mboost-dp1

Google Inc.

Google følger Facebook – vil bruge dit navn og billede på firma-annoncer

- Via Google - , redigeret af Net_Srak

Google opdaterer de såkaldte “servicevilkår” for deres Google+ brugere. De nye vilkår træder i kraft i d.11 november,
hvor det beskrives, at der sker tre ændringer.

De nye servicevilkår kan du også læses i deres helhed her.

OBS: Hvis denne tekst virker uforståelig, er det nok fordi at Google har valgt at beskrive netop de nye ændringer på Hollandsk, det må formodes det er gået lidt for hurtigt med cut and paste.

De tre ændringer, på dansk:

https://www.google.com/intl/da/policies/terms/changes/ skrev:

[list]

[li]Den første ændring forklarer, hvordan dit Profilnavn og dit Profilbillede kan dukke op i Google-produkter (herunder i anmeldelser, annoncer og andre kommercielle kontekster). Du kan kontrollere, om dit billede og navn skal vises i annoncer via indstillingen Delte anbefalinger.[/li]

[li]Den anden er en påmindelse om, at du skal bruge din mobilenhed på forsvarlig vis. [/li]

[li]Den tredje er detaljerede oplysninger om vigtigheden af at holde din adgangskode hemmelig.[/li]
[/list]

Den mest interessante er den første ændring. Den betyder, at hvis du vælger det, vil Google vise dit billede og navn på emner som du har givet “+1” via Google+.

Det kan være en AdWordsannonce for et stort firma, hvor du nu vil optræde med dit navn og billede når dennes annoncer vises, hvis du har givet dette firma “+1” i en eller anden sammenhæng. Google kalder dette for “delte anbefalinger”.

Google pointerer at “I Google har du kontrol over, hvad du deler” med fed skrift. og at ændringen ikke laver om på de regler for deling af indhold, der allerede er sat op.

Dette er ikke et helt uventet skridt fra Googles side, da Facebook allerede gør det samme.





Gå til bund
Gravatar #1 - Erroneus
14. okt. 2013 07:28
Det kan let slås fra via: https://plus.google.com/settings/endorsements?hl=d...


Og på Facebook, kan det anbefales at tage et kig på https://www.facebook.com/settings?tab=ads&sect... , da Facebook kan finde på at bruge ens navn, selv på ting man ikke har "liked". I samme omgang, tag et kig på "Tredjepartssteder" sektionen, på samme side.
Gravatar #2 - Mort
14. okt. 2013 07:37
Mon ikke denne "feature" var den reelle grund til at Google ville lave en social netværkskonkurrent til Facebook?

Det er en oplagt måde at reklamere på og da Facebook i sin tid introducerede samme koncept, fik det da også folk til at løfte øjenbrynene.

Jeg venter "spændt" på den dag hvor mit billede og navn dukker op på en reklame for penisforstørrende piller eller preparater mod skedesvamp.
Gravatar #3 - Kian
14. okt. 2013 07:47
Mort (2) skrev:

Jeg venter "spændt" på den dag hvor mit billede og navn dukker op på en reklame for penisforstørrende piller eller preparater mod skedesvamp.

Du screendumper lige og smider et link den dag du både reklamerer for skedesvamp og penisforstørrer.
Gravatar #4 - gramps
14. okt. 2013 07:59
Mort (2) skrev:
Jeg venter "spændt" på den dag hvor mit billede og navn dukker op på en reklame for penisforstørrende piller eller preparater mod skedesvamp.


Man må jo elske når folk ikke sætter sig ind i det, de snakker om; Google vil ikke lade som om at du har +1'et noget. Hvis du har +1'et noget, så kan Google bruge dit billede og navn.

Hvis vi nu forestiller os at du synes virkelig, virkelig godt om Netto og har skrevet et positivt indlæg på din Google+-profil, samt +1'et Nettos Google+-side (som ikke findes - endnu), så kan Google bruge dit billede og navn når en af dem som har dig i en cirkel søger efter Netto (eller bare browser rundt i partnernetværket).

Hvis du på et tidspunkt får vist dit billede og navn ved siden af penisforstørrende piller eller preparater mod skedesvamp, så skulle du måske holde øje med hvad du +1'er.
Gravatar #5 - LordC
14. okt. 2013 08:08
Erroneus (1) skrev:
Det kan let slås fra via: https://plus.google.com/settings/endorsements?hl=d...


Og på Facebook, kan det anbefales at tage et kig på https://www.facebook.com/settings?tab=ads&sect... , da Facebook kan finde på at bruge ens navn, selv på ting man ikke har "liked". I samme omgang, tag et kig på "Tredjepartssteder" sektionen, på samme side.


