mboost-dp1

LG

LG lancerer ny smartphone topmodel: G3

- Via engadget - , redigeret af Pernicious

LG har som den sidste af de store Android smartphone-producenter, lanceret deres bud på dette års topmodel.

Den nye G3 smartphone har, som det var rygtet, en quad HD skærm på 5,5 tommer, hvilket vil sige, den har en opløsning på 2560×1440 pixels og dermed en PPI på 538 pixels.

Resten af specifikationerne minder meget om dem vi finder i Samsung Galaxy S5 og HTC One M8, hvilket vil sige en Snapdragon 801 processor på 2,5 GHz, 2-3 GB RAM og 16-32 GB lagerplads alt efter variant.

Batteriet er udskiftelig og har en kapacitet på 3.000 mAh, dertil kommer, at det kan oplades trådløst. Netop den trådløse opladningsmulighed nævnes som en af fordelene, ved at G3 har et hus i plastik, der har et metallisk udseende. På bagsiden af telefonen finder man et 13 MP kamera med infrarød laser-autofokus og på forsiden er der et 2,1 MP “Selfie Camera”, som LG har navngivet det.

Som ved G2 har G3 sine knapper bag på telefonen, men er denne gang mere usynlige end forgængerens knapper. LG har gjort meget ud af at holde størrelsen nede på telefonen trods den store skærm, hvorfor den ikke er meget større end Galaxy S5 og HTC One M8.

Softwaren er Android KitKat 4.4.2 og med et interface hvor LG har forsøgt at holde ting mere simpelt, hvorfor det minder meget om standard Android-interfacet.





Gå til bund
Gravatar #1 - gramps
28. maj 2014 12:40
Marques Brownlee har lavet en video med de første indtryk:



Selvom skærmen har samme størrelse som OnePlus One, så er G3 den 'lave'.
Gravatar #2 - Ronson ⅍
28. maj 2014 13:20
"laser" = infrarød
Gravatar #3 - fennec
28. maj 2014 13:56
En ppi på 538.
Er vi så ikke ved at være over den mængde som det menneskelige øje kan se (på en normal afstand for en mobil)?

Apple har udtalt at deres Retina skærm med 326 ppi, er mere end øjet kan se (det er selvfølgelig også salgsgas, men stadig...).
Gravatar #4 - David Munch
28. maj 2014 14:19
fennec (3) skrev:
En ppi på 538.
Er vi så ikke ved at være over den mængde som det menneskelige øje kan se (på en normal afstand for en mobil)?

Apple har udtalt at deres Retina skærm med 326 ppi, er mere end øjet kan se (det er selvfølgelig også salgsgas, men stadig...).

Well, jeg kan nu ikke se pixels på min iPhone når jeg holder den 30cm fra mit ansigt, så jeg vil nu ikke kalde det salgsgas..
Gravatar #5 - Ravensholt
28. maj 2014 14:21
gramps (1) skrev:
Selvom skærmen har samme størrelse som OnePlus One, så er G3 den 'lave'.


En vigtig pointe er, at man kun kan købe OnePlus One - hvis man har en invite - OG - så er jeg ikke sikker på, at de shipper den til DK - hvis de gør, bliver den hurtigt meget dyr i told.

Ronson ⅍ (2) skrev:
"laser" = infrarød


Det er de fleste lasere.
Gravatar #6 - Ulver
28. maj 2014 14:33
#3 Nej flere pixels sluger mere strøm og er mere krævende for GPU'en i spil. Så det er ikke en fordel, medmindre man har et super godt syn og har skærmen helt oppe ved øjet, eller bruger et forstørrelsesglas. Eller skal bruge sådan et par skærme i ens hjemmstrikkede Oculus Rift setup :)

http://lifehacker.com/do-i-need-a-1080p-display-in...

Gravatar #7 - vooze
28. maj 2014 15:01
David Munch (4) skrev:
fennec (3) skrev:
En ppi på 538.
Er vi så ikke ved at være over den mængde som det menneskelige øje kan se (på en normal afstand for en mobil)?

Apple har udtalt at deres Retina skærm med 326 ppi, er mere end øjet kan se (det er selvfølgelig også salgsgas, men stadig...).

Well, jeg kan nu ikke se pixels på min iPhone når jeg holder den 30cm fra mit ansigt, så jeg vil nu ikke kalde det salgsgas..


Måske ikke lige når du kigger på dine ikoner, men prøv at se en youtube video på 1440p på f.eks. en G3 og så se en 720p på din iPhone ;)
Hvis du ikke kan se forskel, så har du brug for briller.
Gravatar #8 - gramps
28. maj 2014 15:38
Ravensholt (5) skrev:
så er jeg ikke sikker på, at de shipper den til DK - hvis de gør, bliver den hurtigt meget dyr i told.


