mboost-dp1

spacex starlink satellitter affyre 30 tusind mere fire gange så mange elon musk / Newz.dk

SpaceX

Kommission giver SpaceX tilladelse: Satellitter kan flyve i lavere kredsløb og opnå højere hastigheder

- Via Ars Technica -

Den føderale kommunikationskommission FCC har givet SpaceX tilladelse til at flyve deres satellitter i lavere kredsløb.

SpaceX har fået tilladelse til at benytte et lavere kredsløb til deres Starlink-satellitter, der supplerer internet til svært tilgængelige områder.

Det lavere kredsløb vil både give højere hastigheder, lavere latenstid, og mindske risikoen for vragrester.

Med tilladelsen fra FCC kan SpaceX nu flyve samtlige 4425 planlagte internetsatellitter i en højde på 540-570 km. Tidligere har firmaet været begrænset til at benyttet et kredsløb i 1100-1325 km højde.

I deres begrundelse for at give tilladelsen, skriver FCC at satellitternes lavere kredsløb kan forbedre brugeres oplevelse med tjenesten, herunder brugere i polarregioner, der ofte har været underserviceret.

Læs også: Satellitoperatører OneWeb og SpaceX undgår kollision i rummet.

Flere andre satellitoperatører havde ellers udtalt kritik af SpaceX’ anmodning. Viasat, OneWeb og Amazons Project Kuiper med flere havde modsat sig afgørelsen.

SpaceX’ kan i Starlink-netværkets nuværende stadie tilbyde hastigheder på mellem 50-150 Mbps og en latenstid på 20-40 ms.

Hastigheder på 300 Mbps vil ifølge SpaceX CEO Elon Musk opnås senere i 2021, hvor netværket også vil være i stand til at tilbyde tjenesten til “det meste af Jorden”.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login