mboost-dp1

DSB

Kom online i toget fra i dag

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Sirius7dk

I dag lancerer DSB officielt deres internettjeneste i alle IC3- og IR4-togsæt, som kører mellem København og Århus. DSB forventer sig meget af den nye tjeneste, der efter deres mening kan få helt op til 35 % af billisterne på samme strækning til at skifte til toget.

DSB har været i gang med at teste internet i tog i et godt stykke tid, og i mellemtiden er mobilt bredbånd blevet mere og mere udbredt. Alligevel mener Mogens Jønck, kommerciel direktør i DSB, at deres produkt har et stort potentiale.

Mogens Jønck, kommerciel direktør, DSB skrev:
Undersøgelsen viser, at online-adgang i toget kan ændre den måde, vi rejser på. Der er virkelig et stort kundepotentiale, hvis DSB hermed kan flytte en del af bilisterne over i toget.

Prisen for adgang til internettet i toget vil være 1 krone/min. uden abonnement, og 69 øre/min. med et månedsabonnement til 30 kroner. Ifølge DSB vil der dog være en øvre grænse på 169 kroner om måneden.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ksn
9. mar. 2009 11:20
Arriva gør det gratis, og det fungerer fint!
Gravatar #2 - RKJ
9. mar. 2009 11:22
Ja, næste skridt burde så være at gøre det gratis. Synes sgu i forvejen at det er utroligt at det skal koste op mod 300 kr. at komme fra Århus til København. Smid nogle reklame-annoncer på skidtet, og lad os få det gratis ;-)
Gravatar #3 - one
9. mar. 2009 11:22
Jeg var også lige naiv nok til at tolke nyheden som gratis internet i toget. Vil til en hver tid dog vælge at få mobilt bredbånd fra Fullrate så... koster det ikke også i retning af 169kr pr måned?
Gravatar #4 - Modvig
9. mar. 2009 11:26
#3 Det må være noget deromkring, og hvis det virker ordentligt kommer prisen også et godt stykke under .69/1 krone i minuttet, ja ihvertfald for mit vedkommende
Gravatar #5 - trylleklovn
9. mar. 2009 11:27
Det er min udokumenterede overbeviselse, at betalingsinternet i toge og busser er dødfødt. Hvis DSB ikke forventer at gøre det gratis, så spar de penge og brug dem på noget fornuftigt.

Her på Lolland har vi gratis internet i toget mellem Nakskov og Nykøbing F. og det fungerer også fint.
Gravatar #6 - laspe18
9. mar. 2009 11:28
Jeg skal i hvert fald prøve det i morgen, hvor jeg i forvejen skal kører strækningen århus-kbh tur/retur. Så må vi se, hvor godt det virker.

Det virker dog en smule hæmmet, som flere også andre også nævner, nu hvor bl.a. 3 og TDC's mobilbredbånd dækning efterhånden er blevet så god, som den er.
Gravatar #7 - Mort
9. mar. 2009 11:29
Mon deres næste forslag vil være at man kan komme til at se TV i toget... for 1 krone i minuttet ?

Jeg finder det bizart at opfinde et nyt produkt, med det formål at tiltrække nye kunder, men så samtidig sætte prisen for at bruge produktet så højt at langt de fleste alligevel ikke vil gøre brug af det.
Gravatar #8 - webwarp
9. mar. 2009 11:29
Altså 180 kr pr. tur (3 timers rejse).. Det vil sige 360 kr om dagen.. Ja ja helt god forretning for jer DSB... Så er der da mere fornuft i et 3 modem... Eller vil det sige at max-grænsen 169 kr er max hvad man kan ende med at betale.. eller max hvad man kan få lov at bruge ?
Gravatar #9 - Hald
9. mar. 2009 11:29
internet spændene, ic3 tog aha, kun en pris af.... WROOONG! der faldt kæden da af, prisen burde være dækket af billetten, det er da helt til grin at man skal betale for det de prøver at lokke flere til med.

dvs. at hvis man bruger deres forbindelse hver dag til og fra arbejde, hele året, smider man over 2000 kr i hovedet på dem.. holdt op imod et 3 abo. tror jeg nok at jeg vælger 3.
Gravatar #10 - Plindstrup
9. mar. 2009 11:31
#1 > Arriva er afhængig af deres ene 3G antenne på taget. Udfaldene er mange, hastigheden er ikke den bedste og resultatet vil være nøjagtig det samme, som hvis du stak dit 3G modem i den bærbare.

