 - DarkFox
20. jan. 2007 07:22
Personligt mener jeg at midt-data er en flok fuskere.

Mine erfaringer med midt-data:

for et par år siden:
Bestilte et geforce 6600GT hos dem fordi de var billigst og de havde dem på lager, der går to uger før jeg får en mail om at det IKKE er på lager.
(alle andre netbutikker havde det på lager)

for et par uger siden:
Ringer til dem og spørger efter et bundkort, de siger at de har det liggende i århus, hvorefter vi kører 400 km dertil (det var en krisesituation... crashet computer), vi kommer ind i butikken og spørger efter det bundkort som jeg havde bedt dem om at sætte til side, hvorefter idioten fyrer en historie af om at der for 1½ time siden (og 10 sekunder senere siger han 2 timer siden, dvs. hhv. samtidig med- og før jeg havde ringet...) havde været én inde og sagt at han havde ringet og spurgt efter lige netop det bundkort.... FUCKING RIGHT! LØGNER!

Handler aldrig hos dem igen.

Mit råd: hold jer fra dem.
Gravatar #33 - Denn
20. jan. 2007 09:55
DarkFox, no offence men at køre 400 km efter et bundkort hos midt data.

I en radius af 400 km vil jeg næsten vædde med at der ville være en anden forretning som havde samme kort liggende.
Gravatar #34 - Razzia
20. jan. 2007 09:59
#32 - Hvis du bestiller til afhentning, så sælger de det ihvertfald ikke til andre. Så fremover når du vil have dem til at ligge noget til side, så bestil varen først. Ønsker du senere af afbestille, så sender du dem bare en mail. Jeg har kun gode erfarnger med Midtdata.
Gravatar #35 - DarkFox
21. jan. 2007 07:17
#34 - På siden stod der at de ikke havde et, men da jeg ringede til dem sagde de at de havde et liggende.

#33 - Bundkort til en gammel intel cpu, så nej.
Gravatar #36 - hgul
21. jan. 2007 08:41
#32 Og du kører normalt 200 km/t?

Derudover, er jeg helt enig med #4. Selvom det ikke rammer de virkelig tunge drenge når det kommer til spam, så er det godt at få vist evt. kommende danske spammere, at de risikerer at få ørerne i maskinen hvis de ikke overholder lovgivningen.
Gravatar #37 - frande
21. jan. 2007 17:03
#30
Det afhænger af hvordan man ser det.

Jeg syntes også, at det er helt fint, at de har fået en straf for det - bestemt ikke det. Jeg syntes dog bare ikke, at man straks skal besvare mailen og på en dybt uprofessionel og respektløs måde svine Midt-Data til.

Igen - så har Midt-Data sendt den ud én gang. Det er naturligvis også én gang for meget, men det er jo netop ikke sket igen. Det er jo ikke at sammenligne med de professionelle spam-mails, der bliver sendt flere gange dagligt. Derfor mener jeg heller ikke i den konkrete sag, at det er så vildt, som folk gør det til.

Og nej - ved at acceptere det fra én, så mener jeg ikke, at man acceptere det fra alle. Igen - det er et fortolkningsprincip. Hvem ser det som spam, hvem gør ikke? Nogle - også nogle som har kommenteret herinde - har jo netop set det som en god ting. De fik information om et event, som de ikke vidste eksisterede. For dem vil det jo ikke være spam, så at de godkender det, vil jo heller ikke betyde, at de godkender spam generelt.

Jeg syntes blot, at folk er meget hurtige til at dømme hårdt og dømme generelt.

Som sagt - den blev sendt ud én gang - ikke 10 gange eller 20 gange. Så derfor er det også en lille ting - for den lille mail - at slette den, fremfor at svine Midt-Data til per mail, som jo var tilfældet for det indlæg, som jeg besvarede.
Gravatar #38 - frande
21. jan. 2007 17:08
#35
Til din kommentar til indlæg #33 - skrev du ikke i et tidligere indlæg at andre online butikker havde varen på lager? Der lå altså ikke én af dem tættere på end 400 km? Utroligt!

Dertil er det ikke alle netbutikker, der har "live"-opdatering af deres varer. Det er der faktisk mange, der ikke har. Sådan er det jo bare. Alternativt hvis du snakkede med dem i telefonen - hvorfor fik du så ikke dem til at lave en ordre på det? Hvis du i forvejen havde en ordre på det, kunne de jo blot ændrer denne, således den blev lagt fra.

Jeg har personligt kun gode erfaringer med Midt-Data. Deres service har været i top overfor mig. Har jeg haft problemer med f.eks. et bundkort, så har jeg haft en ny indenfor 7 dage (såfremt den var defekt eller jeg havde fravalgt reperation).

Men det betyder jo selvf. ikke, at alle har lige gode erfaringer :-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login