mboost-dp1

Hewlett-Packard

HP klar med første e-printer

- Via engadget -

For omkring tre uger siden annoncerede Hewlett-Packard, at de ville udsende en række printere, der ville have deres egen e-mail-adresse. På den måde vil HP løse problemet med print fra enheder uden en printerdriver, som f.eks. smartphones eller Apples iPad.

Den første printer er nu klar, og der er tale om modellen HP Photosmart e-All-in-One D110a, der som navnet antyder også kan scanne billeder.

Printeren, der i USA blot kommer til at koste $99, har indbygget 802.11n trådløst netværk, kan printe op til 29 sider/min i sort/hvid, og op til 23 sider/min i farver.

E-mail-funktionen fungerer ved at sende sit dokument som en vedhæftet fil til printeren, der kan håndtere bl.a. pdf, Word, Excel, jpeg-filer m.fl.

Printeren er den første af en række af e-All-in-One printere, hvor de andre større modeller vil blive udgivet i løbet af de kommende måneder.





Gå til bund
Gravatar #1 - asfaltgeden
29. jun. 2010 10:29
Der står intet sted, i denne artikel eller kilden om den bruger blæk eller er en laserprinter, en information, der er ret relevant jf. prisen.
Gravatar #2 - HerrMansen
29. jun. 2010 10:30
Mon den kan håndtere openoffice og lign. opensource alternativer til kommercielle produkter.
Gravatar #3 - knasknaz
29. jun. 2010 10:30
Men det giver mening at HP vil prøve at komme udenom at skrive drivere - det har de jo ikke haft meget held med de sidste mange år. ;)
Gravatar #4 - Regas
29. jun. 2010 10:31
nbca (1) skrev:
Der står intet sted, i denne artikel eller kilden om den bruger blæk eller er en laserprinter, en information, der er ret relevant jf. prisen.



Så vidt jeg ved kan en laser printer ikke printe i farver :)
Gravatar #6 - Lawis
29. jun. 2010 10:35
1#
Photosmart serien er blækprintere, så mon ikke også denne Photosmart printer er med blæk.
Gravatar #7 - mcmini
29. jun. 2010 10:36
Jeg håber de har et godt spam filter..
Gravatar #8 - Fjolle
29. jun. 2010 10:37
Troede at den kunne printe e-ink :(
Gravatar #9 - BetaLyte
29. jun. 2010 10:44
Det giver spam en helt ny betydning jo xD

Hvis det kommer med 3D-printere også, så bliver man jo oversvømmet med falske Viagra-pakker!

Gad vide hvordan de har (forhåbenligt) håndteret det problem? Det er måske kun en "lokal" mailadresse, på lan? ... hvis man kan det.
Gravatar #10 - Drak
29. jun. 2010 10:52
Der bliver heller ikke rigtigt sagt noget om hvad patronen så koster :)
Gravatar #11 - f-style
29. jun. 2010 10:56
#16
omregnet i danske priser ligger de nok omkring 300+ kr. alt efter størrelse bliver de dyere.
Det er lid vildt at patroner skal være så dyere men ofte er der alternativer til visse printere hvor man selv kan fylde dem op eller få en kopi forretning til det :)
#12 - 29. jun. 2010 11:13
HerrMansen (2) skrev:
Mon den kan håndtere openoffice og lign. opensource alternativer til kommercielle produkter.


Microsoft® Word documents
Excel spreadsheets
PowerPoint presentations
PDFs
Image files
HTML files
Text and rich text files
XPS documents

Står selv og venter på at de udgiver en ePrint Enterprise udgave....
Gravatar #13 - Decipher
29. jun. 2010 11:20
Egentlig er det en lille smule komisk, at man efter stor ståhej om det papirløse kontor de seneste år, har fundet på at fremstille en dims, der kan konvertere noget så elegant og nyttigt som e-mailen til endnu et stykke papir i bunken. Burde udviklingen ikke netop gå den modsatte vej? ;)

(Jaja, den løser et andet teknisk problem, men man burde vel rettelig behandle årsag i stedet for symptom)
#14 - 29. jun. 2010 11:25
#13

Ja men så spare man da de sindssyge gebyrer :-P

Vi betaler op imod 60 kr. per faktura etc. når det ikke bliver sendt per mail...
Gravatar #15 - Jakob Jakobsen
29. jun. 2010 11:36
Jeg undrer mig lidt...
Jeg havde for 3-4 år siden en HP printer (kan ikke huske modelnummeret, men det var en PRO serie).
Den kunne man også sætte en mailkonto op på så den kunne modtage og printe billedfiler.
#16 - 29. jun. 2010 11:54
#15
Hed HP ePrint ikke HP CloudPrint før, som vist bedre afspejler hvad formålet er.
Gravatar #17 - Daniel-Dane
29. jun. 2010 13:17
Kun trådløst n?
Gravatar #18 - p1x3l
29. jun. 2010 13:23
#17 læs kilde / se specs på deres side ? :p
http://www.engadget.com/2010/06/29/hp-photosmart-e-all-in-one-with-eprint-now-on-sale-ipad-printin/ skrev:
It also prints directly off the web or via USB and SD / MemoryStick Duo cards if that's your thing.


har ik noget RJ45 stik ser det ud til :/ deres egen side siger: Connectivity: 1 USB 2.0; 1 WiFi 802.11n
memcards: Memory Stick Duo; Secure Digital/MultimediaCard
Gravatar #19 - Daniel-Dane
29. jun. 2010 13:50
#18
Kilden siger nemlig også kun n, men det er ellers normalt at inkludere g med n-kort. n er altså stadigvæk for dyrt!
Gravatar #20 - SandanDK
29. jun. 2010 15:56
Jeg ELSKER bare trådlæst internet! :-D
Gravatar #21 - Slettet Bruger [97990539]
29. jun. 2010 17:20
SandanDK (20) skrev:
Jeg ELSKER bare trådlæst internet! :-D


ok?
Gravatar #22 - Mr.destroyer
29. jun. 2010 23:03
#4 - Så vidt jeg ved kan en laser printer ikke printe i farver :)


så kommer du vist ikke ret meget ud... rigtig mange laser all-in-one printere er farvelasere...

de kan erhverves fra cirka 1500kr og opefter...

med hensyn til de tungere maskiner, så har det eksisteret i lang tid at printere har kunnet modtage og sende mail.
fx. indscanne og sende det som pdf til en prædefineret mail.
eller modtage "faktura" og udskrive dem selv ;-)

problemet har dog været at der ikke har været specielt gode filtre så ALT hvad der blev sendt til den bare blev udskrevet... nice....

typisk fungere de dog sådan at man sætte et filter op for "accepted" mailadresser.

ellers kommer der en del viagra.
Gravatar #23 - Laziter
30. jun. 2010 02:32
#20: Trådlæst oplever man ret ofte i diverse fora ;-P
(og åbenbart også inde midt i nyheden hehe)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login