mboost-dp1

unknown

Jubiis brøler koster – dog ikke retsligt

- Via Computerworld DK - , redigeret af Zero

Efter at vi her på newz, efter henvisning fra en af vore læsere, kunne afsløre, at Jubii på deres offentlige ftp-server havde en fil indholdende 346.438 e-mail-adresser, har Datatilsynet kigget på sagen.

Selvom filen var på serveren i 8 måneder og i det tidsrum blev hentet 7 gange, hvor Jubii ikke kender dowloaderen, så har Datatilsynet valgt ikke at forfølge sagen. Persondataloven er overtrådt, men da listerne kun bestod af e-mail-adresser uden anden info, mener de, at imageproblemet, som Jubii må stå med, er straf nok.

Jubii har selv reageret ved for et betragteligt beløb, ifølge CRN, at købe en aftale med firmaet Spamfighter, der giver alle brugere af Jubii.dk en mulighed for gratis at anvende produktet Spamfighter Pro i et halvt år.





Gå til bund
Gravatar #1 - Windcape
11. mar. 2005 20:02
Stadig ikke nok at give folk gratis produkter vil jeg mene.

Hvad vil folk dog også med en jubii mail ? når der findes verdens bedste gmail alternativ.
Gravatar #2 - Acro
11. mar. 2005 20:07
Jeg forstår ikke helt konceptet. Spamfighter er stiftet af skaberne bag Jubii, så deres aftale har nok været særdeles fordelagtigt, eftersom de tidligere skabere stadig laver freelancearbejde for Lycos (så vidt jeg er orienteret).

#1 thedeathart:
Spamfighter Pro er ikke et gratis produkt, og Spamfighter er kun gratis i ikke kommercielle sammenhænge. Pro-udgaven koster altid penge, så der er tale om en gevinst for brugerne.
Gravatar #3 - Istari
11. mar. 2005 20:35
#1 det har intet at gøre med om man har brugt en jubii mail. Bare du har modtaget deres nyhedsbrev, så er det den er gal, uanset hvad din mailadresse måtte være.
Gravatar #4 - asger
11. mar. 2005 20:52
#3 er det sådan?

har alle deres 'kunder' fået tilbudt de der ting?

jeg får deres nyhedsbrev og har ik fået noget
Gravatar #5 - Istari
11. mar. 2005 20:57
#4 jeg har fået mail fra jubii idag 21:25 ang. jeg kan hente spamfighter gratis og bruge det i 6 måneder.


her er mailen

Kære bruger,

Som du måske har læst i dagspressen, så har vi på Jubii været udsat for en fejl i forbindelse med vores interne sikkerhed, og din e-mail-adresse kan være sluppet ud sammen med et antal andre adresser.

Et brud på vores interne sikkerhedsprocedurer, gjorde det muligt i en periode fra maj måned 2004 til marts i 2005, at downloade over 168.810 e-mail-adresser opgivet til vores nyhedsbreve. Din e-mail-adresse var desværre en af dem.

Det er ikke sandsynligt, men vi kan ikke udelukke, at din e-mail-adresse er blevet eller vil blive udsat for spam, som følge af dette.

For at forebygge eventuelle gener tilbyder vi dig 6 måneders gratis brug af Spamfighter, der kan beskytte din e-mail imod spam. Det virker med både Microsoft Outlook og Outlook Express.

Du kan hente Spamfighter på følgende adresse:
xxxxxxxxxxx

Jubii tager din sikkerhed meget alvorligt, og vi beklager dybt at det var muligt at fremskaffe din e-mail-adresse. Vi har omgående gjort alt hvad vi kan for at sikre, at noget lignende aldrig vil kunne ske igen.

Med venlig hilsen,

Jubii
Gravatar #6 - BurningShadow
11. mar. 2005 21:02
Næsten et år?!!! For helvede, hvordan kan sådan noget ske???
Gravatar #7 - Hack4Crack
11. mar. 2005 21:02
#5 Nice... ;)

jeg mener... man får alligevel meget spam.. så hvorfor ikk prøve noget nyt med det program... ;)
Gravatar #8 - Pernicious
11. mar. 2005 21:03
#4

Husk på at listen var 8 måneder gammel, så har du først tilmeldt dig en af deres nyhedsbreve efterfølgende, så er du sikkert ikke berørt.
Gravatar #9 - smakos
11. mar. 2005 21:06
markedsføring udvikler sig ligeså avanceret som IT...
jubii har lavet en lille fejl, alle der kan læse en mail får gratis spamfighter.

