mboost-dp1

Microsoft

Microsoft afslører efterfølger til kæmpe kontor-tablet: Surface Hub 2

- Via The Verge -

Næste år kommer efterfølgeren til den overraskende populære Surface Hub – nemlig Surface Hub 2, der ligeledes er en kæmpe, vægophængt tablet bygget til kontorer.

Surface Hub 2 har en 50,5 tommer skærm med en opløsning på mere end 4K og, ligesom Microsofts andre Surface-tablets, et 3:2-format.

En af de nye funktioner er, at Surface Hub 2 kan roteres, så skærmen vender lodret som en telefon.

Samtidig kan flere eksemplarer af den nye Surface Hub sættes sammen og blive til én stor skærm – ’tiling’ kalder Microsoft det.

Softwaren, der er baseret på Windows 10, tillader også at flere mennesker kan logge ind med deres fingeraftryk og hive deres arbejde ind i et fælles dokument.

Den første Surface Hub kostede 9.000 dollars, men Microsofts efterfølger vil formentlig være billigere, når den kommer næste år, da de selv siger, at prisen vil være sammenlignelig med konkurrenter som Googles Jamboard, der koster 5.000 dollars.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
22. maj 2018 08:13
det er da fint.. men alt for dyrt..
Gravatar #2 - Qw_freak
22. maj 2018 11:20
Jeg tænker at den er til tænkt firmaer, og så er prisen nok ikke helt ved siden af. Jeg ved ikke hvad de Cisco video konference skærme vi bruger koster, men jeg gætter på at de koster over 20K pr stk.
Gravatar #3 - CBM
22. maj 2018 11:33
#2: det kan tænkes ja
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login