mboost-dp1

SXC - creationc

Kamera på svensk drone kræver tilladelse som overvågningskamera

- , indsendt af Claus Jørgensen

Den svenske højesteret har med to domme fundet, at det kræver tilladelse, hvis man vil montere et kamera på sin drone – mens kameraer monteret i bilens forrude eller på et cykelstyr ikke kræver tilladelse.

Afgørelsen betyder, at dronekameraer anses som værende i kategori med overvågningskameraer, der også kræver tilladelse, hvis det kan rettes mod steder, hvor offentligheden færdes.

retten vurderer, at dronekameraer vil blive brugt til at tage billeder og video af bygninger og områder set fra luften, mens førnævnte bil- og cykelkameraer bruges til at tage billeder f.eks. under rejser til deling på blandt andet sociale medier.

En anden pointe ved overvågningskameraer er, at de ikke kan betjenes på stedet, hvor de sidder. Dette kan bil- og cykelkameraer, og derfor er de ikke overvågningskameraer. Dronekameraer er man derimod nødt til at betjene nede fra jorden, og dette er også med til at gøre dem til overvågningskameraer, vurderer den svenske domstol. Desuden kan kameraet bruges til overvågning af personer og offentligheden generelt.





Gå til bund
Gravatar #1 - Claus Jørgensen
26. okt. 2016 07:31
Og her er hvad det koster at få en tilladelse: http://www.transportstyrelsen.se/sv/Om-transportst...

3800 SEK, plus 1200 SEK i årsafgift.

Typiske kameradroner som Phantom 2/3/4 falder i kategori 1A eller 1B (http://www.transportstyrelsen.se/sv/luftfart/Luftfartyg-och-luftvardighet/Obemannade-luftfartyg-UAS/Sok-tillstand-for-UAS/Kategori-1A/)
Gravatar #2 - mireigi
26. okt. 2016 12:49
Så længe det er muligt at få en (meget billig) éngangstilladelse til private arrangementer, er det vel okay?

Ret så mange er begydt at bruge drone-monterede kameraer til bryllup, fødselsdage, fester, og andre sociale arrangementer, da det giver mulighed for unikke vinkler, og interessante videoer.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login