mboost-dp1

W3C

HTML5-standarden skal være færdig i 2014

- Via Computerworld - , redigeret af Emil

W3C kan nu fortælle, at de regner med at færdiggøre HTML5-standarden i juli 2014. Det er første gang, at organisationen har sat en tidsramme for, hvornår de vil være færdige, hvilket også har været nødvendigt, eftersom kendskabet til standarden er blevet større i den generelle befolkning.

Ian Jacobs, W3C skrev:
More and more people from more and more industries are asking when it will be done. They require stability in the standard and very high levels of interoperability.

Sidste udkald for kommentarer til standarden er d. 22. maj i år, og derefter skal arbejdsgruppen WHATWG, som udarbejder HTML5-specifikationerne, bruge resten af tiden på at færdiggøre standarden fuldstændigt. Blandt andet skal kommentarerne gennemgås og besvares, hvilket forventes at blive en stor arbejdsopgave, som muligvis kan resultere i en helt ny revision af standarden.

Ingen nye funktioner vil blive tilføjet efter det sidste udkald, men arbejdsgruppen vil i løbet af arbejdet stadig overveje nye funktioner til kommende udgaver af HTML-standarden. Selvom WHATWG har annonceret, at fremtidige udgaver af HTML vil blive unummererede, afviser Ian Jacobs fra W3C ikke fuldstændigt, at man i fremtiden måske vil se HTML6 eller HTML5.1.





Gå til bund
Gravatar #1 - F1skr
16. feb. 2011 08:19
de har satme fart på..
Gravatar #2 - zin
16. feb. 2011 08:35
Vent, havde de ikke omdøbt HTML5 til bare "HTML"? O.o
Kan de så bestemme sig!
Gravatar #3 - Naduct
16. feb. 2011 09:45
zin (2) skrev:
Vent, havde de ikke omdøbt HTML5 til bare "HTML"? O.o
Kan de så bestemme sig!


Det var så vidt jeg husker bare et forslag, ikke en endelig beslutning.
Gravatar #4 - Mort
16. feb. 2011 09:46
Jeg har svært ved at forstå hvorfor det skal tage så lang tid at lave en standard færdig.

Indtil den er færdig vil der være uendelige slåskampe om hvordan man laver websider, fordi de forskellige webbrowsere har forskellige fortolkninger af hvordan de forskellige elementer skal implementeres.
Gravatar #5 - zin
16. feb. 2011 10:31
#3: Niks.
Hmm. Men sådan som jeg forstår situationen efter at have læst denne blogpost mener jeg at forstå;
HTML er nu en "levende" standard. Dette giver god mening, da ingen implementerer HTML5 eller lignende på nuværende tidspunkt.

I 2012 (eller senere) håber WHATWG på at alle browsere understøtter det, som vi nu kender som HTML5 i hvilket tilfælde HTML5 så vil blive forstået som "HTML" (heraf "HTML5 is the new HTML"), hvorefter man så kan sige, at browserne burde understøtte HTML (nyeste), så vidt muligt.

Grundlaget ("basisk") HTML bliver dog HTML5, hvilket er hvorfor det tager så lang tid at udvikle denne - alle browsere skal lige understøtte det før man kan sige det er en levende standard (for ellers er grundlaget ikke lagt).
Gravatar #6 - cryo
16. feb. 2011 12:08
Mort (4) skrev:
Jeg har svært ved at forstå hvorfor det skal tage så lang tid at lave en standard færdig.


Så har du vist ikke prøvet at koordinere et internationals samarbejde om en kompleks standard hvor mange mennesker har meninger om mange detaljer, og folk ikke har tid til at komme til møder konstant :).
Gravatar #7 - cryo
16. feb. 2011 12:09
zin (5) skrev:
Grundlaget ("basisk") HTML bliver dog HTML5


Ikke syrlig HTML?
Gravatar #8 - matt1
16. feb. 2011 13:48
Hvorfor ikke gå ind for at kalde dette HTML, og at fremtidige udvidelser ikke bliver nummereret? Hvorfor er folk så ivrige at se dette blive "færdigt"? Siden hvornår bliver denne slags færdig? Aldrig. Lad det dog forblive en endeløs udvikling, som vi alle blot kalder HTML. Så er det op til browsere, at leve op til de nyeste tilføjelser...
Gravatar #9 - arne_v
16. feb. 2011 14:10
#8

Det er nødvendigt med nummerering for at kunne beskrive hvad en browser eller app faktisk understøtter/genererer.
Gravatar #10 - zin
16. feb. 2011 23:50
#9:
Jamen. Der er jo ingen der faktisk understøtter standarderne 100% anyway... Så, øh. :-P
Jeg tror mere det bliver lidt a lá RFC'er/STD'er i HTML hvor man giver enkelte features (efter HTML5) et nummer som RFCxxxx som browseren så kan skrive at den understøtter, eller implementerer.
Gravatar #11 - mathiass
17. feb. 2011 08:54
#8: Hvordan vil du holde noget som helst overblik over hvilke implementationer som understøtter hvad, hvis versionerne ikke er nummereret? Det bliver desværre rent kaos og næppe bedre end ikke at have en "standard".
Gravatar #12 - mathiass
17. feb. 2011 08:56
#10: Det er meget tæt på. Hvis man kigger på sider som overholder standarderne, så er forskellene i de forskellige browsere minimale (hvis overhovedet eksisterende).
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login