mboost-dp1

The New York Times

Manden bag Clinton-kritiske falske nyheder står frem

- Via New York Times - , indsendt af Hekatombe

Under den seneste amerikanske valgkamp var begrebet ‘fake news’ noget, der blev både brugt og diskuteret en del. Begge fløje kritiserede den anden part for at fabrikere eller dele fabrikerede historier.

New York Times bringer et interview med manden bag nogle af de meget succesfulde falske nyheder. Cameron Harris overtog domænet ‘ChristianTimesNewspaper.com for fem dollars og brugte sitet til at sprede fabrikerede historier mod Hillary Clinton.

Det var ham, der via sitet og en håndfuld Facebookgrupper fik sat gang i nyheden om, at en elektriker havde fundet flere kasser med præudfyldte stemmesedler i Clintons favør.

I dag forklarer Cameron Harris sig med, at han ikke har gjort værre end det, politikerne selv udfører hver dag. Ingen politiske udtalelser er ifølge Harris 100 procent korrekte – ligesom hans opdigtede prorepublikanske nyheder.

Cameron Harris tjente mindst 22.000 dollars på reklameindtægter fra sit nyhedssite i løbet af valgkampen.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login