mboost-dp1

SXC - garytamin

Kina forbyder brug af VPN

- Via engadget -

Der er allerede blokering af websites som Twitter, Facebook og YouTube i landet, og nu tilføjer de kinesiske myndigheder i praksis brugen af VPN til den liste.

Kinas internetbrugere har indtil nu kunnet bruge en VPN (Virtual Private Network) til at omgå reglerne og besøge de blokerede sider. Men brugen af VPN er nu blevet ulovlig, med mindre man har fået myndighedernes godkendelse på forhånd.

Beskrivelsen af de nye regler er ifølge Engadget for vage til, at man kan udlede, hvordan og overfor hvem de kinesiske myndigheder vil håndhæve lovgivningen. Men det lader dog til, at et fokusområde er selskaber, der leverer VPN til privatpersoner.

Det kinesiske Ministerie for Industri- og Informationsteknologi kaldet det ‘en rengøring’ af landets internet.





Gå til bund
Gravatar #1 - nitan
25. jan. 2017 11:17
<Sarcasm>
Tjah.. Der findes jo heller ikke alternativer til VPN forbindelse, til at omgå blokeringer idag.
</Sarcasm>
Gravatar #2 - silan
25. jan. 2017 11:57
nitan (1) skrev:
<Sarcasm>
Tjah.. Der findes jo heller ikke alternativer til VPN forbindelse, til at omgå blokeringer idag.
</Sarcasm>


Heldigt sarkasmetag er opfundet så du kan komme af med din ellers misforstået joke.
Gravatar #3 - kblood
25. jan. 2017 12:37
De er da godt nok stærkt imod personlig frihed i Kina. Jeg håber ikke at hvis USA stopper med at være den største verdensmagt at Danmark og andre så begynder at efterligne Kina på disse områder i stedet.
Gravatar #4 - CBM
25. jan. 2017 13:16
kblood (3) skrev:
De er da godt nok stærkt imod personlig frihed i Kina. Jeg håber ikke at hvis USA stopper med at være den største verdensmagt at Danmark og andre så begynder at efterligne Kina på disse områder i stedet.


Det vil passe godt i tråd med den øvrige såkaldte "anti terror" lovgivning...

VPN, TOR mm. skal nok blive forbudt fordi det kan "bruges til terror".


underligt at man ikke har pålagt teleudbyderne at blokere for eksterne DNS servere endnu når man tænker på deres super effektive "filter".
Gravatar #5 - kblood
25. jan. 2017 19:19
CBM (4) skrev:
kblood (3) skrev:
De er da godt nok stærkt imod personlig frihed i Kina. Jeg håber ikke at hvis USA stopper med at være den største verdensmagt at Danmark og andre så begynder at efterligne Kina på disse områder i stedet.


Det vil passe godt i tråd med den øvrige såkaldte "anti terror" lovgivning...

VPN, TOR mm. skal nok blive forbudt fordi det kan "bruges til terror".


underligt at man ikke har pålagt teleudbyderne at blokere for eksterne DNS servere endnu når man tænker på deres super effektive "filter".


Kan måske være fordi det mest er symbolsk de gør det. Hvis man virkeligt gik ind for det, så vil jeg da mene man nok gjorde det til mere end en DNS blokering, men måske det egentlig er imod vores lovgivning eller sådan noget? Ved det ikke helt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login