mboost-dp1

Google Inc.

Google fremviser nyt hardware – smartphones, pixelbook og højtalere

- Via Hot Hardware -

Under titlen ‘kunstig intelligens + software + hardware’ har Google afholdt præsentation af nye produkter. Tankerne bag overskriften er, at selskabet kan gøre nye og smarte ting, når alle tre elementer kontrolleres af Google.

På den måde ligner det seneste setup fra Google i stigende grad konkurrenten Apple.

Men men men, ingen af de nye produkter kommer i første omgang til Danmark, skriver DR.

Der kommer to nye Pixel-smartphones – Pixel 2 med 5 tommer Full HD-skærm og Pixel 2 XL med 6 tommer P-OLED skærm og ellers samme specifikationer – Snapdragon 835 SoC og 4 GB RAM. Telefonerne koster henholdsvis 649 dollars og 849 dollars.

Lige som sidste års Motorola Moto Z og Apples iPhone 7 samt dette års HTC U Ultra, har Google droppet minijackstikket til hovedtelefoner. Derfor er der også lanceret et trådløst headset under navnet Pixel Buds, som blandt andet har Google Translate indbygget. Prisen er 159 dollars.

Der kommer også to nye Google Home-højtalere, der skal konkurrere med blandt andet Amazon Echo – Home Mini til 49 dollars og Home Max til 399 dollars sammen med et års abonnement på YouTube Music.

VR-headsettet Daydream kommer også i en ny udgave – Daydream View – her skulle der være et bredere synsfelt end tidligere og øget komfort. Følgende er nogle af de smartphones, der er klar til Daydrem View: Pixel 2, Google Pixel, Samsung Galaxy S8, Galaxy S8+ Galaxy Note 8, Motorola Moto Z og Moto Z2. Daydream View koster 99 dollars.

Google er også klar med et lille nyt kamera – Google Clips – som kan optage billeder samt video i op til 15 fps. Batteritiden er tre timer ved foto, og kameraet kan sende billeder til mobiltelefonen via Wi-Fi Direct. Prisen bliver 249 dollars.

Sidst men ikke mindst kommer der også en ny Pixelbook, der kører på Chrome OS. Her er prisen på den billigste model med 128 GB NVMe SSD lagerplads og 12,3 tommer touchskærm 999 dollars. Man kan også vælge 256 GB eller 512 GB lagerplads. Der kan vælges enten otte eller 16 GB RAM. Processoren er 7. generations Intel Core – enten i5 eller i7.

Der kommer også en Pixel Pen til at skrive eller tegne på skærmen. Pris: 99 dollars.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ufomekaniker
5. okt. 2017 13:45
Jeg elsker at Apple får hård konkurrence. Det mener jeg virkelig. For det giver kun bedre produkter til forbrugerne :)
Gravatar #2 - Erroneus
5. okt. 2017 15:25
Det er desværre underordnet hvor meget konkurrence de prøver at give Apple, når de ikke kan finde ud af at lancere deres produkter i f.eks. lande som Danmark :(
Gravatar #3 - CBM
5. okt. 2017 15:29
#2:

Men der er mange andre producenter som laver gode produkter som er gode alternativer til både Google og Apple og som er tilgængelige her i DK.

Gravatar #4 - Ufomekaniker
5. okt. 2017 15:41
B&O?
Gravatar #5 - Erroneus
5. okt. 2017 15:44
CBM (3) skrev:
#2:

Men der er mange andre producenter som laver gode produkter som er gode alternativer til både Google og Apple og som er tilgængelige her i DK.


Jeg syntes mange er at presse den, specielt hvis man gerne vil have en telefon som får sikkerheds-opdateringer i minimum 3 år.
Gravatar #6 - CBM
5. okt. 2017 17:55
#4: huh?

#5: ok ja.. Med android telefoner er der vel kun Google, Samsung og BlackBerry-TCL ... Ja Samsung er på listen.. De har oppet sig meget.
Gravatar #7 - CBM
5. okt. 2017 18:07
#6: rettelse:
Android aternativer til Google telefoner som har minijack og får regelmæssige opdateringer: Samsung og BlackBerry-TCL

Det er ikke så underligt at Samsung tjener godt på Android
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login