mboost-dp1

SXC - TouTouke

Kritik af Folkekirkens it-sikkerhed

-

Rigsrevisionen har gennemgået it-sikkerheden hos syv organisationer, hvoraf ingen består uden anmærkninger.

Hos Folkekirkens IT er der problemer med alt for mange lokaladministratorer. Disse cirka 3.500 har alle den højeste adgang og kontrol over systemerne.

‘Medarbejdere, der er lokaladministratorer, har et højt niveau af adgang og kontrol over deres egne computere. Hvis en hacker overtager domæne- eller lokaladministratorers rettigheder, kan hackeren fx lukke antivirusfunktionen eller andre funktioner, der har til formål at begrænse hacking på it-systemer eller computere,’ skriver Rigsrevisionen.

Ud over Folkekirkens IT er følgende organisationer gennemgået: Sikkerhedsstyrelsen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), NaturErhvervstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Patent- og Varemærkestyrelsen.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
18. aug. 2017 07:08
Det ville være underligt hvis folkekirken, som offentlig instans, ikke også benyttede sig af horribel eller ingen IT sikkerhed.

Der er vel efterhånden gået sport i det for det offentlige Danmark. Det virker næsten som om at de ligefrem konkurrerer i, hvem der kan præstere den dårligste IT sikkerhed :-)

Det ser ud til at folkekirken har fører trøjen på indtil videre :-)
Gravatar #2 - kimsondergaard
18. aug. 2017 07:12
Jeg har været på nogle besøg i nogle kirkekontorer i forbindelse med arbejde, og til trods for bruger login, MPLS, og klare regler for adgang til deres net. Overrasker det mig ikke så meget, at der ikke er ordenligt styr på dette.
De kører også på forældede maskiner.
Gravatar #3 - Ufomekaniker
18. aug. 2017 07:20
Jeg blev engang spurgt om jeg ville opgradere RAM og optimere Korshærens Nødhjælp PC som tilhørte chefen. Det var chefen selv der spurgte mig. Og i den forbindelse fik jeg fri adgang til både hardwaren og softwaren i maskinen, samt han var ikke tilstede den dag jeg opgraderede dyret. Jeg var faktisk helt alene.

Jeg har hverken været ansat eller set dem derinde før. Og jeg gjorde det kun fordi jeg havde en ven der hjalp til dernede frivilligt i en periode.

Jeg lavede dog ingen numre, og chefen var godt tilfreds.

Det var frivilligt arbejde.

Ser du, det er IT-sikkerhed på top plan :D
Gravatar #4 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
20. aug. 2017 05:29
#2

Definer lige "forælded maskiner" - bare fordi den har et par år på bagen virker den vel endnu?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login