mboost-dp1

Hewlett-Packard

HP går efter millarderstatning fra Oracle

- Via IT World - , redigeret af OnkelDunkel

For to år siden oplyste Oracle, at man ville stoppe med at udvikle software til Itanium processoren, som specielt HP bruger i sine high-end servere. Dette mente HP ikke Oracle havde lov til at gøre i henhold til en aftale indgået mellem de to firmaer, hvorfor de sagsøgte Oracle.

HP vandt sagen over Oracle og dommeren dømte Oracle til at genoptage udviklingen af deres software til Itanium processorer. HP vil nu have erstatning for det tab, de har lidt på grund af Oracles udmelding.

HP har valgt at bruge økonomen Jonathan Orszag fra Compass Lexecon til at opgøre erstatningens størrelse, og han er kommet frem til et beløb på 4,2 milliarder dollars, eller godt 25 milliarder kroner.

Orszag har specielt set på, hvor meget omsætningen på salget af Itanium server faldt i tiden efter Oracles udmelding, hvor tabet støt voksede sig større kvartal efter kvartal.

Oracle og deres egne økonomer er ikke overraskende uenige i det tal Orszag er kommet frem til og mener, at andre faktorer er blevet ignoreret i udregningen af erstatningen. Oracle peger på mistillid til HP på grund af udskiftning i direktionen og mener at HP fortier sandheden om, at Itanium angiveligt skulle være ved at blive faset ud.





Gå til bund
Gravatar #1 - HenrikH
19. mar. 2013 15:14
Og så har EU lige bundet sig op på Itanium også....

Hvad er det med det offentlige på dette kontinent og at binde sig på arme og ben til Oracle?
Gravatar #2 - arne_v
19. mar. 2013 15:18
#1

????

EU binder sig jo netop ikke til Oracle ved at købe fra HP.
Gravatar #3 - kasperd
19. mar. 2013 16:39
Jeg er overrasket over at høre at der stadig laves servere med Itanium CPUer. Jeg troede Intel havde opgivet deres Itanium arkitektur kort tid efter deres AMD64 kompatible CPUer kom på markedet i 2004.

Hvad fordele har man ved at købe hardware baseret på Itanium arkitekturen? Findes der software til Itanium som ikke også findes til AMD64?
Gravatar #4 - arne_v
19. mar. 2013 17:00
kasperd (3) skrev:
Hvad fordele har man ved at købe hardware baseret på Itanium arkitekturen? Findes der software til Itanium som ikke også findes til AMD64?


Bl.a. 3 styre systemer som ikke findes til x86-64.

HP-UX, VMS og NSK.
Gravatar #5 - arne_v
19. mar. 2013 17:13
kasperd (3) skrev:
Jeg er overrasket over at høre at der stadig laves servere med Itanium CPUer. Jeg troede Intel havde opgivet deres Itanium arkitektur kort tid efter deres AMD64 kompatible CPUer kom på markedet i 2004.


Den nyeste Itanium CPU blev annonceret i November - 9500 med kodenavn Poulson.
Gravatar #6 - arne_v
19. mar. 2013 17:18
#5

1.7-2.5 Ghz
8 core
op til 11 instruktioner per cycle (Itanium er VLIW)
32 MB L3/CPU, 6 MB L2/CPU, 512+256 KB L1/core

Gravatar #7 - arne_v
19. mar. 2013 17:20
#6

Og HP sælger systemer med op til 128 af disse CPU'er.
Gravatar #8 - el_barto
20. mar. 2013 08:31
Uden overhovedet at have sat mig ind i sagen, håber jeg Oracle bliver sagsøgt ind i helvede. De sataner...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login