mboost-dp1

instagram

Instagram runder 100 millioner månedlige brugere

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Den populære billeddelings-service Instagram har netop annonceret, at firmaet har rundet de 100 millioner månedlige aktive brugere efter blot 2,5 år i aktiv tjeneste, hvilket kategoriseres som en stor bedrift for det unge firma.

Instagram rundede i sidste uge en milepæl med 90 millioner aktive brugere, og nu har det så vist sig, at firmaet voldsomme popularitet fortsat stiger.

Instagram selv er naturligvis ovenud lykkelige for deres enorme tilslutning, og medstifter, Kevin Systrom, benyttede da også lejligheden til at fortælle en smule om den aften firmaet var opstået, og om hvordan hele ideen i første omgang var blevet forkastet.

Instagram er uden tvivl verdens største billeddelingsside, og udover en desktop-orienteret del, findes Instagram også som applikation til både Android og iOS.





Gå til bund
Gravatar #1 - Lowkey
28. feb. 2013 08:46
Polaroid er sikkert ret bitre over at de ikke fik nappet det firma mens tid var.
Det ville have været den helt naturlige forlængelse af deres forretning.
Gravatar #2 - kasperd
28. feb. 2013 10:15
Jeg har aldrig selv brugt Instagram, men jeg har dog lagt mærke til at andre bruger det til at dele billeder med. At jeg overhovedet har lagt mærke til det hænger nok sammen med at det er svært at overse, når nogen vælger at bruge nogen af de effekter Instagram kan lægge på billederne. Derfor kunne jeg da også genkende meget i denne [url= af Instagram brugere[/url], da jeg først så den.

Men egentlig siger alt dette mere om brugerne af Instagram og hvad man lægger mærke til end det siger om den service Instagram leverer.

Jeg går ud fra at Instagram også kan bruges til bare at dele et ganske almindeligt billede på ca. samme måde som man ville have gjort med Picassa, Panoramio eller Flickr.
Gravatar #3 - Manofsciencemanoffaith
28. feb. 2013 10:29
Hvor finder jeg billederne på instagram.com?
Gravatar #4 - Hubert
28. feb. 2013 10:39
kasperd (2) skrev:
Jeg har aldrig selv brugt Instagram, men jeg har dog lagt mærke til at andre bruger det til at dele billeder med. At jeg overhovedet har lagt mærke til det hænger nok sammen med at det er svært at overse, når nogen vælger at bruge nogen af de effekter Instagram kan lægge på billederne. Derfor kunne jeg da også genkende meget i denne [url= af Instagram brugere[/url], da jeg først så den.

Men egentlig siger alt dette mere om brugerne af Instagram og hvad man lægger mærke til end det siger om den service Instagram leverer.

Jeg går ud fra at Instagram også kan bruges til bare at dele et ganske almindeligt billede på ca. samme måde som man ville have gjort med Picassa, Panoramio eller Flickr.


Tak for linket til youtube. Så ved jeg også hvad det "smarte" ved instatram er.
Gravatar #5 - XorpiZ
28. feb. 2013 10:44
De billeder jeg ser i min FB-stream fra Instagram er uden undtagelse ligegyldige billeder fra folk, der tror det er kunstnerisk, hipt eller supercool at lave deres billeder grimme og ubrugelige.
Gravatar #6 - Izaaq
28. feb. 2013 13:25
Og hvis man ikke kan få Instagrams nok, så kan man jo købe sig en InstaCube:

http://mattersofgrey.com/instacube-a-living-canvas...

Instagrams, som ens venner og bekendte laver, bliver så vist kort efter på ens InstaCube.

Det er slet ikke klamt!

Når nogen tager et billede af mig i S-toget, på motorvejen, på offentlige pladser el.lign. så er det overvågning og Big Brother!

Til gengæld, når en bekendt tager et billede af sine sure tæer på en strand på en græsk ferie ø for at svælge i sin egen herlighed og forhåbning om, at vi andre vil vælte os i jalouxi og ligge på knæ og bede til bare at være så heldige og vældige, som den bekendte bare en enkelt dag, og billedet bliver blæst op på alles væg / kaffebord med det samme, så er det slet ikke overvågning. Nej-nej! Det er jo public service!

bitter_sur=off; ;)
Gravatar #7 - kasperd
28. feb. 2013 16:56
XorpiZ (5) skrev:
De billeder jeg ser i min FB-stream fra Instagram er uden undtagelse ligegyldige billeder fra folk, der tror det er kunstnerisk, hipt eller supercool at lave deres billeder grimme og ubrugelige.
Du er ikke den eneste, der har det på den måde. Paroidien, jeg linkede til, handler om nøjagtigt det, du beskriver.
Gravatar #8 - Jakob Jakobsen
28. feb. 2013 18:34
Ja, er teknologien ikke bare vidunderlig?
Vi er nået så langt, at vi har dyre højteknologiske kameraer der er så gode at de kan tage det perfekte billede... og få dem til at ligne billeder taget med et lortekamera fra 70'erne og med det samme dele dem med alle vores venner som vi jo "ved" gider se på det.
Gravatar #9 - Beaker
28. feb. 2013 20:56
Instagram, making pictures ugly since 2010
Gravatar #10 - Izaaq
1. mar. 2013 07:15
#8 Tjah, der er jo stadig folk, der sværger til gramofonplader og rørforstærkere.

Det er ikke altid, at den højeste opløsning og skarpeste teknologi giver det "rareste" produkt eller den bedste oplevelse. ;)
Gravatar #11 - Jakob Jakobsen
1. mar. 2013 10:01
#10

Tror ikke lige der er nogen sammenligning i dette tilfælde.

...medmindre man selvfølgelig 3D-printer sine plader.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login