mboost-dp1

SXC - brad k

HP udvikler skærm i samarbejde med DreamWorks

- Via eWeek - , redigeret af Emil

Inden for film- og tv-branchen er det vigtigt, at de, der arbejder med behandlingen af billedmaterialet, kan stole på, at den farve, de ser på skærmen, er den farve, der er tiltænkt.

Derfor benytter filmselskaber, som f.eks. DreamWorks, specielle skærme, der garanterer farveægtheden; problemet er blot, at de er meget dyre. Nu har DreamWorks i samarbejde med HP udviklet en LCD-skærm, der kan vise 30-bit farver.

Antallet af farver i et LCD-panel bestemmes af, hvor mange bit hver grundfarve kan vises i. For at vise 24-bit farve, eller 16 millioner farver, så styres hver grundfarve med 8-bit præcision. HP’s nye LCD-panel kan håndtere hver grundfarve med 10-bit præcision, hvilket gør, at den kan vise over en milliard farver.

Ud over at kunne vise mange flere farver end et almindelig LCD-panel, så vil den nye skærm anvende LED-baggrundsbelysning for at opnå størst mulig farvedybde. Skærmen er endnu ikke kommet på markedet, og HP har ikke oplyst, hvornår det vil ske, eller til hvilken pris.





Gå til bund
Gravatar #1 - Mort
15. apr. 2008 17:36
Jeg troede kun det menneskelige øje kunne se op til 16.2 millioner forskellige farver. Hvis det passer, burde 24 bit farver være rigeligt da det giver 16.7 millioner farver at vælge imellem.
Gravatar #2 - LecTer
15. apr. 2008 17:37
Meget interessant!

Begge de tv-stationer jeg arbejder på er i en hvis grad gået over til LCD skærme. Det er frygteligt at colorgrade på!

Farveægtheden, sortniveau og især, at betragtningsvinkel har noget at sige er et enormt problem. Desværre betyder økonomien en del.

Så glæder mig meget til at se denne skærm i praksis. Selvom den nok kommer til at koste det hvide ud af øjnene i starten, så er det et skridt i den rigtige retning.
Gravatar #3 - draeberg
15. apr. 2008 17:38
Ved ikke lige hvor mange farver det menneskelige øje kan registrere, men jeg kunne forestille mig at hvis det var noget der blev brugt på storskærme ville det have sin effekt.
Gravatar #4 - Hack4Crack
15. apr. 2008 17:50
det er jo ikke sjovt for farveblinde mennesker :(
Gravatar #5 - voks
15. apr. 2008 17:58
Lækkert med 30 bit farvedybde, men hvad hjælper det hvis man som #2 er inde på ikke kan stole på de farver skærmen viser?

Var det ikke vigtigere at fokusere på farveægtheden i dette tilfælde end antallet af farver skærmen kan vise?
Eller måske arbejde på at udvide det farvespektrum skærme i dag er i stand til at vise?
Gravatar #6 - el_barto
15. apr. 2008 18:00
Jo jo...de bruger millioner på at udvikle perfekte farve præcis som instruktøren vil have dem.

Derefter VOLDTAGER vi dem med vores skod-LCD-TV der hverken har kontrast eller sortniveau nok til at komme bare i nærheden af det tiltænkte :D
Gravatar #7 - Bubbi
15. apr. 2008 18:11
Det menneskelige øje kan skelne mellem ca. 10 millioner farver...
Gravatar #8 - terracide
15. apr. 2008 18:22
#6:
Alt for mange tror at LCD har bedre billede/farver end CRT..men de skulle sætte sig lidt ind i LCD's svagheder.

*pats 21" CRT SyncMaster*
Gravatar #9 - El_Coyote
15. apr. 2008 18:39
fordelen ved flere farver er at gradienter bliver mere naturtro også selvom man ikke kan skælne alle farverne fra hinanden.
Gravatar #10 - kulpå
15. apr. 2008 19:00
Med 24bit farver er der f.eks. kun 256 gråtoner og det kan mine øjne sagtens skelne - og jeg er enda farveblind. Jeg troede egentlig de fleste skærmkort allerede spyttede 10bit ud pr kanal men det er måske ikke tilfældet?
Gravatar #11 - DarkHill
15. apr. 2008 20:00
#10: visse skærme som fx en del af Eizos skærme har også en 10bit lookup-tabel, men selve panelet er stadig kun 8bit pr farve. Mange paneler, især de hurtige gamer skærme, kan endda kun vise 6bit pr farve.
Gravatar #12 - Izaaq
15. apr. 2008 21:45
#6 Heldigvis kommer det gode stuff ofte i biografen, hvor de har lidt flere penge at gøre med end vores 10k kroners Bilka-fladskærm ;-)
Gravatar #13 - assassin2007
16. apr. 2008 06:22
Det er sku da ikke nogen nyhed, der er mange panel producenter hvis ikke de fleste som producere 30bit paneler, det er kun et spørgsmål om selve styreelektronikken på panelet som kan behandle 10bit per grundfarve, faktisk understøtter de fleste high-end LCD TV 30bit farver.

Man kunne forestille at nyheden gik ud på at producenterne af LCD monitore er langt bagud udviklingen.
Gravatar #14 - Borg[One]
16. apr. 2008 06:54
#2 Det kommer jo også an på hvad det er for skærme de har købt - hvis de er TN-paneler, er vi helt nede på 6-bit paneler, og kan altså hvis 18bit farver, hvor de lidt dyrere paneler baseret på VA har 8bit at gøre godt med - det koster så lidt på responstiden.

#3 definer "storskærm". En 42" skærm er baseret på de samme teknologier,som en 21" - og snakker vi om 90" er de som oftest baseret på projektorer, der fungere en anelse anderledes (jaja -der findes også LCD-projektorer...)

#5 Kalibrering...! Du kan komme ret tæt på, hvis du får kalibrert din skærm ordentlig...og hvis skærmen altså også er iorden.

#6 så kom dog en bedre skærm, istedet for din kr 3.000,- Bilka-skærm. :)

#8 LCD har fodele og ulemper - men dey havde CRT så sandelig også...!
Gravatar #15 - Hald
16. apr. 2008 07:08
hvorfor dog opfinde det igen, køb en Eizo skærm
Gravatar #16 - Jakob Jakobsen
16. apr. 2008 08:04
#14

Hvorfor skulle antallet af farve have noget med responstiden at gøre?

Det har svjv noget med den tid det tager for krystallerne at skifte tilstand og ikke hvor mange farveniveauer den skal igennem.
Gravatar #17 - Staeren
16. apr. 2008 08:20
#2 Nu ved jeg ikke hvad pokker i grader i, med mange nyere programmer har plugins, som tager højde for den voldtægt almindelige LCD skærme gør ved farverne.

Jeg ved at Shake 4 kommer med et TrueColor plugin, som kalibreres efter hvilken skærm kan bruger, og FinalCut Pro serien skulle også meget gerne have det.

Og så er Dells premium serie af LCD-skærme er faktisk ikke så ringe igen. De står næsten alle steder jeg kommer inde for brancen, så noget må der være om det... :P
Gravatar #18 - Borg[One]
16. apr. 2008 09:08
#15 som bliver leveret med Samsungs 8-bit S-PVA-paneler...?

#16 det har noget med paneltyperne at gøre.
TN-panelerne er de hurtige og billige paneltyper - der ikke er så stærke ren farve og kontrastmæssigt.
VA-panelerne er derimod knap så hurtige og dyrere - til gengæld levere de flere og bedre farver, samt bdere kontrast.

Du kan læse om paneltyperne her:
http://www.flatpanels.dk/paneltek.php#2
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login