Når den planlagte tid for Windows 7-sikkerhedsopdateringer er gået, vil Microsoft forstat tilbyde dem – bare mod betaling.
Microsoft skulle efter planen stoppe med at lave sikkerhedsopdateringer til Windows 7 den 14. januar 2020.
Men nu har selskabet afsløret, at de fortsat vil tilbyde opdateringer til dem, der er villige til at betale for dem – frem til januar 2023.
I starten af året var der næsten ligeså mange, der brugte Windows 7 som Microsofts nyeste styresystem, Windows 10. Det er specielt erhvervs-versionerne af Windows 7, der stadig bliver brugt flittigt.
Det er også kun Windows 7 Proffesional-kunder og Windows 7 Enterprise-kunder, der vil kunne købe sikkerhedsopdateringer efter starten af 2020 til en pris, der stiger hvert år.
Microsoft vil nemlig gerne have, at man skifter til Windows 10, der tilmed også er på vej til Chromebooks – læs mere her.