mboost-dp1

Corning Inc.

Gorilla Glass 2 er på vej

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Corning, der er firmaet bag Gorilla Glass, annoncerede for nyligt, at de er begyndt at afsende firmaets anden generation af Gorilla Glass til mobilproducenter, som har planer om at udgive enheder med teknologien inden april i år. Dette betyder, at vi sandsyneligvis vil se Gorilla Glass 2 på kommercielle enheder i Danmark allerede omkring april eller maj i år.

Den nye generation af Gorilla Glass blev fremvist for første gang under CES 2012, og er ifølge dens amerikanske producenter hele 20 procent tyndere end dens forgænger, og besidder samme styrke. Den reducerede tykkelse betyder, at vi som forbrugere kan forvente os tyndere smartphones og tablets med lysere skærme og en mere præcis føleevne.

Siden annonceringen af Gorilla Glass 2 sidste måned, har Corning modtaget bestillinger fra mere end halvdelen af firmaets kunder, og den første ordre er altså allerede blevet afsendt. I kundekredsen finder man blandt andre Asus, der vil benytte glasset i firmaets Transformer Pad Infinity.





Gå til bund
Gravatar #1 - el_barto
5. mar. 2012 07:39
Gorilla Glass er så vidt jeg huske maksimalt 2 mm tykt i dag.

Så de 20% forbedring kan omsættes til at det i stedet er maksimalt 1,6 mm tykt. Altså kan vores mobiltelefoner laves 0,4 mm tyndere. Wow, det her er vildt!
Gravatar #2 - Mnc
5. mar. 2012 08:02
#1
Ja ja, det går jo ikke fra 2mm til papirtyndt over night.

En femtedel tyndere, det er da også en forbedring der er værd at tage med. :)
Gravatar #3 - noobie
5. mar. 2012 08:05
#1

...forbrugere kan forvente os tyndere smartphones og tablets med lysere skærme og en mere præcis føleevne.


Nu er det jo så altså ikke udelukkende tyndere skærme der er resultatet af den reduktion ;)
Gravatar #4 - fl4f
5. mar. 2012 08:08
Betyder det så, at en mobil med gorilla glas stadig får lommeridser i glasset ? :s
Gravatar #5 - Brugernavn
5. mar. 2012 08:10
fl4f (4) skrev:
Betyder det så, at en mobil med gorilla glas stadig får lommeridser i glasset ? :s

Det vil du jo aldrig kunne undgå med mindre du går ud i eksotiske materialer som "glas" lavet af nanorør, og det er ikke lige om hjørnet.
Gravatar #6 - bjerh
5. mar. 2012 08:13
Skidtpyt med om mobilen kan blive tyndere. Brug den ekstra plads på et større batteri! :)
Gravatar #7 - noobie
5. mar. 2012 08:21
fl4f (4) skrev:
Betyder det så, at en mobil med gorilla glas stadig får lommeridser i glasset ? :s


Jeg har haft en HTC Sensation i næsten et år nu og jeg går ALTID med den i forlommen i et par jeans... jeg har ikke en eneste ridse i min skærm. Går du med nøgler, mønter eller lign. i samme lomme? :O
Gravatar #8 - Hack4Crack
5. mar. 2012 08:24
Gorilla glassen på min lumia har fået et par mikroridser, ned i glasset, ligesom stenslag, siden jeg fik den i december.

ridser som kører fra den ene ende til den anden har jeg ikke mærket noget til, selvom min kortholder godt kan finde på at lave hvide striber i glasset som kan pudses væk med en finger :D
Gravatar #9 - Coma
5. mar. 2012 08:46
hej sgs3 :)
Gravatar #10 - Remmerboy
5. mar. 2012 09:49
Brugernavn (5) skrev:
Det vil du jo aldrig kunne undgå med mindre du går ud i eksotiske materialer som "glas" lavet af nanorør, og det er ikke lige om hjørnet.

safir kan nu også godt gøre det (der kan også laves kunstig safir). det er hvertfald brugt i dyre ure og i militæret i rigtig rigtig rigtig mange år. det er trods alt anden højeste styrke i mohs skala(9 i skalaen. diamanter ligger op 10). Gorilla glas har vist omkring 7
Gravatar #11 - T_A
5. mar. 2012 09:58
#10 Nemlig

"rigtig" safir-glas er rigtig hårdfør, går altid med et robust stårur som bliver udsat for lidt af hvert. Stålet omkring glasset er fyldt af ridser men ikke et eneste lille bitte ridse er der i glasset, selv om det uden tvivl har modtaget mange tæsk igennem årene.
Gravatar #12 - Brugernavn
5. mar. 2012 09:58
Remmerboy (10) skrev:
safir kan nu også godt gøre det (der kan også laves kunstig safir).

Jeg har haft et ur med safirglas. Det blev ridset første dag. Og selv diamanter bliver ridsede. Gorillaglas og safirglas har i øvrigt begge en hårdhedsgrad på 9 på Mohs skalaen. Diamanter har 10.
Gravatar #13 - T_A
5. mar. 2012 10:50
#12

Well ja diamanter kan godt blive ridset men det kræver et stof der har 9+ på Mohs skalaen. Alt under 9 kan ikke ridse diamant.

