mboost-dp1

Home Box Office, Inc.

HBO kommer til at koste under €10 om måneden

- Via Recordere.dk - , redigeret af Net_Srak

HBO har afsløret flere detaljer omkring deres satsning, HBO Nordic, på deres pressemøde i Stockholm.

Her fortalte HBO, at de selv vil distribuere indhold til forbrugerne hvilket vil være TV-serier og film. HBO fortæller også, at nye afsnit af TV-serier vil være tilgængelige i Danmark senest 24 timer efter de er vist i USA. Det vil også være muligt at leje film til en endnu ikke annonceret pris. Det skriver Recordere.dk.

HBO står blandt andet bag Sopranos, True Blood og Game of Thrones. Desuden har HBO også et stort katalog med film. Derudover har HBO indgået aftaler med andre producenter af film og TV-serier.

HBO forventer at de kan tilbyde danskerne TV-serier og film i oktober til en pris på under €10 per måned på flere platforme over internettet, som tablets, smartphones, computere og Smart TV.

Det blev tidligere annonceret, at HBO havde indgået et samarbejde med URHO Digital Service, der vil levere den tekniske platform.
Christian Monggaard fra Information fulgte pressemødet og han er meget begejstret for HBO Nordic. Han mener at HBO Nordic er en alvorlig konkurrent til YouBio og Stofa. Derudover mener han, at HBO vil sende alt med danske undertekster.

Christian Monggaard, Information skrev:
HBO Nordics model gør dem til førende på TV-serieområdet i Norden. Hvad vil YouSee/YouBio og Stofa mon stille op? Det er svært ikke at være begejstret for HBO Nordic. Prisen er rigtig, og man får det, man gerne vil have hurtigt og nemt.

På IFA 2012 vil HBO sammen med Samsung holde pressemøde, og her forventes det at HBO vil annoncere en app til Samsungs Smart TV.





Gå til bund
Gravatar #51 - Magten
1. sep. 2012 13:34
binderup (50) skrev:
#49 men ikke umuligt.
Nu fremhævede #46 selv *gratis* så det var det jeg tog udgangspunkt i :)

Jeg er tilhænger af Spotify, HBO og lignende tjenester, det lyder ikke til #46 er det.
Gravatar #52 - kblood
2. sep. 2012 08:29
Jeg vil også mene at prisen på piratkopiering skal sættes i forhold til hvor nemt det er, og så kan Netflx, HBO og Spotify godt gøre det nemme at finde store samlinger af film, serier og music uden at skulle betale voldsomt meget.

Og så måske det kan det være det også giver en bedre samvittighed da det jo ikke er gratis at lave den slags. Der har bare manglet tjenester som Netflix, Hulu og Spotify her i Danmark. Jeg bruger WiMP og er godt nok glad for at have så nemt ved at finde music og lave spillelister som kan bruges både på mobilen og mine computere. Ikke noget med en grænse på 5 computere eller telefoner, kun til offline indhold. Der er grænsen så 3.

Og en lignende tjenester til film kunne godt nok være dejligt, så jeg glæder mig til at Netflix og HBO kommer.
Gravatar #53 - fidomuh
2. sep. 2012 10:28
#51

Gratis argumentet er nok mest et spoergsmaal om totalpris.
HBO kommer med et fint bud. Problemet er bare, at 10 euro per udgiver, hurtigt bliver meget dyrt :)

Spotify har success, fordi man betaler et beloeb for "det hele", saa at sige.

Derudover vil der ogsaa vaere et spoergsmaal om kvalitet, etc, men det er vel relativt sikkert at antage (haabe) at vi snakker om 720p, evt. med DD5.1.

Derfra kan man saa argumentere for at 75kr er dyrt, men i sidste ende vil der altid vaere folk som vil have alting gratis.
Jeg ser mere det her som en game-changer for TV3 (danske tv-kanaler), da jeg personligt ikke ville gide at se noget som helst HBO-content paa andet end on-demand, hvis jeg havde muligheden.

Jeg tror faktisk at det eneste argument jeg selv har lige pt, er at jeg ofte har serier/film med mig paa en harddisk, naar jeg rejser eller hvis jeg skal sidde laenge i tog/bus.
Saa gad vide om der kommer en offline-mode :)
Gravatar #54 - binderup
2. sep. 2012 10:40
#51

Hvis man ser de store kabeltv pakker med passiv programflade, og ser hvad man betaler for det.

Yousee tager 434,- for fuldpakken skal du have On demand 89,- (smart af TDC at tage 89 kr for at give kunder lov til at leje film, om jeg fatter at folk hopper på det - betale ekstra for at få lov til at betale endnu mere ekstra...)

Det giver 523,- pr md. og hvis vi antager at HBO's 75,- pr md bliver standard prisen på on demand tjenesterne, og man hidtil har været villig til at betale de 523,- så giver det dig mulighed for at købe adgang til knap 7 forskellige tjenester hvor du selv bestemmer hvad du vil se, og ikke hvad en programtilrettelægger tror du gerne vil se.

KabelTV kommer til at forsvinde langt hurtigere end vi har forestillet os - fede tider :-)
Gravatar #55 - kblood
2. sep. 2012 11:02
#54

Jeg tror lidt det er det samme ved Stofa, hvor man skal betale for at få muligheden for at leje film.
Gravatar #56 - Magten
2. sep. 2012 12:12
#53
Enig :)

#54
Det er ikke mig du skal overbevise :p
Gravatar #57 - Montago.NET
2. sep. 2012 15:02
Er der nogen der har et overblik over hvilken en af alle disse nye streaming tjenester som tilbyder mest indhold ?

er det NetFlix som har mest ???
og hvilken box er bedst / hurtigst ??
og som Fidomuh spørger - er der nogen med offline muligheder ?

det jo lidt af en jungle når man intet har hørt om nogen af dem.

Mon ikke So Ein Ding kommer med et kæmpe review/gennemgang af dem alle sammen når programmet vender tilbage...
Gravatar #58 - Justin
2. sep. 2012 16:12
binderup (54) skrev:
#51

Hvis man ser de store kabeltv pakker med passiv programflade, og ser hvad man betaler for det.

Yousee tager 434,- for fuldpakken skal du have On demand 89,- (smart af TDC at tage 89 kr for at give kunder lov til at leje film, om jeg fatter at folk hopper på det - betale ekstra for at få lov til at betale endnu mere ekstra...)


Nu får man også Start Forfra, og Tv arkiv,
Det er lige steget med 10 Kr, så det nu er det 533
(Hvis man altså bor i et hus og ikke er en del af en antenneforening)
Gravatar #59 - Montago.NET
3. sep. 2012 07:26
binderup (54) skrev:
Yousee tager 434,- for fuldpakken skal du have On demand 89,- (smart af TDC at tage 89 kr for at give kunder lov til at leje film, om jeg fatter at folk hopper på det - betale ekstra for at få lov til at betale endnu mere ekstra...)


man betaler 89/99 for at have en Harddiskboks med Digitaltuner, som kan tidsforskyde og optage efter tv-planlægning

Jeg kan slet ikke se alle de "gode" kanaler uden boksen idet mit TV er fra 2007 uden DVB-C og Mpeg4 ...

at man så kan leje film og serier er jo bara en "bonus" selvom det koster af helvede til.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login