mboost-dp1

Lenovo

Lenovos afslører flagskib med 12 GB RAM og Snapdragon 855-processor

- Via Android Authority -

Lenovo er de første, der har afsløret en telefon med 12 GB RAM, og det bliver måske også den første telefon med en Snapdragon 855-chip.

Kinesiske Oppo afslørede tidligere på året den første telefon med 10 GB RAM. Lenovo mener, de kan gøre det bedre, hvorfor de nu har afsløret deres Z5 Pro GT med hele 12 GB RAM.

Lenovo Z5 Pro blev afsløret i november og både den og den nye GT-version har manuelle ‘sliding cameras’, som gør, at man ikke behøver at have en notch til frontkameraet.

Udover ekstra RAM har Lenovo Z5 Pro GT også den nye Snapdragon 855-chip, der understøtter 5G og forventes at være at finde i hoveddelen af de nye Android-flagskibe i 2019.

Prisen varierer, hvor en model med 6 GB RAM og 128 GB lagerplads koster 2698 yuan, hvilket svarer til 2.560 kroner, og en model med 12 GB RAM og 512 GB lagerplads koster 4.398 yuan (4174 kroner).

Lenovo Z5 Pro GT kommer på markedet i Kina den 24. januar, hvorfor der er en god chance for, at den vil være den første Snapdragon 855-telefon på verdensplan, da eksempelvis Samsungs Galaxy S10 først forventes ude i marts.





Gå til bund
Gravatar #1 - Sn3akr
20. dec. 2018 09:15
Det er alligevel en slat billigere end prisen Samsung og Apple tager for deres top modeller.

Da det ikke er chips der er skyld i den 3-dobbelte pris, og Apple især har haft øget fortjeneste på adskillige milliarder $, dog uden at sælge flere telefoner, så mon ikke man bare har øget prisen på logoet.
Gravatar #2 - Tjalmann
20. dec. 2018 10:46
Hvis en telefon har brug for saa meget ram, saa er der da noget galt i styre systemet.
Gravatar #3 - Ufomekaniker
20. dec. 2018 11:29
Tjalmann (2) skrev:
Hvis en telefon har brug for saa meget ram, saa er der da noget galt i styre systemet.


Ja det er da helt hen i vejret med al den RAM til en enhed der kører telefon optimerede apps. Mange dekstop computere kører fint med 12GB RAM. Det må betegnes som et ‘nice to have but not need to have’.

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login