alt er glemt om 14 dage og spamfighter har fået 340000 kunder til at sprede budskabet.

og brugeren af newz der lækkede nyheden har sikkert fået et usb køleskab som tak.
Gravatar #10 - Plindstrup
11. mar. 2005 21:17
#6
Det er menneskeligt at fejle... Uanset størrelsen af fejlen
Gravatar #11 - Silentkill
11. mar. 2005 21:34
Hvad fanden skal man bruge spamfighter til når det ikke duer med Thunderbird? Godt Thunderbirds indbyggede spamfilter fungerer upåklageligt. :)
Gravatar #12 - Windcape
11. mar. 2005 21:36
#2

Du misforstod vist min ordsætning :)

Jeg mente at folk får et gratis produkt, som normalt koster penge.
ligesom at få en gratis abbonoment pga. dårlig service eller lign.

Men jeg holder på GMail med Thunderbird :D
Gravatar #13 - smiley
11. mar. 2005 21:37
Synes det er rart de har taget initiativ... måske kun for at genopbygge sit image, men Jubii har trods alt været kendt for at tage sig godt af sine egne folk, og sine kunder..
Gravatar #14 - phoenix
11. mar. 2005 22:25
Jeg synes nu det er flot gjort af dem.
Der er sket en fejl for dem, og så tilbyder de et program der kan afhjælpe de følger som der kan opstå af denne fejl.
At det så lige er et program fra et firma startet af samme person som der startede Jubii ved jeg ikke helt hvordan jeg skal stille mig overfor. JEg kan godt forestille mig at de har fået en fed aftale og derved sparet en del penge, men jeg ved det ikke med sikkerhed.
Gravatar #15 - phoenix
11. mar. 2005 22:27
/off topic
#9 HA et usb køleskab? kan det overhovedet lade sig gøre? jeg mener det må da være ret småt det køleskab hvis det ikke skal trække alt for meget strøm fra USB kablet.
Gravatar #16 - DUdsen
11. mar. 2005 22:34
#6
Problemet med goldigger dot com firmaer som bla jubii er at de typisk overhovedet ikke har en sikkerheds politik der holder uden for det møde lokale hvor de lokker nye aktionære til, generelt set er den slags firmaer meget mere intereseret i PR arbejde og i at se avancerede ud end egentligt styr på tingende. De kommer aligevel aldrig til at levere til folk der ved noget om tingende.

De pågældene filer har formenteligt ikke engang ligget på de servere der driver selve jubii dk men på en eller anden ubeskyttet lokal storage server.


Jeg syntes egentligt at det er skremmende at firmaer får lov til at sløse med sikkerheden omkring opbevaring af folsk personlige oplysninger, nu er der heldigvis kun tale om mail adresser men...
Gravatar #17 - anars
11. mar. 2005 23:17
I artiklen [den fra ComOn, og Peter Lundsgår citeres] står der, at adresserne kun var blevet hentet 2 gange, hvorimod resumé'et her på siden, samt artiklen af ComputerWorld, melder om 7 gange.

Ikke at den ikke har kunnet sprede sig lige så meget derefter, men jeg lever af flueknepperi. :)
Gravatar #18 - exiof
12. mar. 2005 01:17
Hmm jubiis gamle direktør er da direktør for spamfighter idag? Right? Efter min mening lugter det af .. Ja.. måske aftalt spil..

Spamfighter kan da godt bruge en masse nye kunder.. Og er en nem og gratis måde at få dem på.. Indtjeningen kommer så om et halvt års tid...

Citat:
SPAMfighter, Europe's leading anti spam developer, is based in Denmark (Scandinavia). SPAMfighter was founded and is owned by Henrik Sørensen, Martin Thorborg (founders of Jubii - Denmark's largest Internet Portal, now part of the Lycos Europe Network), Daniel Hjortholt and Martin Dyring (both very experienced developers).