Gode links, tak for det!
Gravatar #6 - Lowkey
14. okt. 2013 08:26
Hvorfor I himlens navn ville man have lyst til at give noget en +1 endorsement og så være bange for at andre mennesker kan se det?
Når der kommer en ændring som denne, så er alle onlinemedier ved at skide i bukserne af iver, for at komme til at skrive en eller anden FUD-fyldt clickbait artikel om det.

Det er samme tosseri som når folk ikke vil stå ved deres rigtige navn, når de anmelder en app på Google Play.
Gravatar #7 - John Doe
14. okt. 2013 08:49
Lowkey (6) skrev:
Hvorfor I himlens navn ville man have lyst til at give noget en +1 endorsement og så være bange for at andre mennesker kan se det?
Når der kommer en ændring som denne, så er alle onlinemedier ved at skide i bukserne af iver, for at komme til at skrive en eller anden FUD-fyldt clickbait artikel om det.

Det er samme tosseri som når folk ikke vil stå ved deres rigtige navn, når de anmelder en app på Google Play.


Amen! Amen og Amen!!!
Gravatar #8 - testbruger42
14. okt. 2013 08:54
Jeg er heller ikke så nervøs. Jeg tror blot det bliver brugt blandt dine "venner" på Google Plus - så hvis du har +1'et et firma, som en af dine venner kigger på - så vil dit billede være der. Jeg tror ikke vi skal være bange for at det bliver eksponeret til 100.000 vis af mennesker :-).

Take it easy. Men jeg bryder mig ellers generelt ikke om udviklingen heller - det er jo ikke noget vi bliver betalt for, vi bliver bare brugt til at sælge flere varer.
Gravatar #9 - idiotiskelogin
14. okt. 2013 09:11
#7 De fleste ville måske mene forskel at "syntes godt om" og så reklamere for dem i noget der der ligner en reklame?

Det betyder ikke det store for mig, jeg har meldt mig ud af de af de "sociale" sites. (ikke det store drama, blev bare træt af det)
Gravatar #10 - gramps
14. okt. 2013 09:25
idiotiskelogin (9) skrev:
#7 De fleste ville måske mene forskel at "syntes godt om" og så reklamere for dem i noget der der ligner en reklame?


Hvis man bruger Facebook kan Facebook 'lade som om' du synes godt om et produkt: https://plus.google.com/+MikeElgan/posts/eDTgkQTuv...
Gravatar #11 - Magten
14. okt. 2013 09:32
gramps (10) skrev:
Hvis man bruger Facebook kan Facebook 'lade som om' du synes godt om et produkt: https://plus.google.com/+MikeElgan/posts/eDTgkQTuv...
Det kunne jeg nu godt tænke mig at se en mere troværdig kilde på at de gør.

Der er ikke rigtig nogen beviser på at hun *ikke* har trykket "like" udover "det siger hun". Jeg ser rigtig mange på Facebook der synes godt om alt muligt crap, og ved nærmere undersøgelse af flere af dem så kan de sjældent huske det. Det kan fx være i forbindelse med konkurrencer at de har gjort det.
Gravatar #12 - gramps
14. okt. 2013 09:37
#11
Ikke at det er mere troværdige kilder, men kommentarerne er fyldt med lignende historier.
Gravatar #13 - Mort
14. okt. 2013 10:14
gramps (4) skrev:
Man må jo elske når folk ikke sætter sig ind i det, de snakker om; Google vil ikke lade som om at du har +1'et noget. Hvis du har +1'et noget, så kan Google bruge dit billede og navn.


Der er forskel på at synes om et produkt og at ville have ens navn og ansigt vist i en reklame for produktet.

Facebook bruger uden videre ens oplysninger til at reklamere for produkter, Google gør det kun for de produkter man har synes var gode.

Det kan godt være at jeg synes om en bestemt hæmoridecreme uden at det betyder at jeg vil have at folk skal tænke på mig når de ser reklamer for produktet.
Gravatar #14 - gramps
14. okt. 2013 10:21
Mort (13) skrev:
Det kan godt være at jeg synes om en bestemt hæmoridecreme uden at det betyder at jeg vil have at folk skal tænke på mig når de ser reklamer for produktet.


Så selvom du synes at en bestemt hæmoridecreme er langt, langt bedre end de 20 andre du har prøvet, og din erfaring kan hjælpe andre til at komme af med hæmoriderne på den halve tid, og du endda har fundet AntiRoid 3000s Google+-side og +1'et dem, så synes du ikke at det er noget der skal vises frem?
Gravatar #15 - Magten
14. okt. 2013 10:24
#14
Ikke i en reklame som det her jo reelt er.

