mboost-dp1

Lenovo

Lenovo og Intel kommer med FIDO-certificeret login

- Via Tech-test.dk -

Ved hjælp af programmet Intel Online Connect kommer Lenovo nu med bærbare computere, hvor den integrerede fingeraftrykslæser kan bruges til at logge ind på diverse online-profiler.

Dette sker via integration direkte i computerens kerne – på 7. og 8. generation af Intels Core processorer.

Dermed kan næste login på Facebook, Google, Dropbox eller noget helt tredje ske med et enkelt fingeraftryk i stedet for traditionelt kodeord – noget der er ‘UAF’-godkendt.

Samtidigt er 2-faktor login lagt direkte ind i maskinen gennem ‘Universal 2nd Factor (U2F).

UAF og U2F er dele i en såkaldt FIDO-certificering, der bygger på en fælles standard for autentifikation.

Ud over Lenovo er blandt andet Google, PayPal, GitHub, Dropbox og Microsoft med i den alliance, som står bag FIDO.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
31. okt. 2017 10:22
Well.. personligt vil jeg aldrig bruge en fingeraftryksscanner, men det er vel smart nok for dem der ønsker at bruge det...

Jeg prøvede det en enkelt gang for mange år siden, på en HP bærbar jeg havde, men jeg foretrækker kodeord
Gravatar #2 - demolition
31. okt. 2017 10:30
Måske er jeg bare en gammel nisse, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på Fidonet da jeg så navnet. Det var før internettet var inden for rækkevidde for os dødelige. :)

En fingeraftrykslæser er ekstremt upålidelig, og særligt de simple modeller der sidder på bærbare enheder. Sidder du på en større arbejdsplads er det ikke usandsynligt at en af dine kolleger vil have held med at logge ind på din maskine. Selv de bedste aftrykslæsere kan snydes uden de store armbevægelser hvis man virkeligt vil. Derfor bruger jeg aldrig fingeraftrykslæsere som adgangskontrol.
Gravatar #3 - Ufomekaniker
31. okt. 2017 21:36
Fingeraftrykslæseren i min iPhone 7 har låst sig selv op i min bukselomme en håndfuld gange. Jeg må åbenbart have et fingertryk der er identisk med indersiden af min lomme... i følge iPhone 7. Men det sker kun om sommeren. Så jeg ved om der er temperaturpåvirkninger med ind over.
Gravatar #4 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
1. nov. 2017 06:24
#3

Kunne det være rest på knappen? Man kan jo nogle gange ane et aftryk. Det kombineret med lidt sved og varme, og vupti?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login