mboost-dp1

unknown

Google og VMware etablerer sig i Århus

- Via Jyllands-Posten Århus - , redigeret af peter_m

Google og VWware har nu meddelt at de vil oprette udviklingsafdelinger i Katrinebjerg.

Katrinebjerg har i forvejen haft ry for at være et godt sted i forhold til it, og nogle dygtigt uddannede it folk.

Der er en meget positiv stemning over for at de har valgt at åbne det der. Ole Lehrmann fra Alexandra Instituttet udtaler til JP-Århus at de har et særligt miljø og dette vil hjælpe andre firmaer til også at få øjnene op for miljøet. Desuden forventer han at de to giganter trækker andre firmaer med sig.





Gå til bund
Gravatar #1 - dkratio
24. okt. 2006 20:52
Det er så også de eneste store virksomheder der har valgt at bosætte sig i IT-Byen Katrinebjerg. Så vidt jeg er orienteret bliver dette også nærmest en symbolsk tilstedeværelse i form af 2-4 mennesker fra hvert firma.

Jeg tør ikke spå om fremtidsudsigterne for denne etablering, men jeg er da en smule skeptisk for om det kommer til at betyde noget for IT-miljøet i Århus, andet end signalværdien.
Gravatar #2 - HashKagen
24. okt. 2006 20:56
Mit fremtidige uni... Du hører ikke mig klage, elsker Google og deres arbejdsmetoder. Desuden er dette lige præcis den form for støtte der kan hjælpe med en større udvikling i Danmark på det teknologiske område.
Gravatar #3 - arne_v
24. okt. 2006 21:06
Det er vel ikke den store nyhed. De har (Google har ihvertfald)
annonceret efter folk et stykke tid.

Og der er vel ikke uenighed om at det er godt. det er vel kun om
hvorvidt det vil have stor eller lille betydning.
Gravatar #4 - walling
24. okt. 2006 21:42
Hvis man til daglig er oppe i IT-huset i Katrinebjerg, så har man sikkert lagt mærke til den lille udstilling omkring "Masterplan 2011" der handler om at man vil bygge jeg ved ikke hvor mange kvadratmeter nye lokaler og parker m.m. Det har også været i TV2 Østjylland. Som de siger (sådan cirka): "Nu har vi tiltrukket Google, så bliver det nemmere at få fat i alle de andre!"

Den der lille udstilling er i grunden ret irriterende for der er en skærm som står og looper en eller anden Paul McCartney melodi jeg ikke kan huske navnet på. Det er især irriterende når man venter på at komme ind til en mundtlig eksamen. Men ok.. jeg fik 13, så det går nok :-)
Gravatar #5 - Coma
24. okt. 2006 22:04
ya mere it arbejder.. ender jo med man nok selv får et arbejde igen!
Gravatar #6 - phomes
25. okt. 2006 01:46
VWware? kan jeg så køre en virtuel passat på min opel kadet? :)

Der har vist sneget sig en lille fejl ind i nyheden.
Gravatar #7 - DiZaster
25. okt. 2006 02:07
#6 phomes

Nej din kadett er kun kompatibel med golf serien op til version 2.
Gravatar #8 - kasperd
25. okt. 2006 03:14
Århusianske dataloger ansat hos Google og VMware i USA vil hjem, og det har spillet en afgørende rolle for, at firmaerne åbner udviklingsafdelinger på Katrinebjerg.
Der er nogen, der er kommet mig i forkøbet :-) Jeg havde da selv overvejet muligheden, men i løbet af opsigelsesperioden på mit sidste job kom nyheden om deres planer så frem.

[url=#1]#1[/url] dkratio
Så vidt jeg er orienteret bliver dette også nærmest en symbolsk tilstedeværelse i form af 2-4 mennesker fra hvert firma.
Det er vel bare et spørgsmål om tid. Tag et kig på de officielle tal for hvor mange medarbejdere Google har ansat i løbet af de seneste to år. Hvis det bliver ved på den måde kan 2-4 personer i Århus hurtigt blive til mange. Hvis afdelingen bliver en realitet vil jeg da i hvert fald overveje at søge der.

Dagen før jeg rejste til Zürich fortalte en af mine venner mig, at han ventede på svar efter en samtale omkring en stilling i afdelingen i Dublin. Jeg ved dog ikke om han fik jobbet, og heller ikke om han vil være interesseret i at flytte tilbage til Århus, hvis Google åbner en afdeling der.

Men det er helt klart, at Google så sandelig er interesseret i at ansætte Århusianere, og det er jo ikke alle der er interesseret i at flytte ud. Så hvis først der er blevet oprettet en afdeling har jeg svært ved at forestille mig, at den ikke kommer til at vokse hurtigt.

[url=#3]#3[/url] arne_v
De har (Google har ihvertfald) annonceret efter folk et stykke tid.
Ja, jeg mener nyheden kom frem i slutningen af juli. (Eller var det i august?) Men jeg har endnu ikke set nogen officiel udmelding fra Google om at man har truffet en endelig beslutning om hvorvidt der skal oprettes en afdeling og hvor stor den i så fald forventes at blive.
Gravatar #9 - Gnubi
25. okt. 2006 06:48
Jeg havde en chance for at snakke med et par google folk under den nyligt afholdte jaoo konference. Til spørgsmålet om hvor stor de regnede med at afdelingen skulle blive var svaret, at de ville ansatte alle de dygtige folk de kunne få fingre i.
Gravatar #10 - Dan
25. okt. 2006 12:44
Hvornår er olm blevet ansat hos JP? Der bør nok stå at han udtaler TIL JP Århus...
Gravatar #11 - mathiass
25. okt. 2006 21:29
#1 De har ingen grund til kun at være der af symbolske grunde. De kommer fordi de regner med at få noget ud af det og hvis det er en succes, så vil afdelingen selvfølgelig vokse...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login