Virker det ikke lidt muggent?
Gravatar #19 - sKIDROw
12. mar. 2005 01:27
En menneskelig fejl trodsalt.
Straffen at blive hængt ud i pressen, er vel en straf i sig selv... hehe
Gravatar #20 - amokk
12. mar. 2005 03:39
er glad for, at den gang jeg brugte jubii, tilmeldte jeg mig med jubii.dk@*****.dk

så kan jeg sgu altid sætte et filter op som sender mails til denne adresse videre ud til højre, hvis spammere får fat i "databasen"

#17 tja det er jo kun jubii som har serverloggen som kender sandheden, det kan være at 7 lyder pænt, men det virkelige tal er 700 - det ved ingen.

og BTW skal man ik stole for meget på ComON
Gravatar #21 - XxX
12. mar. 2005 07:46
Oooh...

Håber fanme at der er en spammer der vælger at bruge listen til at spamme brugerne for hårdt..

Hader Jubii og specielt ham idioten Martin Touborg, ham har jeg godtnok aldrig kunnet fordrage så jeg ønsker ham alt ondt..

XxX
Gravatar #22 - TYBO
12. mar. 2005 08:47
Overvejer helt om det er noget de har gjort med vijle for at få omtale samt få en aftale med spamfighter for at få sparket gang i deres biks. Der er ingen tvivl om at spamfighter score kassen på dette da de naturligvis vil prøve at holde på disse kunder efter de 6 måneder er udløbet.

Husk at selv dårlig reklame er også reklame.
Gravatar #23 - TheAvatar
12. mar. 2005 08:53
Jeg undrer mig så over, hvorfor der i #5's mail står 168000 emails, mens alle andre steder står der 346000...?

#21, ja så er løsningen da helt klart at genere en masse brugere af Jubii's nyhedsbreve. Det vil aldrig blive bevist hvis en spammer bruger den liste - de eneste ofre vil blive de brugere der fik nyhedsbreve - da aldrig Jubii selv
Gravatar #24 - jke
12. mar. 2005 09:05
hehe første til at spam maile udfra listen med et "godt" tilbud er jubii selv :)
Gravatar #25 - xarrow
12. mar. 2005 10:30
#21:
Det var da en egoistisk holdning. Du vil straffe Jubii ved at straffe deres brugere? Og hvad vil du så sige til brugerne, at deres "sag" gik til et godt formål? Du ved godt at terrorister benytter samme princip, folk må sgu ofre sig for deres sag som martyrer, om de vil eller ej? Det kan godt være der er forskel på menneskeliv og spammails, men tankegangen og princippet er det samme. Jesus da...
Gravatar #26 - drbravo
12. mar. 2005 10:44
#23
Der var i alt 346000 e-mail adresser på listerne, men mange af dem var gengangere - måske fik man både erotik og bil nyhedsbrevet.

Derfor er det "rigtige" tal kun 168000
Gravatar #27 - Zleep-Dogg
12. mar. 2005 13:13
#23/#26 nu står der jo også "over 168.810 e-mail-adresser"... så det må vel betyde at det er mindst 168.810...
Men man kan nu næsten fristes til at tro det var et lumsk markedsføringstrick, eftersom det er de samme personer der står bag... hvis bare en brøkdel forlænger efter et halvt år, er det god indtjening...
Gravatar #28 - colaman
12. mar. 2005 13:27
spamfighter
tja hvad skal man sige, den flytter bare spam til en mappe i outlook hvilket man selv kunne gøre.

man skal derfor stadig hente al spam hjem via sin forbindelse og intet på forbindelsen er sparet

ikke nok med det så har jeg haft 3 versionser på min pc, alle fik outlook til at hænge på min eller stabile pc...genstart af maskinen var desværre nødvendig.
Gravatar #29 - Acro
12. mar. 2005 13:39
#28 colaman:
Jeg er da interesseret i at modtage min e-mail, så jeg ville aldrig nogensinde vælge et filter, der sletter e-mails allerede på serveren. Hvordan skulle jeg få fat i en e-mail, hvis den blev markeret som spam? Dog kan man få SPAMfighter som en serverkomponent, men det er naturligvis ikke en del af den nuværende aftale.

I mine øjne er det også yderst problematisk, hvis virksomheden vælger serverfiltrering. Der er ingen garanti for, at der ikke på et tidspunkt sorteres for meget fra, og det kan koste kunder. Hvis spam bliver flyttet til en mappe, så kan man besvare de ordinære henvendelser først og derefter slette alt det overskydende i spam-mappen.