Jeg gider heller ikke være frontfigur for et produkt bare fordi jeg kan lide det. Og da slet ikke uden at få betaling for det.
Gravatar #16 - Magten
14. okt. 2013 10:29
gramps (12) skrev:
#11
Ikke at det er mere troværdige kilder, men kommentarerne er fyldt med lignende historier.
Som du selv siger er de ikke meget mere troværdige.
Manden er en dedikeret Facebook hater (og Google fanboy), så jeg tillader mig at ignorere ham og hans "followers".
Gravatar #17 - Lowkey
14. okt. 2013 10:55
Mort (13) skrev:
Det kan godt være at jeg synes om en bestemt hæmoridecreme uden at det betyder at jeg vil have at folk skal tænke på mig når de ser reklamer for produktet.


Men hvad er det du reelt vil signalere når du trykker "like" eller "+1" til et produkt eller service?
Eller måske rettere, hvem vil du signalere til?
Gravatar #18 - Magten
14. okt. 2013 11:00
#17
Jeg ved ikke hvordan det fungerer på G+, men når jeg "liker" et firma/produkt/something på Facebook så får jeg opdateringer derfra. Det er det eneste jeg bruger det til, jeg prøver ikke at sende nogen signaler til nogen som helst.
Gravatar #19 - gramps
14. okt. 2013 11:28
Magten (18) skrev:
#17
Jeg ved ikke hvordan det fungerer på G+, men når jeg "liker" et firma/produkt/something på Facebook så får jeg opdateringer derfra. Det er det eneste jeg bruger det til, jeg prøver ikke at sende nogen signaler til nogen som helst.


På Google+ kan du både +1'e (= gammeldags Facebook-like) og følge dem (= du får opdateringer fra dem). Jeg følger mange selskaber som jeg ikke har +1'et.

Du kan altså sagtens følge nogen uden at sende nogen form for signaler. Hvis du aktivt vælger at +1'e et selskab, så må man formode at du ikke bare vil følge dem men faktisk har et godt forhold til dem eller deres produkter.
Gravatar #20 - Mort
14. okt. 2013 11:50
Lowkey (17) skrev:
Men hvad er det du reelt vil signalere når du trykker "like" eller "+1" til et produkt eller service?


Hvis jeg trykker +1 til et produkt ville jeg forvente at der på produktets side stod noget i retning af "12.757 personer synes om dette produkt".

Jeg forventer bestemt ikke at blive nævnt med navn og billede og slet ikke i en reklame med navn og billede.
Gravatar #21 - Remmerboy
14. okt. 2013 13:39
Lowkey (17) skrev:
Eller måske rettere, hvem vil du signalere til?

man signalerer til dem der lavede produktet, at de lavede noget godt, men det betyder ikke at de skal snage i ens personlige oplysninger, eller andre behøver at vide hvad jeg kan lide. det burde være nok for en producent at se, at der er kommet 376 +1'er i dag og ikke 376 nye personer de kan se oplysninger på.
Gravatar #22 - gramps
14. okt. 2013 13:44
Remmerboy (21) skrev:
men det betyder ikke at de skal snage i ens personlige oplysninger,


Det kan de heller ikke.
Gravatar #23 - JSebastian
14. okt. 2013 13:53
Som #15 Magten siger.
Forbrugeren får intet ud af det her.

Men Google kan levere denne nye ydelse til deres annoncører - mod betaling.

Konklusion:
Pkt.1 Forbrugeren betaler altid gildet
Pkt.2 Græd lidt og køb så nogle flere Google aktier :)
Gravatar #24 - gramps
14. okt. 2013 13:58
JSebastian (23) skrev:
Som #15 Magten siger.
Forbrugeren får intet ud af det her.

Men Google kan levere denne nye ydelse til deres annoncører - mod betaling.


Og indtil videre skyder Google flere og flere penge i udvikling af nye produkter. Uden reklameindtægterne fra Google forretning var der ikke Gmail, søgemaskine, Android, selvstyrende bil, eller noget som helst andet fra Google. Jeg vil påstå at forbrugerne vinder når Google vinder - for så kan Google fortsætte med at udvikle produkter for forbrugerne.
Gravatar #25 - zymes
14. okt. 2013 14:06
Erroneus (1) skrev:
Det kan let slås fra via: https://plus.google.com/settings/endorsements?hl=d...