Ifølge Producentens eget dokument har Gorillaglas en Vickers hardness på bedst 701kgf /mm2 hvilket ser ud til at passe med omkring 7 på Mohs skalaen
Hvilket er en del under safirglas der ligger omkring 9.
Gravatar #14 - Brugernavn
5. mar. 2012 11:08
T_A (13) skrev:
Ifølge Producentens eget dokument har Gorillaglas en Vickers hardness på bedst 701kgf /mm2 hvilket ser ud til at passe med omkring 7 på Mohs skalaen

Jeg læste forkert. Men der er nok også et tradoff med hensyn til glassets fleksibilitet. Vil safirklasset knække, hvis man bøjer det...
Gravatar #16 - Brugernavn
5. mar. 2012 12:36
snesman (15) skrev:
Det er nemt at tage fejl når Apple selv er ude og snakke om 9...

Jeg ville et eller andet sted forvente at han ikke stod og løj, ja.
Gravatar #17 - T_A
5. mar. 2012 12:48
# 15 & 16

Det er simpelt Jonathan Ive er designer ikke ingeniør.... :)

Gravatar #18 - Brugernavn
5. mar. 2012 13:00
T_A (17) skrev:
Det er simpelt Jonathan Ive er designer ikke ingeniør.... :)
Det er vel lidt irrelevant. Jeg vil forvente at han har andre til at skrive om de ting, han ikke selv ved nogt om.
Gravatar #19 - el_barto
5. mar. 2012 13:03
noobie (7) skrev:
Jeg har haft en HTC Sensation i næsten et år nu og jeg går ALTID med den i forlommen i et par jeans... jeg har ikke en eneste ridse i min skærm. Går du med nøgler, mønter eller lign. i samme lomme? :O

Glas er hårdere end både nøgler og mønter, så det bliver ikke ridset af dem. Men sand ridser Gorilla Glass uden problemer :)
Gravatar #20 - myplacedk
5. mar. 2012 13:09
el_barto (19) skrev:
Glas er hårdere end både nøgler og mønter, så det bliver ikke ridset af dem. Men sand ridser Gorilla Glass uden problemer :)

Især hvis der er nogle mønter eller nøgler til at trykke sandet ind mod glasset... ;-)
Gravatar #21 - T_A
5. mar. 2012 13:18
#19 & 20

Jep kvarts har f.eks en hårdhed på 7 så burde nemt kunne ridse Gorilla glass, men ville næppe kunne ridse safirglas.
Gravatar #22 - Brugernavn
5. mar. 2012 13:21
T_A (21) skrev:
Jep kvarts har f.eks en hårdhed på 7 så burde nemt kunne ridse Gorilla glass, men ville næppe kunne ridse safirglas.

Men hvor fleksibelt er det...
Gravatar #23 - T_A
5. mar. 2012 13:29

Safirglas ? det er ret ufleksibelt.
Gravatar #24 - Brugernavn
5. mar. 2012 13:41
T_A (23) skrev:
Safirglas ? det er ret ufleksibelt.

Det er jo fleksibiliteten i gorillaglasset, der gør det holdbart. Det smadrer ikke så nemt. Jeg ville foretrække fleksibilitet frem for hårhed.
Gravatar #25 - Remmerboy
5. mar. 2012 22:43
Brugernavn (24) skrev:
Det er jo fleksibiliteten i gorillaglasset, der gør det holdbart. Det smadrer ikke så nemt. Jeg ville foretrække fleksibilitet frem for hårhed.

Glas og krystal kan ikke sammenlignes på samme måde. Glas ligger i spænd og er skør. Glas vil gerne smadres.
Krystal ligger ikke i spænd, så den kan klare noget tæsk. Hvis du kaster en krystal på gulvet, går den ikke i tusind stykker (det kan være at den går i 2 stykker)
Gravatar #26 - snesman
5. mar. 2012 22:50
Brugernavn (16) skrev:

Jeg ville et eller andet sted forvente at han ikke stod og løj, ja.

Helt enig. Der lå ingen sarkasme i indlægget.
Gravatar #27 - Brugernavn
6. mar. 2012 06:46
Remmerboy (25) skrev:
Krystal ligger ikke i spænd, så den kan klare noget tæsk. Hvis du kaster en krystal på gulvet, går den ikke i tusind stykker (det kan være at den går i 2 stykker)

Sig det til alle de vinglas, jeg har smadret i tidens løb ;)
Hvor skørt (og krystaliseret) det er , kommer an på hvordan det er hærdet (og også meget an på legeringen). Lidt ligesom med metaller. Her ville jeg gerne have indsat en video fra Brainiac, hvor Richard Hammond tyrer et barglas afsted med et baseball bat, uden at det går i stykker, men jeg kan ikke finde den på youtube.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login