mboost-dp1

IBM

IBM klar med ny mainframe, zEnterprise

- Via IBM - , redigeret af Net_Srak , indsendt af arne_v

IBM har i mange år leveret mainframe-løsninger til virksomheder verden over, og sent i sidste uge introducerede de deres nyeste bud på en mainframe-løsning, der introducerer en lang række fordele.

Systemet hedder zEnterprise og erstatter det nuværende z10-system, som det er overlegent på alle måder. Det er markant hurtigere end det gamle, op til 60 % hurtigere pr. CPU-kerne og op til 80 % mere energieffektivt ved samme ydelse.

zEnterprise er en sammensmeltning af IBM System z, Power og System x i én enhed, der gør det muligt at opnå, hvad IBM selv kalder markedets hurtigste og mest skalérbare enterprise-system.

En af de store nyheder med zEnterprise er muligheden for, at systemet kan håndtere ressourcer centralt, også ressourcer fra andre System x- og System z-systemer.

Ved at anvende zEnterprise til at virtualisere servere og på den måde konsolidere eksisterende hardware, mener IBM at prisen for en Linux-server kan komme helt ned på 1 dollar om dagen.

Du kan se en præsentationsvideo af zEnteprise herunder.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login