mboost-dp1

Red Hat Inc.

IBM på vej til at købe Red Hat: En af de største tech-handler i amerikansk historie

- , indsendt af arne_v

IBM er på vej til at købe open-source-virksomheden Red Hat i en af de største handler indenfor tech i amerikansk historie.

Omkring 34 milliarder dollars er IBM på vej til at betale for Red Hat, der distribuerer open-source-software og teknologi.

Det er den største handel i IBM’s historie, og hvis man ser bort fra sammenlægningen af AOL og Time Warner, så er det også den tredjestørste tech-handel i amerikansk historie.

Det skriver CNBC.

Red Hat bliver en særskilt del af IBM’s Hybrid Cloud-afdeling, hvilket skulle gøre IBM til verdens største udbyder af Hybrid Cloud-tjenester.

Red Hat startede for 25 år siden som distributør af en speciel type Linux. I dag er Red Hat kendt for at distribuere Red Hat Enterprise Linux og andre teknologier, der oftest bruges i datacentre.

IBM er ikke det eneste store selskab, der satser på open-source. Microsoft købte tidligere på året kode-platformen Github for 7,5 milliarder dollars – læs mere her.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ufomekaniker
29. okt. 2018 16:13
Hvad vil det betyde for den opkøbte open source kode om 10 år?

Splitter de den ad, og bruger kun det de selv kan bruge, blandet godt sammen med deres eget closed source code, og udgiver så noget nyt?

Eller vil IBM endnu længere ind på servermarkedet?
Gravatar #2 - arne_v
29. okt. 2018 16:21
Ufomekaniker (1) skrev:

Hvad vil det betyde for den opkøbte open source kode om 10 år?

Splitter de den ad, og bruger kun det de selv kan bruge, blandet godt sammen med deres eget closed source code, og udgiver så noget nyt?


Redhat ejer ikke ret meget kode.

Redhat sælger stort set kun support for open source kode.

Så IBM kan hverken mere eller mindre med koden idag end de kunne i sidste uge.

Apache 2 licenseret kode kan de integrere ind i closed source.

LGPL licenseret kode kan de bruge fra closed source.

GPL licenseret kode kan de ikke blande med closed source.


Gravatar #3 - arne_v
29. okt. 2018 16:25
Ufomekaniker (1) skrev:

Eller vil IBM endnu længere ind på servermarkedet?


Cloud markedet er gigantisk.

Cloud er primært x86-64 og Linux.

HW kan IBM ikke levere efter at de solgte xSeries til Lenovo.

OS har IBM hidtil ikke kunnet levere da de kun har haft z/OS, AIX, og i. Nu kan de levere OS.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login