Det er klart at Arriva tilbyder det gratis. Hvor mange steder i deres tog er det lige der er plads til at man sidder med sin bærbare?
Desuden har Arriva mere eller mindre kun pendlere over små strækninger, hvor det næsten ikke kan betale sig at fiske den bærbare frem for 15 min arbejde. Det er et fåtal af Arriva's passagere der pendler meget mere end ½ time om dagen.

Derfor er det naturligt for Arriva at smække en 3G antenne på taget, sætte en router til og så tilbyde det gratis til de få kunder der ønsker at benytte det.
Da jeg sad i toget fra Esbjerg til Ringkøbing med min iPhone, koblede jeg mig på. Og jeg oplevede at det var langsomt og hele tiden faldt ud. Så jeg gik over på bare at bruge Telia's EDGE netværk - og det var faktisk hurtigere.


DSB's løsning er mere gennemarbejdet og bygger på langt mere end bare en 3G antenne på taget af toget. Det er hurtigere og er uden nævneværdige udfald. Jeg har haft fornøjelsen af at sidde på nettet rigtig mange gange i toget, og min oplevelse er at det er meget hurtigt og meget stabilt.

Prisen er dog lidt pebret, da en tur fra Århus til København i så fald vil stå en i 180 kroner. Dette betyder så at man ligeså godt at købe opgradering til 1. klasse, som cirka koster det samme, og få gratis kaffe, the, frugt og chokolade med oven i prisen ;-)

Så DSB's løsning er dyr, med mindre man er pendler og tilmelder sig TDC Hotspot og får loft på den månedelige udgift til det.
Og så må man jo overveje om en alm 3G modem løsning er bedre, såfremt man kan leve med de udfald der nu er.

Så min mening er at DSB har en rigtig god, stabil og hurtig løsning på Internet i toget. Men at den er lidt pebret i prisen.
Gravatar #11 - laspe18
9. mar. 2009 11:31
Det er hammer dyrt, men #8 og #9. Læs nu nyheden færdig, inden I poster:

Nyheden skrev:
Ifølge DSB vil der dog være en øvre grænse på 169 kroner om måneden.


- Vi er så enige om, at det stadig er for dyrt - jo vist.
Gravatar #12 - michael
9. mar. 2009 11:32
webwarp (8) skrev:
Altså 180 kr pr. tur (3 timers rejse).. Det vil sige 360 kr om dagen.. Ja ja helt god forretning for jer DSB...


Nyhed (0) skrev:
Ifølge DSB vil der dog være en øvre grænse på 169 kroner om måneden.


Så altså max- 169,- /md
Gravatar #13 - webwarp
9. mar. 2009 11:34
#12 jo men besvarer jo ikke mit spørgsmål på hvorvidt det er en max-forbrugsgrænse eller en øvre prisloft :) ?
Gravatar #14 - Fjolle
9. mar. 2009 11:39
Plindstrup (10) skrev:
DSB's løsning er mere gennemarbejdet og bygger på langt mere end bare en 3G antenne på taget af toget. Det er hurtigere og er uden nævneværdige udfald. Jeg har haft fornøjelsen af at sidde på nettet rigtig mange gange i toget, og min oplevelse er at det er meget hurtigt og meget stabilt.

Øh. Ifølge dsb er det en 3g antenne og en firewall. Tror du ikke at den dårlige forbindelse skyldes at mobilnettet ikke er så godt i vestjylland som det er på kbh-århus?
Gravatar #15 - Wassini
9. mar. 2009 11:48
#7 og andre:

Det er ikke DBS, der udbyder internet i toget. Det er TDC Hotspot og dermed TDC, der tjener penge på dette.
Gravatar #16 - mathiass
9. mar. 2009 11:56
Arriva er afhængig af deres ene 3G antenne på taget. Udfaldene er mange, hastigheden er ikke den bedste og resultatet vil være nøjagtig det samme, som hvis du stak dit 3G modem i den bærbare.
DSB's løsning er ret magen til. En antenne på taget fanger formodentlig signalet væsentlig bedre end en lille dims som ligger på bordet inde i et tog lavet af stål og som på alle måder er fjendtligt over for sådan nogle signaler.
Gravatar #17 - jeldtoft
9. mar. 2009 11:57
Jeg har kørt med Arriva fra Skive-Århus H et par gange og der har nettet fungerer fremragende! Jeg har ikke oplevet, at forbindelsen er faldet ud. Dog har det heller aldrig været super duper mega høj hastighed. Målte på et tidspunkt til 2mbit i download, hvilket må siges at være tilfredsstillende.
Gravatar #18 - Dijkstra
9. mar. 2009 11:57
#10 Hmm, kan godt høre du har et horn i siden på Arriva.
Men der er så vidt jeg kan se ikke den store forskel.
Jeg brugte det med Arriva fra Silkeborg til Århus (som tager lidt mere end et kvarter). Og det virkede fint.

