Selvom 45nm produktionsprocessen kun lige er taget i brug af Intel, så er de allerede langt fremme med den næste generation, nemlig 32nm processen. På deres egen udviklingskonference, IDF, har de netop fremvist en 300mm wafer baseret på denne teknik.
Ikke nok med at fremvise waferen, så kunne administrerende dirktør Paul Otellini også fremvise en fungerende chip. Planen er at udnytte den lille transistorafstand, til at lave processorer med et transistorantal på næsten 2 milliarder.
Intel bekræfter med demonstrationen, at de er på rette kurs til at kunne introducere de første produkter lavet i 32nm, en gang i 2009.