Trafikforbruget på at hente spam er vist ikke voldsomt for nogle private forbrugere alligevel. Vira fylder en langt væsentligere del af indbakken.
Gravatar #30 - sand
12. mar. 2005 13:51
Og 6 måneder er da ikke langt tid!
Jeg mener, spammere holder vel ikke op med at spamme en adresse efter 6 måneder? Mindst et år ville være mere rimeligt, eller livstids abbonnement... Så kan de jo bare lave en findte med at SPAMfighter går konkurs, og så fortsætte som SPAMdeffender eller sådan noget bagefter :-)
Haha....
Gravatar #31 - sand
12. mar. 2005 14:02
#29 Jeg vil nu alligevel synes at 350 spammails om dagen er lige i overkanten af hvad jeg gidder vente på. Jeg modtager heldigvis ikke så mange spammails længere - efter jeg holdte op med at bruge min Get2net adresse, som jeg desuden ikke havde oplyst til nogen som helst, men havde forwardet til min alm. e-post adresse.

Mailwasher.net logger ind på din mailserver, og du kan så slette spammails før de downloades til din computer, og den kan sættes til at bounce e-post og andre ting. Synes det virker lidt smartere end dem der først henter meddelelserne ned fra serveren for derefter at behandle dem...
Gravatar #32 - DUdsen
12. mar. 2005 15:00
#29 #31 jeg har en ISP der filtere med spamassasin på serveren og tilader mig at dumpe mails markeret som spam, og jeg har flere gange oplavet at reelle ikke spam mails bliver fanget i filteret.
Hvis mailsne bliver slettet på serveren har man ingen chance for at redde dem igen, mens man ved lokal behandling har en muglighed for at gennemgå sin spam og lade filteret lære af sine falske positiver.
Gravatar #33 - colaman
12. mar. 2005 17:57
hvis man alligevel ikke kan stole på spamfiltre på en server og derfor er nødt til at hente dem hjem og selv tjekke dem igennem så har man ikke brug for spamfighter, da man så lige så godt selv kan slette eller flytte dem.

som bonus får man en pc der ikke går i "baglås" når spamfighter er installeret.
Gravatar #34 - DUdsen
12. mar. 2005 18:27
#33 well filteret er meget rart at have til grovsorteringen, specielt når man tænker på at manuel spam filtering også godt kan skabe falske positiver.
om ikke andet så sortere spamfilteret det mest åbentlyse ikke spam fra.
Gravatar #35 - amokk
12. mar. 2005 18:29
#33 hans pointe er at hvis serveren filtrerer spam fra, er mailen ikke lige til at få fat i hvis den viser sig at være spam, men hvis spam mails bliver gemt i en mappe på din computer, vil du stadig kunne hive den frem, hvis en forkert mail bliver snuppet af spamfilteret.
Gravatar #36 - noia51
13. mar. 2005 10:22
#10: Det rigtigt at det er menneskeligt at fejle - For virkelig at lave lort i den skal man bruge en computer... Og det gjorde de så hos Jubii ;-)
Gravatar #37 - ChrashOverride
13. mar. 2005 22:02
Jeg ved ikke om man skal straffe når der er tale om en menneskelig fejl det er jo ikke noget som personen kan gøre for at han er kommet til at lave fejlen om det er straf nok eller for meget at Jubii er blevet hængt ud i pressen ja det ved jeg ikke.

Måske burde man have hend vent sig til personen og gjort ham / hende opmærksom på problemet og givet ham / hende en changes for at rette fejlen og hvis den så gentog sig ja så måske gøre noget lidt mere ekstremt
Gravatar #38 - DUdsen
14. mar. 2005 10:24
#37 Der må ikke kunne ske meneskelige fejl når det kommer til sikkerhed, enten har har overtrådt samtlige procedure, eller også har firmaets sikkerheds procedure været lemfeldige.

Jeg ville mene at Datatilsynet eller en anden myndighed burde gå ind og gennese samtlige procedure og lave en uvildig afdækning, samt evt overveje om firmaets tiladelse til at opbevare følsomme data skal trækkes tilbage, alt sammen for firmaets egen regning.
Ikke nødvendigvis for at straffe men for at sikre sig at der ikke sløses med sikkerheden omkring følsomme oplysninger, fordi det er billigere.

Der skal selvfølgeligt værre mugligheder for at lave fejl, og jeg taler heller ikke om at den enkelte medarbejder skal straffe, det er selve firmaet der skal holdes ansvarligt
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login