Jeg har også for nyligt haft fornøjelse af at bruge det i X-bussen. Der er det også gratis, omend det vidst kun er en test.
Hastigheden var lidt mere svingende. Men det kan vel forventes når man kører i tyndtbefolket område.

Jeg kan kun hilse Arriva og X-bus' løsning velkommen.
DSB's er sikkert fint hvis man pendler. Men hvis man kun rejser et par gange om måneden eller sjældnere så må man finde en anden løsning. 1 kr/min, maks 169 kr/md giver efter min mening ikke mening til det forbrug.
Så hellere end 3-dongle.
Gravatar #19 - zaggi
9. mar. 2009 12:05
one (3) skrev:
Jeg var også lige naiv nok til at tolke nyheden som gratis internet i toget. Vil til en hver tid dog vælge at få mobilt bredbånd fra Fullrate så... koster det ikke også i retning af 169kr pr måned?


Jeg giver 149 kr/m for deres mobile bredbånd. Det prisen hvis du allerede har abb. hos dem i forvejen på alm. bredbånd.

Har købt Kbh > Sønderborg, Kbh > Struer, og det har virket perfekt. Eneste udfald har været når vi kørte under vandet. På strejkningen har vi kunne stream The Simpsons afsnit, surfe hjemmeside og spille små online spil. Har ikke prøvet nogle større spil online fra det, da jeg ikke spiller sådan noget.

Men kan da kun anbefale det. Det er jo federe og tage det med sig når man også forlader toget :) Mit kort sidder pt. i en 6930p Elitebook fra HP. Det funger perfekt uden dongel til.

Så, ja, jeg vil påstå at det da kun er billigere end DSB løsning. Der er trods alt en 4-5 timer til Struer.. og det jo begge veje.
Gravatar #20 - Remmerboy
9. mar. 2009 12:24
dsb har nok indgået en aftale med tdc i sin tid, som mcdonalds gjode. mcd fortrød aftalen, da tdc absolut ikke ville give gratis internet. men kontrakten var vist 2årig, så mcd havde ingen valg. men da kontrakten udløb, har mcd nu gratis internet.
det lærte arriva af denne episode og undgik tdc.
dsb er jo langsomme som vi alle ved med rejsetider og ic4 :)
men mon ikke, hvis dsb kan finde ud af det, lade kontrakten med tdc udløbe og få en anden udbyder der er villig til at have en reklame startside, og brugerne kan få gratis internet
Gravatar #21 - angrysurmøgstodderasshole
9. mar. 2009 12:28
en krone i minuttet virker meget dyrt ... men okay, det er vel en måde at holde det lidt nede, så folk ikke sidder og hogger nettet ved at bruge redtube osv.

men det VILLE nok være federe at afregne dataforbrug, så man kunne sidde og chatte og ha' mail åbent konstant...
Gravatar #22 - ShadowGrace
9. mar. 2009 12:31
Så længe det koster så meget er denne service fulstændig ligegyldig. Vi har allerede MobiltBredbånd og lignende til at dække de behov.
35% - Yeah right?!
Kom igen DSB.. Det havde været en god idé for 3-4 år siden før Mobilt Bredbånd rigtig kom frem.
Gravatar #23 - RMJdk
9. mar. 2009 12:33
Bedre tog priser, med tog tider, med TOGE og sæt prisen ned istedet for.
Gravatar #24 - Bada
9. mar. 2009 12:33
Jeg syntes at det er sjovt at servicen kun virker mellem København og Århus. Er der ikke net mellem Århus og Aalborg, eller hvad er begrundelsen for at de sparker dig af når du kører nord for Århus?

