mboost-dp1

Google

Google sponsorerer flere YouTube-kanaler

- Via WSJ - , redigeret af Net_Srak

Google donerede for otte måneder siden $150 millioner til et eksperiment, hvor de ville se om det var muligt at lave YouTube-kanaler med brugergeneret indhold.

Indtil videre er der blevet lanceret over 100 nye YouTube-kanaler, hvor blandt andet Larry Aidem lancerede en youtube-kanal, myiSH, om ny musik. Kanalen havde personer inde og fortælle om deres yndlingsmusik. Dette tiltrak ikke mange seere i starten, og Larrry Aidem valgte ud fra feedback fra brugerne, at hyre Michael Buckley til at præsentere sjove videoclips af musikstjerner og indsnævre kanalens fokus til popmusik. Dette betyder at myiSH nu har over 700.000 seere i juni. Tilsvarende oplevelser finder man hos andre YouTube-kanaler.

Robert Kyncl fra YouTube udtaler, at de stadig er i gang med at finde ud af, hvordan man skaber godt indhold til en YouTube-kanal. Ifølge Robert Kyncl er der 10 af de nye YouTube-kanaler, der har over 1 million hits om ugen.

YouTube har nu valgt at sætte yderligere $200 millioner af til projektet. YouTube har også sikret sig reklamer for $150 millioner fra firmaer, der ønsker at reklamere ved siden af de nye YouTube-kanaler. Desuden vil YouTube udvide konceptet til Storbritannien og Frankrig til næste år.

Med disse tiltag håber YouTube at vise, at det er muligt at skabe professionelt indhold på YouTube og samtidig tjene penge på det. Yderligere oplever YouTube en stigende interesse fra brugerne, da mængden af set video er steget fra 3 milliarder timers video om måneden til nu 4 milliarder timers video. Desuden er antallet af personer som abonnerer på kanaler også fordoblet siden årsskiftet.





Gå til bund
Gravatar #1 - vooze
1. aug. 2012 16:02
Kæft jeg elsker Google! Skal skulle vi dog gøre uden dem? Gal en kedelig verden :)

Offtopic:

Kæft du giver den gas thimon, virkelig lækkert at se nogle går efter den præmie der så målrettet. :)
Gravatar #2 - arkanis
1. aug. 2012 16:12
Mon ikke YouTube også skal bruges i forbindelse med deres GoogleTV og Fiber? Det er jo "deres" indhold og hvis det kan trække ekstra til at bruge GoogleTV og Fiber mm. Så gør det jo heller ikke noget.
Gravatar #3 - Taizun
1. aug. 2012 16:44
Dette tiltrak ikke mange seere i starten, og Larrry Aidem valgte ud fra feedback fra brugerne, at hyre Michael Buckley til at præsentere sjove videoclips af musikstjerner og indsnævre kanalens fokus til popmusik. Dette betyder at myiSH nu har over 700.000 seere i juni.

Pop-musik. De hjernedøde følger skarpt med. Nuff' said.
Gravatar #4 - lilleunivers
1. aug. 2012 21:31
Jeg hører meget blandet musik - også popmusik, og sidst jeg tjekkede, mente jeg ikke at jeg var hjernedød :-)
Gravatar #5 - Kinh2
2. aug. 2012 01:29
Nej, men hvordan ville du vide det hvis du var det?
Gravatar #6 - Mnc
2. aug. 2012 07:30
Robert Kyncl fra YouTube udtaler, at de stadig er i gang med at finde ud af, hvordan man skaber godt indhold til en YouTube-kanal.

Spørg minutephysics, vsauce, destinws2, 1veritasium, engineerguyvideo, sixtysymbols (og hans andre kanaler), etc.
Gravatar #7 - marindoom
2. aug. 2012 12:10
Så mangler Google bare at lancere deres partner-service her i DK :) Man har simpelthen ikke muligheden for det ud over at bruge 3. parts partnere.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login