mboost-dp1

unknown

Lycos’ antispam-kampagne slut

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Det er tidligere blevet beskrevet, at Lycos havde lavet en antispam-screensaver og at den ikke længere var tilgængelig. Det blev lovet, at den på et tidspunkt ville kunne hentes igen.

Fra Lycos lyder det dog nu, at ideen bag “Make love not spam”-kampagnen var at sætte skub i antispam-diskussionerne og dermed få sat fokus på de store økonomiske og samfundsmæssige problemer, som spam er skyld i. Man har nu nået sit mål og kampagnen er derfor blevet stoppet. Tingene har ændret sig og man har efter nogle overvejelser valgt ikke at starte kampagnen igen.

Der eksisterer dog andre teorier om, hvorfor Lycos valgte at stoppe kampagnen igen. Måske var det for at undgå retsforfølgelse?





Gå til bund
Gravatar #1 - bridgehajen
7. dec. 2004 07:41
Nåja, ideen er nu stadigvæk elegant. Men måske der er for mange juridiske problemer i, at det er et firma, der står bag. At man chikanerer en hel ISP kan jeg ikke se problemet i, det må være op til dem selv at tage sig betalt for deres båndbredde, der er jo det, de lever af.

Nå, men mon ikke en eller anden kvik person ret nemt kunne skrue en screensaver sammen, der kigger i mail-klientens spambox og så begynder at requeste grafik i vildskab? Det ville være dejligt decentraliseret og ret svært at stoppe for de vindtørre advokater ..
Gravatar #2 - ljn1981
7. dec. 2004 08:03
#1 Jeps, skulle ikke tage meget mere end en times tid eller sådan. Den skal selvfølgelig supporte mange forskellige klienter og mailbox formater.

Det er måske ikke den bedste ide godt nok, den vil jo også ramme en hel del zombies men det er vel også lidt deres egen skyld.. Dunno.
Gravatar #3 - Miphisto
7. dec. 2004 08:23
Var det ikke noget med Lycos brugte tjenester som spamhaus.org eller spamcop.org til at lave opslag i for at finde hvilke domains der var registeret som spammere? ideen er god nok, der er bare mange firmaer der ender i disse blacklister, som ikke nødvendigvis er spamer, bla. har comendo/virus112 lige været i en af dem.
Gravatar #4 - Pingu
7. dec. 2004 08:24
jeg synes ikke at lycos' screensaver har været en holdbar løsning til bekæmpelse af spam.. dels er der for mange problemer, og dels minder det om "min fjende har en kniv, så jeg må hellere købe en pistol"-problematikken. Den eneste måde, at løse det på, er via en ordenlig lovgivning, samt en udøvende myndighed der tager lovovertrædelsen seriøst.
Gravatar #5 - L-T-L
7. dec. 2004 11:10
#4 enig lovgivning og en forbedring af mail protokollerne er det der skal til.

- screensaveren benyttede sig af info fra spamcom vistnok, men blev tilføjet manuelt af en lycos medarbejder der tjekkede det igennem først.

- såvidt jeg ved hentede screensaveren (eller skærmskåneren som det så flot hedder på cw.dk ) bare en xml-fil og begyndte derefter at hente data.

- det kan da ikke være så svært at redirecte dens request til et andet domnæne så den henter xml filen andetsteds fra?
Gravatar #6 - PG
7. dec. 2004 12:12
Lovgivning er måske en mere elegant løsning, men denne DDoS-løsning har mange fordele i sig selv:

1) Spammerens sites bliver utilgængelige, hvilket betyder nul salg hvilket betyder nul indtægter.

2) Spammerens båndbreddeforbrug eksploderer, hvilket koster mucho dinero.

3) Punkt 2 og 3 tilsammen betyder lynhurtig udhuling af spammerens økonomi, og det er jo en god ting, især hvis det ender med at koste ham både hjem, bil og familie... ;)

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig en opensource udgave af dette program, lavet af anonyme personer som ikke kan sagsøges. Jeg ville elske at køre den og vide at for hvert sekund der går bringer jeg en spammer tættere på personlig ruin...

Hvis spammeren vil sagsøge brugerne for at køre dette program og den deraf følgende DDoS, så sagsøger vi da bare ham retur for den DDoS af vores arbejdstid som spam jo i alvorlig grad udgør (jvf. f.eks. OECD).
Gravatar #7 - mrmorris
7. dec. 2004 12:57
#6 Helt enig, jeg ville også køre en sådan screensaver hvis det var anonymt og der var god kontrol således at man er sikker på kun at ramme irreterende spam udsendere og ikke Hr. Jensen som er uvidende om at virus XXX som har infiltreret hans system fungerer som spam relay.
Gravatar #8 - Pingu
7. dec. 2004 16:16
#6 Selvtægt nytter ikke. Hvis du generer min søster ved at sende hende irriterende bereve, må jeg så gå ud og smadre din bil ?
Gravatar #9 - mrmorris
7. dec. 2004 18:49
#6 Kan du jo ikke helt sammenligne... men man kunne sørge for du fik masser af reklamer, brochurer og breve fra firmaer og services - så kunne det være du fik lært at opføre dig ordentligt.
Gravatar #10 - kriss3d
8. dec. 2004 10:18
Jeg synes lige i skulle kigge på den her
http://www.virus112.dk/dk/news/hackere_og_angreb/t...

Det lover ikke godt.. tror at det er den samme screensaver jeg har haft kørende på min computer her.. hmm må hellere skifte password til WGI så..
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login