Slås fra? Det var slet ikke sat til her. Det er det så nu.
Gravatar #26 - zoneslash
14. okt. 2013 14:54
Apropos hæmoride-creme, gad vide om ikke firmaerne gerne vil have relevante billeder at vise sammen med navnene?

I så tilfælde blir' der måske snart reklameret med: "Se din nabo Lone's røv, det gjorde nas indtil hun fandt HæmAway fra Keloggs, du skulle også prøve det! Lone, din far, din onkel, din chef, og 614 andre syntes godt om produktet! <billeder af naboens røv> <billeder af din fars røv> <billeder af din onkels røv> <billeder af din chefs røv>"

Hvorfor ikke, feriebilleder, festbilleder, babybilleder osv er der jo allerede i hobevis, så bare brug løs og mix-match så det giver godt med klingren i kassen :)
Gravatar #27 - Lowkey
14. okt. 2013 15:23
#20

Jeg ville synes at det var relevant for mig at vide, om det var nogen jeg kendte der havde givet deres anbefaling af et produkt og ikke at det blot var 29.506 anonyme tosser.


JSebastian (23) skrev:
Som #15 Magten siger.
Forbrugeren får intet ud af det her.


Det ved jeg nu ikke. Personlige anbefalinger er ikke nødvendigvis en skidt ting - såfremt vedkommende rent faktisk har anbefalet varen.
Gravatar #28 - Xaroc
14. okt. 2013 19:05
Hvad er Google+ og Facebook ?
Gravatar #29 - el_barto
15. okt. 2013 06:41
Hvorfor klikker folk overhovedet på "Synes godt om" eller "+1" for firmasider eller kommercielle produkter? Er det for at deltage i konkurrencer eller hvad?
Gravatar #30 - Target
15. okt. 2013 07:23
Nu kender jeg ikke rigtig til Facebook, men hvis man skal 'like' et firma for at få opdateringer der fra, så er det jo helt forskruet.
På G+ kan man, som tidligere nævnt, +1 et firma, og/eller vælge at følge firmaet (få opdateringer).
Jeg synes det er rigtig fint, at jeg f.eks. i Google Play Store kan se, om nogle af mine venner eller kollegaer har +1'et på en app som jeg er ved at hente. Omvendt kan de så også se hvilke apps jeg har +1'et. Men det betyder bestemt ikke, at jeg er interesseret i at modtage information fra de firmaer som har lavet det apps som jeg har +1'et.
Jeg følger heller ikke nogle firmaer på Google+.
Det lyder som endnu en god grund til ikke at anvende Facebook, hvis det at man blot 'like'r et firma, så modtager man automatisk opdateringer der fra.
Det giver ikke mening i min verden.

Og jeg har ikke noget problem med, at mit profilbillede vises i forbindelse med reklame for nogle af de produkter/apps som jeg har +1'et på Google+. Jeg +1'er kun ting som jeg synes er fedt. Ikke noget at skamme sig over.
Gravatar #31 - Magten
15. okt. 2013 07:28
#30
Du kan selv vælge om du vil have opdateringer fra firmaer du "liker" på Facebook.

rd-Target (30) skrev:
Jeg +1'er kun ting som jeg synes er fedt. Ikke noget at skamme sig over.
Det har ikke noget at gøre med at skamme sig over det.
Gravatar #32 - Target
15. okt. 2013 08:56
Magten (31) skrev:
#30
Du kan selv vælge om du vil have opdateringer fra firmaer du "liker" på Facebook.

Okay. :-) Som sagt så kender jeg ikke rigtig noget til Facebook, men det er da rart at vide.
Kan man gøre dette individuelt fra firma til firma, eller er det en generel indstilling?
Og har man mulighed for at modtage opdateringer fra firmaer, uden at like dem? :-)
Gravatar #33 - CBM
15. okt. 2013 09:13
#1: Var lige inde og kigge på dit link... hvilken garanti har man for at facebook vil overholde de settings?

#26: Jeg mangler en rating der hedder "sjovt men skummelt" :)

#30: Jeg mener helt bestemt at det er muligt at følge et firma på fjæsbog uden at skulle "like" firmaet...
Gravatar #34 - Magten
15. okt. 2013 09:16
rd-Target (32) skrev:
Kan man gøre dette individuelt fra firma til firma, eller er det en generel indstilling?
Du kan gøre det individuelt :)

rd-Target (32) skrev:
Og har man mulighed for at modtage opdateringer fra firmaer, uden at like dem? :-)
Der må jeg melde pas. Jeg tror det er muligt via nogle interesselister men jeg har ikke selv brugt det. Har ikke haft brug for at følge et firma jeg ikke ville 'like' :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login