Prisen er alligevel alt for dyr, til at det er noget man gider benytte sig af. Hvis de tror at de kan få 35% flere kunder på dét grundlag, så ville jeg da gerne se deres udregninger for hvor mange kunder de ville score på gratis internet.
Gravatar #25 - terracide
9. mar. 2009 12:59
Jeg tror jeg holder mig til at bruge mit FR 3G net fra Holstebro til Ordrup...hvilket BTW virker fint, undtagen lige under storebælt og så ved jammerdalen i Vejle...men der taber selv min mobil signalet...

Terra - Nej tak, DSB/TDC...
Gravatar #26 - Sikots
9. mar. 2009 13:11
Jeg fortsætter bare med at bruge arbejdets 3G modem når jeg kører mellem KBH og Randers...

Fanme nej om jeg skal betale for noget jeg i forvejen har gratis - for at kunne arbejde!
Gravatar #27 - David Munch
9. mar. 2009 13:29
169,- om måneden er vel egentligt en ganske udemærket pris, hvis man bruger det hver dag til og fra arbejde.

Selvfølgelig er der andre firmaer på banen som er 20,- billigere og så kan man bruge det alle steder. Men her slipper du for dongle (Antager de bruger LAN i toget til det her?) og man har vel alligevel net hjemme og på arbejdet..

Og så er det jo TDC.. Så skal det jo altid koste lidt ekstra..
Gravatar #28 - kasperd
9. mar. 2009 13:32
Alle de betalingsaccesspoints jeg har set har fungeret ved at de hijacker alt trafik bortset fra DNS og sender det til deres egen server hvor man så skal indtaste sit kreditkortnummer eller lignende.

Der er to forskellige ganske åbenlyse måder at omgå den slags betaling på.

Jeg aner ikke hvordan DSB og Arrive har lavet deres systemer, så jeg ved ikke om de kan omgås på samme måde. Men hvis den reklamefinancierede version blot drejer sig om at man skal se en enkelt reklame og man derefter kan få sin trafik i fred, så tror jeg ikke der er nogen der gider omgå det.
Gravatar #29 - p1x3l
9. mar. 2009 13:36
Undersøgelsen viser, at online-adgang i toget kan ændre

ja vis der ikkke er net ellers men de er lidt langsomme som der sagt i nyheden er der mobilt bredbåånd fleste steder nu -.-

-.- 169.- pr.md for at ha net i tog -.- lol tror je bestiller usb modem istedet .... så der også internet i ventetiden ... loooool
Gravatar #30 - dinmor
9. mar. 2009 14:29
Jamen altså... er der nogen der kan indvie mig i hvad fanden de bruger tiden på hos dsb?! Det her har jo været noget der ligner 4 år undervejs og brugsværdien er jo i mellemtiden nærmest faldet til 0 :/ - Den eneste fordel der i dag er ved at vælge dsb's dyre løsning er at man får antenne på taget, til gengæld skal du dele forbindelsen med resten af toget. Jeg oplever sjældent udfald med min egen forbindelse mellem københavn og århus, så hvad skal man med dsb?

Dem der har et behov for internet i toget har jo FORLÆNGST anskaffet sig mobilt bredbånd (det indser man med det samme når man går igennem toget)... Hvis de skulle gøre sig bare den mindste forhåbning om at vinde flere bilister over skulle de gøre det gratis - hvor svært kan det være at forstå at den lille udgift man har til internet kan tjenes hjem gennem øget billetsalg?! (og de ekstra kunder er ren merindtægt, dsb er jo ikke ligefrem kendt for at afpasse antallet af vogne til antallet af passagerer)

Det værste er at det her jo bare er en lille ting i den efterhånden meget lange række af ting dsb har formået at fucke op... hvordan de gør det overgår simpelthen min forstand :S

Bonusinfo: Hvis du overvejer mobilt bredbånd, så kør det over telefonen i stedet for at investere i et seperat modem og et ekstra abonnement. Ca. alle nyere sony ericsson-telefoner har hspda og bluetooth, hvilket gør dem ganske velegnede til formålet (det gælder sikkert også andre mærker, men dem kan jeg ikke svare for). Så har man også fordelen af et dataabonnement på telefonen :)
Gravatar #31 - Plindstrup
9. mar. 2009 15:06
#14 > Hvis løsningen var ligeså simpel som Arriva's, så ville det jo have været lanceret for lang tid siden.

TDC har opsat basestationer langs strækningen. Så man kører ikke bare på helt tilfældige master som er i nærmeste store byer langs strækningen.

#18 > Jeg har ikke et horn i siden på Arriva. Jeg har mange gode kollegaer i både Arriva og DSB.

