mboost-dp1

sxc - Henkster

Google og Samsung indgår 10-årig patentaftale

- Via TechCrunch -

Samsung, der er verdens største producent af Android-baserede enheder, har netop indgået en aftale med Google, om at de to parter vil licensere hinandens patenter i de næste ti år.

Det drejer sig om alle eksisterende patenter i relation til Android og alle kommende patenter, som de to parter nu frit kan bruge.

Ud over fordelen ved ikke at skulle bekymre sig om patentstridigheder mellem hinanden, vil aftalen også styrke både Google og Samsung mod patentangreb ude fra, hvor især Apple er en af de store modstandere.

Med aftalen får Samsung adgang til de mange tusinde patenter, som Google fik i forbindelse med opkøbet af Motorola Mobility, hvilket kan skabe mere værdi for disse i Android-universet.

Analytikere ser aftalen som et smart træk, og vil ikke blive overraskede, hvis Google indgår lignende aftaler med andre smartphone- og tabletproducenter.





Gå til bund
Gravatar #1 - fennec
28. jan. 2014 08:36
Og når alle er kommet med i gruppen, og kun Apple er tilbage, kan det være de også tilslutter sig. Også er det definitivt slut på alle de åndsvage patent retssager. Hvilken dejlig verden vi så ville leve i...

Problemet er så, hvad vi skal gøre ved alle de arbejdsløse advokater :)
Gravatar #2 - DrHouseDK
28. jan. 2014 08:41
fennec (1) skrev:
Problemet er så, hvad vi skal gøre ved alle de arbejdsløse advokater :)


Jeg har en idé...
Gravatar #3 - HenrikH
28. jan. 2014 09:04
fennec (1) skrev:
Også er det definitivt slut på alle de åndsvage patent retssager. Hvilken dejlig verden vi så ville leve i...

Hehe, jeg antager at du også tror på julemanden og påskeharen?

:-P
Gravatar #4 - fennec
28. jan. 2014 10:29
#2
Det er desuden en konge film.

#3
Selvfølgelig gør jeg da det. :)
Gravatar #5 - gramps
28. jan. 2014 10:46
#2
Hvis de ikke bidrager positivt til samfundet (hvilket meget få advokater allerede gør), så burde de ryge den vej allerede.
Gravatar #6 - rapanden
28. jan. 2014 14:03
selv om samsung&google... med flere går sammen i dette sammenarbejde ... eller skal vi kalde det... "ikke modarbejdende" projekt tror jeg ikke det vil flytte alt for meget på markedsandelene som de ser ud nu. Apple har været fantastiske til at bygge patent mure og det ved de godt pisser de andre af, så de vil aldrig indgå nævne værdige kompromisser da det er halvdelen af deres eksistens.
Gravatar #7 - desmonda
28. jan. 2014 14:04
Det vil blive skønt når fremskridt ikke blive holdt tilbage af patentaftaler. Fremtiden kan da blive smukkere og bedre hvis man ikke skal tage hensyn til hvem der lavede det først-
Gravatar #8 - Taheilo
28. jan. 2014 14:42
Er det kun mig som finder det sjovt at nyheden under denne har titlen "Samsung på vej med Google Glass konkurrent" og lige efter laver sikre Samsung sig en 10 årig patent aftale med Google.

WP Samsung ;-)
Gravatar #9 - nyhjem
28. jan. 2014 21:43
Spændende at se hvad der så sker om ti år. Man kunne nemt (i et mareridt) forstille sig, at de havde samlet skyts sammen i den periode, og nu først for alvor gik til markronerne..
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login