mboost-dp1

datanedbrud sundhed.dk minsundhed servere coronapas / newz.dk

Shutterstock

Kina formentligt på vej med forbud mod bitcoinmining

- Via Ars Technica -

En meddelelse fra Kinas komité for finansiel stabilitet og udvikling tegner et dystert billede for bitcoins fremtid i Kina.

Kina, der er ansvarlig for 75 procent af bitcoinnetværkets aktivitet, vil formentligt forbyde al kryptomining i landet.

Den formodning er baseret på udtalelser fra den kinesiske regering, der fremhæver de negative effekter bitcoinaktivitet har på landet.

En meddelelse fra Kinas komité for finansiel stabilitet og udvikling siger, at den kinesiske regering vil “slå ned på bitcoinmining … og resolut forhindre overførslen af individuelle risici til samfundet.”

Meddelelsen omkring fremtiden for kryptomining i Kina kommer på et tidspunkt, hvor bitcoinnetværkets CO2-udledning er blevet kritiseret fra flere sider.

Læs også: Forskere advarer: Kinesiske kryptominere kan underminere global klimaindsats.

Bitcoinnetværket kræver enorme mængder strøm. Netværket kræver angiveligt den samme mængde strøm som Holland.

Flere og flere bitcoinminere i Kina har også set sig nødsaget til at flytte deres operationer til regionen Indre Mongoliet, hvor der er let adgang til billig strøm, der dog primært kommer fra kulkraftværker.

Ars Technica advarer at Kinas indstilling til bitcoinmining formentligt vil skubbe mange minere til lande som Mongoliet, Kasakhstan og Afghanistan.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ni
27. maj 2021 07:59
Det ville være kærkomment
Gravatar #2 - wendelboe
27. maj 2021 12:44
Så virtuel mining og reel mining samme sted oO
Gravatar #3 - MikkelHviid
27. maj 2021 19:55
Det er vel ved at være 6 eller 7 gang
Gravatar #4 - chris
28. maj 2021 00:36
#3

Der skal jo være nogle dyk i værdien, hvis man skal købe lavt og sælge højt.
hvis man kan lave sine egne udsving er det meget nemmere at planlægge, det er jo ikke anderledes end Elon Musk der pumper og dumper bitcoin og Doge
Gravatar #6 - Vanvittig
29. maj 2021 12:08
Løsningen på at overleve er aldrig at leve mindre.

Kina kunne jo begynde at udskifte nogle af deres tusindvis af kulkraftværker med atomkraft.

Man kunne bygge et atomkraftværk udelukkende til kryptovaluta.
Gravatar #7 - larsp
30. maj 2021 12:15
#6, ja, men bitcoin er som bekendt et arms race inden for hash rate, så mere power øger bare sværhedsgraden så der i sidste ende stadig bliver lavet blokke hvert 10ende minut. Man kunne drive samme blockchain med en en infinitesimal brøkdel af energien, så ja, bitcoin er et gevaldigt spild af energi.

Men man kan jo ikke bestemme hvad folk skal bruge deres penge og resourcer til, så den bedste løsning er IMO at: a) energi bør koste det energi faktisk koster (ingen tricks med korrupt billig strøm) og b) at udvilke og promovere andre kryptoer der ikke spilder energi i samme grad.
Gravatar #8 - alfabeta
30. maj 2021 15:55
Et kæmpe plus for miljøet hvis det bliver forbudt i Kina.
Gravatar #9 - konghelmer
31. maj 2021 07:53
alfabeta (8) skrev:
Et kæmpe plus for miljøet hvis det bliver forbudt i Kina.

Håber jeg også, men tror ikke det vil være godt for miljøet.

Jeg tænker prisen vil stige, hvilket vil gøre det endnu mere eftertragtet.
Andre lande vil fylde hullet, som formentlig også bruger kulkraft.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login