mboost-dp1

Sean Hoffman / Twitter

Microsoft fjerner test-advarsler mod Chrome og Firefox i Windows 10

-

Microsoft har fjernet advarslerne, der kom mod Chrome og Firefox i Windows 10 Insider Preview.

For nyligt kom det frem, at Microsoft testede advarsler mod Chrome og Firefox, når man prøvede at installere disse browsere i stedet for Microsoft Edge. Nu har de fjernet disse advarsler igen.

En nyere version af Windows 10 Insider Preview afbrød installationen af andre browsere som Chrome og Firefox med en advarsel, hvor der stod, at Edge er en hurtigere og sikrere browser.

Nu har Microsoft, uden lyd, valgt at fjerne denne advarsel i den pågældende udgave af Windows 10. Det viser en test, som CNET har udført.

Edge-browseren står for to procent af internet-brugen i dag, hvilket kan sammenlignes med Microsofts gamle browser Internet Explorer, der stadig har tre procent, og Chrome, som står for 60 procent, ifølge StatCounter.





Gå til bund
Gravatar #1 - GrillBiller
18. sep. 2018 10:29
Så mangler vi bare at Google Fjerner "Installer Chrome" når man går ind i google.com eller youtube…

#VestagerKiggerDuLigeHer?
Gravatar #2 - Selas
18. sep. 2018 10:51
#1 ja lige præcis.
Gravatar #3 - Athinira
18. sep. 2018 14:40
GrillBiller (1) skrev:
Så mangler vi bare at Google Fjerner "Installer Chrome" når man går ind i google.com eller youtube…

#VestagerKiggerDuLigeHer?

Det er der intet galt i. Ideen med Googles bøde var at når de promoverede deres egne tjenester i søgeresultaterne pressede de andre tjenester NED på listen.

Og derudover er forskellen at "Installer Chrome" er bare en reklame som kan ignoreres. Microsofts stunt er derimod ekstra kliks du skal igennem for at installere dem, samt at advarslen er formuleret på en måde hvor de aktivt prøver at få folk til at undlade at installere de to andre browsere, hvilket er ret flabet.
Gravatar #4 - dk_picard
18. sep. 2018 14:47
Reklame eller ej. Er godt nok ved at være træt af at fortælle Google at jeg ikke vil bruge Chrome
Gravatar #5 - Athinira
18. sep. 2018 15:39
dk_picard (4) skrev:
Reklame eller ej. Er godt nok ved at være træt af at fortælle Google at jeg ikke vil bruge Chrome

Det kan jeg til dels godt forstå, men så kan man altså AdBlocke lortet :-)
Gravatar #6 - Mmazur
18. sep. 2018 15:48
dk_picard (4) skrev:
Reklame eller ej. Er godt nok ved at være træt af at fortælle Google at jeg ikke vil bruge Chrome


Så lad være med at bruge deres gratis tjenester, hvor de reklamerer for deres andre gratis tjenester.
Gravatar #7 - Twinkling
18. sep. 2018 16:29
dk_picard (4) skrev:
Reklame eller ej. Er godt nok ved at være træt af at fortælle Google at jeg ikke vil bruge Chrome

Og jeg er ved at blive træt af at klikke nej tak til at installere edge hver gang jeg er på en microsoft eller xbox website.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login