mboost-dp1

RIM

IBM måske interesseret i dele af RIM

- Via Bloomberg - , redigeret af Pernicious

Ifølge kilder har IBM vist interesse for RIM’s enterprise-afdeling, som håndterer netværket for sikker kommunikation til Blackberry-telefonerne. Dog forlyder det fra kilden, at RIM venter med at tage en afgørelse om et eventuelt salg, til de har lanceret deres Blackberry 10-telefoner i starten af 2013.

Adnaan Ahmad fra Berenberg Bank udtaler, at afdelingen vurderes til at være mellem $1,5 milliarder til $2,5 milliarder værd. Han mener dog også, at det ville være en fejl af RIM at sælge deres netværk af sikre servere, da det er en deres kronjuveler.

RIM’s netværk af sikre servere sørger for et sikkert system til kommunikation, hvilket er en af hovedårsagerne til, at det er blevet så populært blandt virksomheder.

Thorsten Heins, som er chef hos RIM, har tidligere udtalt, at han ville foretrække at licensere RIM’s systemer eller finde en partner end et salg. Det har længe gået ned af bakke for det canadiske selskab, der siden midten af 2008 har måtte se sine aktier falde med 94 % i værdi.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login