mboost-dp1

Python

Kodesproget Python vokser markant frem

- , indsendt af arne_v

I et blog-indlæg på Stack Overflow beskrives, hvordan kodesproget Python er i klar vækst – især når man fokuserer på såkaldte ‘højindkomst-lande’ som USA, Canada, Storbritannien, Tyskland og lignende.

Stack Overflow Trends viser, hvordan php, C# og C++ oplever en nedadgående popularitet, mens java er rimelig stabil, javascript svagt stigende og Python kraftigt stigende.

Juni 2017 var første måned, hvor Python var det mest besøgte emne på Stack Overflow i højindkomst-landene.

Ser man i stedet på Tiobe popularitets-indexet for kodesprog, er Java, C og C++ stadig de mest populære sprog.

Samtidigt bliver der hos InfoWorld pointeret, at Python og C# har sine begrænsninger, der måske kan stække disse kodesprogs vækst.

C# har stadig ikke stor nok udbredelse udenfor Windows-verdenen, og Python er ‘dynamically typed’, som blokerer for brug i mange store eller kritiske softwaresystemer.

Mens Tiobe vurderer, at de tre store kodesprog ikke vil fortsætte med at sidde på tronen, er eneste anden klare forudsigelse, at Googles ‘Go’-sprog vil stige i udbredelse. I juli nåede Go 10. pladsen på Tiobes liste.

En ting, der gør det svært at pege på fremtidens store kodesprog er, at flere og flere programmer ikke skrives i et enkelt sprog men er kombinationer af flere forskellige kodesprog.





Gå til bund
Gravatar #1 - casperghst42
13. sep. 2017 08:22
Og indtil man implementere en case/switch i Python er det meget besværligt at implementere visse ting i Python.

Jeg ved godt at de siger at man kan bruge et dictonary, osv. men hvorfor når man ved at case/switch gør det så meget nemmere...
Gravatar #2 - arne_v
14. sep. 2017 02:22
#1

Jeg er enig.

Men tilsyneladende er BDFL'en uenig.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login