mboost-dp1

Google

Google lader dig organisere dine billeder efter ansigter

- Via engadget -

Den såkaldte ‘face-grouping’-funktion bliver nu udrullet til Google Fotos i Europa.

I den nærmeste fremtid vil det være muligt at organisere og søge i ens billeder efter ansigter med Google Fotos.

Googles ‘face-grouping’-funktion er nemlig ved at blive udrullet i Europa, efter enkelte lande har haft funktionen siden 2015.

Funktionen er mulig ved, at Google Fotos tjekker alle ens billeder igennem og leder efter ens ansigter, hvorefter man både kan søge efter bestemte personer eller lave albums med bestemte personer eller dyr i.

Google prøver at imødekomme privacy-bekymringer ved at gøre sådan, at ansigts-grupper og de labels, som man laver ud fra ansigterne, kun er synlige for den enkelte bruger. Ansigts-grupperne bliver heller ikke delt, hvis man deler ens billeder via Fotos.

Google giver desuden brugere mulighed for at slå ansigtsgenkendelses-funktionen fra og slette de grupperinger, som er blevet lavet.

Læs også Google Fotos er selskabets niende produkt med over 1 milliard brugere.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
23. aug. 2019 12:43
Fordi

Privacy?
Gravatar #2 - Athinira
23. aug. 2019 12:58
CBM (1) skrev:
Fordi

Privacy?

Jeg synes funktionen er fantastisk. Hvis en af mine venner har fødselsdag er det sgu fedt at kunne finde billeder med personen. Lige pt. må jeg tagge personens navn på manuelt når jeg tager billeder (og ja det gør jeg) :-)

Det her er faktisk en af de bedre udnyttelser af ansigtsteknologi ang. privacy, da der ikke knytter sig en identitet til personen. Algoritmen leder bare efter om samme ansigt dukker op i flere billeder - den har ingen ide om hvem personen på billedet. Facebook har gjort det her i årevis, men i modsætning til Google knytter de faktisk en profil til ansigtet.
Gravatar #3 - Remmerboy
23. aug. 2019 18:54
der sidder projektansatte og kigger på billeder som grupperer efter ansigter
Gravatar #4 - kblood
24. aug. 2019 15:02
Remmerboy (3) skrev:
der sidder projektansatte og kigger på billeder som grupperer efter ansigter

Hehe... ja, engang imellem er der ikke så meget AI bag det som man skulle tro. Syntes ofte man sidder i en virksomhed og har en formodning om at noget er automatisk, men så er der nogen der sidder og manuelt kører virkeligt simple repetitive opgaver igennem manuelt.

Men i nogle tilfælde er det så alligevel også bare første skridt, da de så bruger den data til rent faktisk at træne en AI der så kan gøre det automatisk, på baggrund af det som nogle personer har gjort manuelt.

Et stort problem for AI er netop at have god træningsdata.
Gravatar #5 - Athinira
24. aug. 2019 15:24
kblood (4) skrev:
Remmerboy (3) skrev:
der sidder projektansatte og kigger på billeder som grupperer efter ansigter

Hehe... ja, engang imellem er der ikke så meget AI bag det som man skulle tro. Syntes ofte man sidder i en virksomhed og har en formodning om at noget er automatisk, men så er der nogen der sidder og manuelt kører virkeligt simple repetitive opgaver igennem manuelt.

AI's skal trænes ud fra data. Nogen gange bliver den data nødt til at være menneskeskabt - dvs. at et menneske skal fortælle algoritmen at den tager fejl. Det er ikke alt AI-træning der kan automatiseres 100%.
Gravatar #6 - kblood
25. aug. 2019 17:16
#5 Ja, det er netop min pointe.
Gravatar #7 - _-Psycho-_
25. aug. 2019 18:38
Jeg har brugt det et par år. Det fungerer rigtigt godt og lader f.eks konen og jeg automatisk dele billeder af vores datter med hinanden.
Gravatar #8 - Stallemanden
26. aug. 2019 05:00
Mig bekendt så skal vi da vist længere tilbage end 2015, for at finde muligheden i Picasa.
Man blev stillet overfor at navngive de ukendte ansigter der var blevet fundet. Søge arbejdet gik i gang, og stille og roligt blev alle billeder med de respektive personer, tagget.
Nogle gange med forkerte hits, men overskueligt at rette op på.
Gravatar #9 - larsp
26. aug. 2019 05:54
Google prøver at imødekomme privacy-bekymringer ved at gøre sådan, at ansigts-grupper og de labels, som man laver ud fra ansigterne, kun er synlige for den enkelte bruger.

Hahaha. Kun synlige for den enkelte bruger ... og Googles database.

Det er sikkert en fin og brugbar feature, men bekymrende fordi Google får endnu en tracking mekanisme. Billeder har typisk GPS lokation og timestamp, og nu med identifikation af personerne kan de knytte lokation, aktivitet, og vennegrupper sammen.

Det er da en saftig klump data til deres verdensdatabase.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login