Hvis den langsomme hastighed, og alle de mange udfald, skyldes området - ja så tyder noget jo på at løsningen bare ikke er god nok.

Når du bumler mellem Middelfart og Odense er der virkelig ringe dækning på mobilen og også på 3's net.
Men internettet i toget virker upåklageligt - netop fordi at DSB og TDC har gjort mere end bare at smide en 3G antenne på taget.

Jeg giver dig ret i at det er dyrt - og at det mest er rettet mod folk der rejser langt. Måske især rettet mod DSB 1. pendlere, og kommende ditto.


#30 > Tiden at brugt på at skabe en løsning der er bedre end et alm 3G modem.

De tests jeg selv har lavet, hvor jeg har set på 3G forbindelsen på 3 og hos Telia, og samtidig har tjekket forbindelsen på TDC's Hotspot - der har jeg en mere jævn og hurtig download/upload på togets net, end jeg har på 3's modem og på Telia's 3G/Edge.

De første tilbagemeldinger (der er delt vouchers ud til DSB 1. kunder i lidt over en uge nu) er at det er meget hurtigt.
Dette kommer fra kunder der pendler dagligt og som har en 3G dongle fra 3.
Gravatar #32 - Fjolle
9. mar. 2009 15:12
Plindstrup (31) skrev:
#14 > Hvis løsningen var ligeså simpel som Arriva's, så ville det jo have været lanceret for lang tid siden.

Nu er det jo DSB vi snakker om...

Hvordan er det anderledes? Har de deres eget net?

Ifølge DSB.dk kører de på hdspa og tdc har sat et hotspot op i toget. Lyver de virkeligt på deres hjemmeside. Da de er et halv-offentligt selskab vil jeg da gerne have det undersøgt.
Gravatar #33 - myplacedk
9. mar. 2009 15:19
#32:
Plindstrup (31) skrev:
TDC har opsat basestationer langs strækningen.
Gravatar #34 - Fjolle
9. mar. 2009 15:22
myplacedk (33) skrev:
#32:

TDC har svjv sat master op i det meste af landet... Hvis det er hdspa som de skriver er det vel det samme som resten af deres "turbo-3g" net.
Gravatar #35 - Deleet
9. mar. 2009 15:51
Jeg rejser forholdsvis ofte med tog fra og til Viborg. Jeg bruger stort set altid internettet i toget. Javist er der ikke mange siddepladser, men dette er heller ej nødvendigt selv hvis man har en stor bærbar som jeg har (>17").
Der er også strømstik gemt under bordene.

Om internettet kan det siges, at det generelt er sløvt og falder ud ofte. Specifikt er der en skov hvor det aldrig virker ikke ret langt fra Viborg. Men det er meget bedre end intet. Det ville være dejligt hvis de fx kunne tilslutte sig Skyline. (http://www.skyline.dk/forside/default.asp)
Gravatar #36 - dtox
9. mar. 2009 16:17
Hvorfor ikke bare gøre det gratis ligesom i mange andre lande? Lav en fast start side med nogle reklamer der betaler for driften og så lade alle benytte sig af tjenesten. Det andet fis der er jo simpelthen latterligt. Der er satme ikke mange der vil betale 60 kr for at gå en time på netcafe.

Sæt igang!
Gravatar #37 - terracide
9. mar. 2009 16:22
Hvis foolk gad kigge på TDC's dækningskort:
http://62.135.167.71/netmapweb_p/map.aspx

Kan man se et sjovt "mønster".
Ruten fra Århus til KBH har fået prioritet i dækningsudbyggelse...
Gravatar #38 - Orange
9. mar. 2009 16:33
terracide (37) skrev:
Hvis foolk gad kigge på TDC's dækningskort:
http://62.135.167.71/netmapweb_p/map.aspx

Kan man se et sjovt "mønster".
Ruten fra Århus til KBH har fået prioritet i dækningsudbyggelse...



Sjovt nok også det område, der står for 90% af DSBs omsætning.
Gravatar #39 - Onsberg
9. mar. 2009 17:36
Jeg undrer mig meget over at DSB ikke gør dette gratis. Vil den øgede omsætning ikke kunne dække udgifterne i forbindelse med denne service?
Gravatar #40 - Plindstrup
9. mar. 2009 18:12
#32 > Langs jernbanen er der opsat 3G master, hvilket giver DSB's tog mellem København og Århus den bedste 3G dækning - ingen andre har en ligeså massiv dækning af 3G master langs deres rute, som netop DSB har nu fra København til Århus.
Og netop dette gør det bedre.

