mboost-dp1

Flickr - dweekly

Intel sagsøgt for at forhindre varemærke

- Via TG Daily - , redigeret af Net_Srak

Det er set adskillige gange før, at virksomheder vil gå langt for at beskytte deres navn eller varemærke på et produkt. Nu er der igen ballade, denne gang er Intel en af parterne i sagen.

Det hele startede, da medicinalfirmaet Express Scripts Inc. (ESI) ville markedsføre et nyt produkt ved navn Intellact. Det fik advokaterne op af stolene hos Intel, der mente, navnet mindede for meget om elektronikkæmpens eget navn.

Express Scripts Inc. har dog ikke tænkt sig at give efter for Intels pres og har nu sagsøgt Intel for at forsøge at stoppe deres produkt. Medicinalfirmaet mener ikke, de bryder Intels varemærke, og argumenterer for, at Intel ikke automatisk ejer retten til alle navne, der starter med Intel.

Det vurderes, at ESI står med en god sag, idet der allerede findes andre virksomheder og varemærker i USA, som starter med “intel”.





Gå til bund
Gravatar #1 - wendelboe
25. maj 2009 14:15
Intel (tak #2) har ingen varemærker inden for medicinindustrien så derfor mener jeg ikke at de får noget ud af det her og hvis folk virkelig forveksler medicin og edb, så fortjener de sgu også at blive fuppet.
Gravatar #2 - Magten
25. maj 2009 14:19
Eftersom det er forskellige markeder kan ESI vel ikke skade Intel's omdømme..?

#1
Du mener Intel og ikke MS? :D
Gravatar #3 - MaxPower
25. maj 2009 14:27
r ← nutids-r.
Gravatar #4 - Pernicious
25. maj 2009 14:36
#1 Ved ikke om de har et varemærke inden for industrien, men de har i hvert tilfælde et produkt, der er sundhedsrelateret: http://newz.dk/ny-laptop-maaler-blodtryk-og-vejrtr...
Gravatar #5 - jeldtoft
25. maj 2009 14:38
Uden at ane noget som helst om det, så kunne det da godt tænkes at intel måske har noget med medicinindustrien at gøre. B&O og Phillips har fx. produkter på det marked..

Ud over det, så synes jeg sagen er latterlig. Jeg er enig med medicinalfirmaet om, at Intel ikke automatisk ejer retten til alle navne, der starter med Intel.
Gravatar #6 - photonatic
25. maj 2009 15:44
Selv om de opererer i forskellige markeder, kan man i visse tilfælde alligevel godt forhindre andre i at markedsføre et produkt hvis navn minder om et eksisterende produkt. Det gælder især for "velkendte mærker" såsom Coca-Cola, Rolls-Royce samt Microsoft. Man kan ikke starte et medicinalfirma og kalde det for Rolls-Royce Medical, som skal signalere at ens produkter er af lige så god kvalitet og eksklusivt som Rolls-Royces biler. Men igen, for mig bliver sagen lidt mudret, bl.a. fordi de ikke kalder sig for Intel Lact.
Gravatar #7 - Sikots
26. maj 2009 08:03
Hvis Intel vinder sagen - mon så ikke Apple kommer efter iNtel?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login