Danmark var/er et at de lande de startede/starter ud i. Og det kommer ikke til at koste noget i told da OnePlus har etableret/etablerer et varehus indenfor EU.
Gravatar #9 - Rallerbabz
28. maj 2014 17:43
Ravensholt (5) skrev:
En vigtig pointe er, at man kun kan købe OnePlus One - hvis man har en invite - OG - så er jeg ikke sikker på, at de shipper den til DK - hvis de gør, bliver den hurtigt meget dyr i told.


Nej.

Du skal rigtigt nok have en invite, men de sælger den i Danmark til 2300 danske kroner.
Gravatar #10 - Laziter
28. maj 2014 19:02
Ravensholt (5) skrev:
En vigtig pointe er, at man kun kan købe OnePlus One - hvis man har en invite - OG - så er jeg ikke sikker på, at de shipper den til DK - hvis de gør, bliver den hurtigt meget dyr i told.


Næ, for der er ikke told på mobiltelefoner solgt udenfor EU til DK.
Du kommer dog nok til at smide nogle penge til MOMS.
Gravatar #11 - KickAssFairy
29. maj 2014 19:37
vooze (7) skrev:
David Munch (4) skrev:
fennec (3) skrev:
En ppi på 538.
Er vi så ikke ved at være over den mængde som det menneskelige øje kan se (på en normal afstand for en mobil)?

Apple har udtalt at deres Retina skærm med 326 ppi, er mere end øjet kan se (det er selvfølgelig også salgsgas, men stadig...).

Well, jeg kan nu ikke se pixels på min iPhone når jeg holder den 30cm fra mit ansigt, så jeg vil nu ikke kalde det salgsgas..


Måske ikke lige når du kigger på dine ikoner, men prøv at se en youtube video på 1440p på f.eks. en G3 og så se en 720p på din iPhone ;)
Hvis du ikke kan se forskel, så har du brug for briller.


Tror muligvis det er pænt irellevant på en skærm, mindre end 10" på 30-40 cm. afstand.

Vil give sig ret i at det er ret så afgørende på et 24 tommer display, omtrent 60-75 cm. væk.

Nogen gange undrer jeg mig over retningsløshed i mobil Tech, eks.vis i denne model, sidder der noget de selv har udnævnt som et selfie kamera, med en sædvanlig sub-standard opløsning. Hvorfor ikke have et mere højopløseligt kamera på forsiden? Så havde de da i det mindste noget at sælge til gennemsnits hipsteren/vine/snapchat brugeren.

Det er lang tid siden jeg har set et produkt der henvender sig til markedet på en unik måde, som for eksempel, iPhonen gjorde det i sin tid, og jeg er bestemt ikke fan af iPhonen.
det er til stadighed et faktum at der bliver produceret den ene Android telefon efter den anden, der alle sammen prøver at sælge sig, på een enkelt smart funktion i stedet for at sælge noget nyt. Det er lidt som om den varme luft er ved at gå lidt af metaforiske innovations ballon :-(
Gravatar #12 - markjensen
29. maj 2014 20:09
KickAssFairy (11) skrev:
Hvorfor ikke have et mere højopløseligt kamera på forsiden?


Billeder i lav kvalitet får folk til at se pænere ud
Gravatar #13 - gramps
29. maj 2014 20:30
#12
Bare mindre grimme.
Gravatar #14 - markjensen
29. maj 2014 20:34
Ja, det var derfor jeg ikke skrev "pæne" :)
Gravatar #15 - KickAssFairy
29. maj 2014 21:20
markjensen (12) skrev:
Billeder i lav kvalitet får folk til at se pænere ud


Ja man kan næsten se scenariet for sig:

Arj helt ærligt, man kan jo se alle mine fejl i det der 18 Mp billede, kan vi ikke tage et til i mindre opløsning

-Claudia Schiffer
Gravatar #16 - Target
30. maj 2014 07:24
KickAssFairy (15) skrev:
Ja man kan næsten se scenariet for sig:

Arj helt ærligt, man kan jo se alle mine fejl i det der 18 Mp billede, kan vi ikke tage et til i mindre opløsning

-Claudia Schiffer

What?!?! Har Claudia Schiffer nogen fejl?
You are breaking my perfect rainbow picture...
Gravatar #17 - Mums
30. maj 2014 12:31
Den ser da lovende ud. Virkelig fedt at rammerne er så smalle. Så mangler vi bare en version på 4.3-4.7 tommer.
Gravatar #18 - kriss3d
31. maj 2014 11:23
Hvis man nu stod - sådan rent teoretisk og skulle investerer i en ny mobil snart.. Ville det så være LG, HTC eller Samsungs der ligger bedst i svinget for tiden ?
Vi taler naturligvis topmodeller.
Gravatar #19 - KickAssFairy
31. maj 2014 14:04
kriss3d (18) skrev:
Hvis man nu stod - sådan rent teoretisk og skulle investerer i en ny mobil snart.. Ville det så være LG, HTC eller Samsungs der ligger bedst i svinget for tiden ?
Vi taler naturligvis topmodeller.


