mboost-dp1

DSB

Hackere lægger DSB-it ned med DDoS-angreb

- Via TV 2 Nyhederne -

Fra søndag aften til mandag morgen har it-systemerne hos DSB været nede. Det skyldes et DDoS-angreb.

Hackerne har således bombarderet DSB-systemerne med så mange forespørgsler, at systemet til sidst gik ned.

Efter hacker-angrebet kunne der hverken købes billet på hjemmesiden, via app eller i billetautomaterne. Rejseplanen virkede heller ikke.

Samtidig var de interne mail- og sms-systemer også nede, så DSB havde svært ved at informere personalet i togene om it-nedbruddet.

DSB har systemer til at forhindre den slags angreb, men der var denne gang tale om en ny hacker-metode.

Derfor vil DSB analyse angrebet nærmere, så de er forberedt på et lignende angreb.

DSB har oplevet lignende it-nedbrud tre gange i 2017.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
14. maj 2018 09:29
virker dog til at DSB har kommet sig hurtigt trods alt
Gravatar #2 - Da9L
14. maj 2018 09:42
Jeg vil gerne lige have noget på det rene.. Men er man en hacker når man laver et ddos angreb?
Gravatar #3 - Ufomekaniker
14. maj 2018 09:51
Da9L (2) skrev:
Jeg vil gerne lige have noget på det rene.. Men er man en hacker når man laver et ddos angreb?


Er en hacker ikke en person der laver små programmer til noget specifikt? Han kunne jo godt have programmeret hans DDoS angreb selv. Så må han vel være en hacker.

Jeg ved godt at hacking idag forbindes med ulovlig indtrængen på IT systemer. Men oprindeligt betyd det noget andet.
Gravatar #4 - SwineDK
14. maj 2018 10:11
En hacker er i ordets oprindelige betydning en dygtig computer entusiast, der selv kan modificere og skrive kode til at løse de problemer der opstår..

Desværre er det mere mundret at sige hacker i stedet for Criminal Hacker, eller Cracker, som jo er det rigtige term til opgaven her.. meeen det har medierne fået fucket up gennem årene.. og vi kan bare grimmes..

Men nok om ordkløveriet. Skidt at nogen prøver at lave et DDoS.. det er alt andet lige, et værre mareridt for netværksadmins mm., for hver gang det sker, så kommer direktionen hen og tvinger IT-afdelingen til at sikre at det ikke kan lade sig gøre igen.. på trods af at det i sagens natur ikke rigtig kan lade sig gøre ordentligt.. Ikke uden en stor stor pengetank, som direktionen sjældent ønsker at åbne for.. :D
Gravatar #5 - Xen0sis
14. maj 2018 11:14
DDOS med en "ny hacker-metode" nej det tror de vel ikke selv på..

Det lyder som om at de ikke havde sikrede hele deres system korrekt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login