mboost-dp1

Wikimedia

Googles selvkørende flåde af minibusser gøres 100 gange større

- Via The Verge -

Googles selvkørende bil-division, Waymo, har cirka 600 Chrysler Pacifica minibusser i deres flåde. Nu har det Google-ejede selskab bestilt 62.000 minibusser mere hos Fiat Chrysler Automobiles (FCA).

FCA begynder at levere minibusserne i slutningen af 2018, hvorefter de skal udstyres med Waymos selvkørende computerudstyr, før de i 2020 skal være en del af Waymos selvkørende taxa-service.

Samtidig har FCA og Waymo for første gang diskuteret muligheden for at sælge de selvkørende Waymo-biler til forbrugerne. Dette vil dog højst sandsynligt først blive en mulighed senere i fremtiden, når Waymo har startet deres taxa-service op.

Det er dog ikke kun Fiat Chrysler-minibusser, der vil køre rundt uden førere, men også Jaguar, da Waymo i april lavede en handel, der opgraderer deres selvkørende flåde med 20.000 Jaguar SUV’er.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
4. jun. 2018 17:22
Waymo... F C A
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login