Som WP bruger, I'd would beg to differ ;-)
Gravatar #20 - kriss3d
31. maj 2014 20:35
#19 WP.. Nej tak. Jeg vil gerne have noget der er brugbart og noget jeg kan sætte op som JEG ønsker det. Derfor er Apple og Microsoft udelukket der.
Gravatar #21 - Racle
1. jun. 2014 18:18
kriss3d (18) skrev:
Hvis man nu stod - sådan rent teoretisk og skulle investerer i en ny mobil snart.. Ville det så være LG, HTC eller Samsungs der ligger bedst i svinget for tiden ?
Vi taler naturligvis topmodeller.


Jeg står i samme situation, og jeg vælger G3 uden tvivl.
G3 har bedre skærm, federe design, mere RAM (den store version) og udskifteligt batteri.


Gravatar #22 - amplificator
1. jun. 2014 18:22
#18
Jeg havde taget G3 også. Dernæst HTC One, og til sidst Samsung.
Gravatar #23 - KickAssFairy
1. jun. 2014 20:32
kriss3d (20) skrev:
#19 WP.. Nej tak. Jeg vil gerne have noget der er brugbart og noget jeg kan sætte op som JEG ønsker det. Derfor er Apple og Microsoft udelukket der.


Hvad kan man ikke indstille på en WP Vs. En Android?

Jeg spørger af oprigtig interesse.
Gravatar #24 - gramps
1. jun. 2014 20:35
#23
Kan man på WP:
1) Ændre batteriindikator?
2) Ændre sprog pr. app?
3) Skifte standardapps (gælder samtlige handlinger, inkl. launcher og låseskærm) som man vil?
4) Dele mellem alle apps på kryds og tværs?

Ja, nogle af dem forudsætter at man har rootet sin Android telefon, så du må gerne medtage muligheder i jailbreaket/rootet WP.
Gravatar #25 - KickAssFairy
1. jun. 2014 20:50
#24
Jeg har svært ved at udtale mig om en rooted WP device, jeg har hverken set en eller hørt om dem, så der må jeg være dig svar skyldig.

men, svarene kommer i flg rækkefølge.

Ja - Man kan få en app, der ligger på forsiden af telefonen som et supplement til den allerede eksisterende batterimåler, dog kan man ikke skifte den helt ud.

Well, depends. De fleste apps under støtter en række af sprog, dog er mange apps udvikle til et specifikt marked eller på anden vis geografisk irellevant for den enkelte bruger. Men som idganfspunkt er det kun appens oversættelse der sætter en begrænsning på den individuelle sprogbrug.

Launcheren kan vel teoretisk set kun udskiftes med et rooted device, så det har jeg svært ved at svare på, men et soft ja, kan jeg vel svare med forbehold for om rootede WP devices er en ting. Med hensyn til låseskærmen, så findes der en række apps der kan tilvejebringe de fleste indstillinger for din låseskærm. Nu ved jeg naturligvis ikke helt hvor meget du ønsker at ændre den, men der er et par apps der ændrer indholdet og funktionen ret radikalt.

dele mellem apps? Hvad mener du? Copy paste??
Gravatar #26 - gramps
1. jun. 2014 21:25
#25
1) Med Android kan man skifte den helt ud.
2) Kan jeg decideret vælge at app1 skal snakke engelsk mens app2 skal snakke dansk?
3) At ændre låseskærmen er f.eks. at indføre en helt ny oplåsningsmetode, vise andre apps end standard på låseskærmen
4) Jeg har åbnet en hjemmeside. Jeg vil gerne dele det link med en kammerat via sms, med en anden kammerat via Skype, gemme linket i Dropbox, kopiere til en udklipsholder, og lave linket til en QR-kode. Hvordan kan man gøre det i WP? I Android deler man linket med hver enkelt app, en ad gangen. Ganske vist skal appen understøtte deling af et objekt, men så kan det objekt også deles med samtlige apps, som modtager objektet.
Gravatar #27 - KickAssFairy
2. jun. 2014 04:05
#26

1. Ok. Jeg ærligt indrømme at jeg har svært ved at se fordelen ved det, men nuvel, du spurgte om man kunne ændre den, så må svaret være nej, i hvert fald ikke på et ikke rooted device.
2. Nej det er ikke muligt at ændre sproget individuelt, og igen vil jeg udtrykke mig at jeg har svært ved at finde et direkte formål med dette. Men jeg skal da heller ikke bestemme hvad di finder super relevant for et mobil OS.
3. I den nyeste opdatering af WP har du som sagt lidt mere råderet med låseskærmen, dog oplåsningsmetoden er som udgangs punkt den samme.
4. Copy paste virker i 80% af tilfældende på en WP, dog har du stadig muligheden for at share til sociale medier og lave QR koder samt MS tags.