#34 > Men meget koncentreret langs jernbanen! Forstå det dog :-)

#37 > TAK! :-)

#38 > Sjovt nok? Eller bare logisk nok? Det er klart at DSB sastser på den strækning hvor der er absolut flest der pendler!
Det er jo ikke for sjov DSB har 3-5 hele togsæt mellem Århus og København (5 sæt mellem Odense og København i Lyn6 ).

Man må nødvendigvis fokusere på det område hvor behovet eksistere, og hvor mange "kommende" pendlere efterspørger netop dette.
Gravatar #41 - Plindstrup
9. mar. 2009 18:15
#39 > TDC har investeret MASSIVT i at sætte alle masterne op langs jernbanen. Og den regning skal jo betales!
Så det drejer sig ikke om at DSB skal skovle penge ind - det drejer sig om at TDC vil have udgifterne dækket.

DSB kunne vel sagtens bare betale TDC's udgifter, og så lade alt være gratis. Men jeg tror nu nok at TDC spiller en ligeså stor rolle i det her, som DSB selv gør.

Kan huske at et tysk firma havde afgivet tilbud på en løsning som indebar WiFi master langs skinnerne.
DSB valgte dog TDC i sidste ende - og der må givet vis ha været en grund.

Men så igen. Det er så nemt at brøle højt, uden at sætte sig ind i tingene :-)
Gravatar #42 - Fjolle
9. mar. 2009 18:23
Plindstrup (40) skrev:
#32 > Langs jernbanen er der opsat 3G master, hvilket giver DSB's tog mellem København og Århus den bedste 3G dækning - ingen andre har en ligeså massiv dækning af 3G master langs deres rute, som netop DSB har nu fra København til Århus.
Og netop dette gør det bedre.

Så det er ikke andet end 3g modem og et access-point. Tak for oplysningen.
Dvs. at det er præcist det samme som arrivas løsning bare med tdc net og igennem et mere befolket område.
Gravatar #43 - Zleep-Dogg
9. mar. 2009 19:23
Fjolle (42) skrev:
#32 > Langs jernbanen er der opsat 3G master, hvilket giver DSB's tog mellem København og Århus den bedste 3G dækning - ingen andre har en ligeså massiv dækning af 3G master langs deres rute, som netop DSB har nu fra København til Århus.
Og netop dette gør det bedre.

Så det er ikke andet end 3g modem og et access-point. Tak for oplysningen.
Dvs. at det er præcist det samme som arrivas løsning bare med tdc net og igennem et mere befolket område hvor TDC har brugt penge på at få opstillet en masse master fordi der skulle være "indere i tågen"....

(har lige rettet citatet så det passer bedre :))

men hvis det er billigere med et TDC eller andet abonnement, der kan roame på TDCs hdspa, så vil det nok være at foretrække

(edit: rettet lidt i quote, så det ikke fucker helt op i navnene)
Gravatar #44 - Fjolle
9. mar. 2009 19:34
Indere? Troede ellers at der boede flere imellem århus og københavn end der gør imellem ringkøbing og skjern.

Du kan komme på gratis hvis du har et trådløst abonnement med tdc :)

Min pointe er stadigvæk at tdc-løsningen ikke er bedre end arrivas fordi de har en mere teknisk løsning (som tog-føreren hævdede i #10) men fordi at de kører rundt i et andet område, og det vil give præcist samme resultat hvis du smider et hdspa modem i din bærbar.
Gravatar #45 - Plindstrup
9. mar. 2009 21:06
#42 > Se nu på kortet!
TDC har sat masterne op LANGS MED SKINNERNE. Også i de meget meget tyndt befolkede områder. Der er sat master op med henblik på en eneste ting - at give stabilt internet i toget.

Så det har intet at gøre med at de kører igennem mere befolkede områder. Tro mig. Der er virkelig dødt mellem Middelfart og Odense. Små trinbrætter hele vejen. Ingen store byer. Men alligevel 3G master langs jernbanen.


#44 > DBS's løsning er vel NETOP bedre, fordi den er hurtigere og mere stabil.
Der er konstant en fuld 3G dækning HELE vejen, med undtagelse af GPRS de 4 min det tager at banke igennem den mørke tunnel.

