Microsoft lancerer senere på året Windows 8 med Metro. Microsoft er klar over at det i starten vil give udfordringer til de programmører, som skriver de første applikationer til Windows 8. Det skriver Version2.
Derfor er Microsofts Mark Hindsbo’s opgave, at sørge for, at overgangen bliver så smertefri som mulig.
Mark Hindsbo, Microsoft skrev:
Vi er bindeled med dem, der tager de tidlige smertefulde skridt, så vi tager dem sammen med dem. Så når det bliver mainstream, så begår folk ikke de samme fejl som dem, der var med tidligt.
Med Windows 8 introducerer Microsoft en ny platform Metro, der også kendes som Windows Runtime. Windows Runtime er på samme måde som System32 en platform for applikationer og de vil altså eksistere side om side.
Mark Hindsbo mener at de to platforme vil have en lang fælles fremtid, fordi at System32 er god til nogle formål, mens Windows Runtime har andre fordele. For eksempel kan Windows Runtime også udvides til at omfatte Xbox og mobiltelefoner.
Blandt andet følger applikationer til Windows Runtime et design, som har været længe undervejs hos Microsoft, hvor det især er enkelhed og touch som er i fokus. Med Windows Runtime er det muligt at bruge både C#, .Net, Javascript og HTML5 og C++ til at lave applikationer.
Han mener desuden at med migrationen fra afvikling af indhold i en almindelig applikation til afvikling i browser, at der snart er en balance i forholdet mellem applikationer og browser. Han siger endda at Microsoft oplever flere IP-forbindelser fra applikationer end fra browsere.