Som tilføjet bonus, kan jeg så også fortælle at de seneste tal fra kaspersky viser at 90+% af alle MobOS angreb sker på android, så det er måske også noget man bør tage med i sine overvejelser ;-)
Gravatar #28 - Ronson ⅍
2. jun. 2014 05:36
Så længe det (formoder jeg) primært sker for folk der piratkopierer spil/apps så har jeg det helt fint med at de må leve med den risiko.

Hvordan det er relevant i forhold til at nogle Android-brugere har valgt systemet fordi det vitterligt er meget mere 'customizable' kan jeg ikke lige se. Jo, hvis man er løbet tør for argumenter.
Gravatar #29 - kriss3d
2. jun. 2014 06:16
Jeg ville vildt gerne have haft en Nokia da jeg selv synes de laver en FED hardware. og de ligger vist også med de bedste kameraer i mobilen.
Hvis man dog bare kunne smide en cyanogenmod på så den kom med en rå android.. - Nej jeg har ikke forsøgt men regner ikke lige med at man kan..


#9 Jeg vil bare gerne have en mere overskuelig skærm som jeg føler jeg får med Android. Ja det kan være smart at alle apps direkte kan opdaterer deres tiles men jeg er nok helst fri. Kald mig bare fordomsfuld men.. WP er bare grimt i mine øjne.
Det gør det nok heller ikke bedre at MS åbenbart havde i tankerne at alle skulle sidde og rage løs på deres skærme i stedet for at bruge mus og keyboard.. Det andet ER bare ikke særligt ergonomisk.
Gravatar #30 - OrangeNewton
2. jun. 2014 06:17
#27 og #28
De android telefoner jeg har set med malware på har enten været fordi de var så gode til at reklamere at det lignede en officiel notifikation eller en der udskiftede låseskærmen med en med reklamer.
Man kan godt argumentere for at det kunne være undgået hvis systemet var mere låst (og det derfor ikke var muligt for en app at lave en notifikation der ikke tydeligt var fra den app samt en låseskærm der ikke kan udskiftes), men i begge tilfælde var det ret nemt at afinstallere. Jeg ser stadig væsentligt flere pc'er og mac computere som er udsat for malware end android telefoner (og ofte er det også mere besværligt at fjerne). Så hvis det er den største bekymring man har ved valg af mobil ville jeg nok anbefale at slå koldt vand i blodet.

Det jeg savner mest på min Windows Phone som jeg kan på min Android er nok udskiftning af tastaturet og måske en 'pænere' app launcher.
Gravatar #31 - gramps
2. jun. 2014 19:00
#27
1) Hvis jeg vil have en ny oplevelse istedet for den samme gamle trummerum. F.eks. kan eg skifte min launcher til en der ligner WP eller iOS.

2) Min kone har en app fra Libero som ikke findes på engelsk (hendes foretrukne interface-sprog). Den defaulter så til svensk fordi Libero er svensk. Vvi har sat hendes telefon op til at den app altid snakker dansk, og resten af telefonen er så engelsk. Det samme gør sig gældende på min telefon, blot med navigation i stedet for bleer.

3) Android har 5S forskellige oplåsningsmetoder:
a) Swipe
b) Mønster
c) PIN-kode
d) Kodeord
e) Face unlock
og s) Ingenting
Hvis det ikke er nok muligheder og jeg kunne tænke mig en oplåsning som på Windows 8, hvor man prikker på billeder, så kan jeg skifte til det.

4) Kan alle apps dele indhold på kryds og tværs uden at du behøver indstille noget? Med Android kan alle apps dele til Facebook og Twitter, men kun hvis man har dem indstalleret, og kun hvis det er indhold som normalt kan deles. Android tilbyder et fælles framework for deling (ContentProviders og BroadcastReceivers), men resten foregår direkte mellem de individuelle apps.
Gravatar #32 - bamselinen
3. jun. 2014 06:38
Jeg har en HTC one M8 nu og den bliver skiftet til en LG G3 så snart jeg kan få mine fingre i den, det er længe siden jeg har haft så ringe en telefon som HTC one.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login