Arriva's løsning kører på EDGE/GPRS noget af tiden, har flere huller og har langt fra 3G dækning hele vejen.
Bare ser deres dækningskort - og hold så en oversigt over jernbanen hen over. Huller overalt, hvor man må nøjes med en "mellem" hastighed, hvilket vel er EDGE.

Spørgsmålet er vel blot om man vil betale for noget bedre, eller nøjes med mindre og få det gratis.
Gravatar #46 - Fjolle
9. mar. 2009 21:22
Det du skrev i #10 var at tdc havde sat en magisk boks op i jeres tog der skulle gøre det meget bedre end hvis man selv putter et hdspa modem i sin bærbare.
Nu argumenterer du så for at dsbs løsning er bedre fordi at tdc har sat flere master op langs togskinnerne, men det er jo noget der hjælper alle (Og hvis man har sit eget modem skal man ikke deles om de 5.7 mbit med resten af toget).

Og det er sku da klart at de har sat master op langs den mest trafikerede jernbane/motorvej i danmark.
Gravatar #47 - mastrup
9. mar. 2009 21:57
Plindstrup (10) skrev:
Det er klart at Arriva tilbyder det gratis. Hvor mange steder i deres tog er det lige der er plads til at man sidder med sin bærbare?

Mobile enheder findes også med WiFi, så grundlaget for at man skal have plads til bærbare for at tage betaling er en elendig grund.

Plindstrup (10) skrev:
Da jeg sad i toget fra Esbjerg til Ringkøbing med min iPhone, koblede jeg mig på. Og jeg oplevede at det var langsomt og hele tiden faldt ud. Så jeg gik over på bare at bruge Telia's EDGE netværk - og det var faktisk hurtigere.

På strækningen mellem Esbjerg - Tønder er der til tider også udfald, men hvis man ser det i forhold til at det er et gratis produkt, så kan man ikke klage.

Prisen er i den grad pebret, så et produkt fra fx Oister er nok vejen frem da der ikke er nogle former for binding.
Gravatar #48 - Izaaq
9. mar. 2009 22:49
#37 Det er givetvist ret nemt at installere master langs jernbanerne. Der er jo allerede lange kasser til kabler, der er forsyningsstrøm og der står allerede høje master (el-masterne til togene), og togstrækningerne ligger selvsagt områder med frit udsyn (altså med få huse og andre blokerende elementer).

Dvs det er meget billigere at få en rimelig dækning på disse strækninger, mens den samme dækning på samme areal i byerne vil koste en masse penge ifm, at få kabler gravet ned under veje, og trukket strøm og forbindelse, samt indhente tilladelser fra ejerne af bygninger osv osv. Det åbne areal gør også, at man kan få acceptabel dækning med færre master og/eller mindre sendestyrke.
Gravatar #49 - kasperd
9. mar. 2009 23:34
Izaaq (48) skrev:
#37 Det er givetvist ret nemt at installere master langs jernbanerne. Der er jo allerede lange kasser til kabler, der er forsyningsstrøm og der står allerede høje master (el-masterne til togene)
Til gengæld kræver arbejde langs banen folk med særlig uddannelse af hensyn til sikkerheden. De master du nævner hænger der jo højspændingsledninger i (15kV så vidt jeg husker). Og selv hvis ledningen er slukket kan et tog der passerer i det modsatte spor inducere en farlig spænding i ledningen. Og så er der lige den der detalje med tog der kommer kørende forbi med 180km/t.

Hvis der skal arbejdes tæt på banen kræver det altså særlige sikkerhedsforanstaltninger, folk der er uddannet i dem, og at man kan lukke for togtrafikken i det nærmeste spor. At lukke for togtraffikken i længere tid kræver enten at man laver om i køreplanen, så man kan nøjes med et spor, eller at arbejdet foregår om natten.

Det er altså ikke så nemt at installere udstyr i masterne langs banen som man kunne fristes til at tro.
Gravatar #50 - Izaaq
10. mar. 2009 11:04
#49 Ok måske formulerede jeg mig lidt dårligt. Med "nemt" mente jeg forholdet mellem den indsats, der skal til, for at dække x km2 byzone med internet i sammenligning med x km2 åbent land omkring jernbaner. Det er bestemt ikke 'nemt' at hænge og dingle mellem højspændingsledninger, men indsatsen, der skal til for at trække kabler f.eks. til masterne langs med jernbanerne må alt andet lige være mindre end at skulle grave hele indre Kbh op.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login