mboost-dp1

Wikimedia

Google får andel af Uber i forlig om selvkørende biler

- Via dr.dk -

Googles selvkørende bilafdeling Waymo har indgået forlig med Uber.

Det sker efter fire dage i retten i en sag om Googles patenter og forretningshemmeligheder vedrørende selvkørende biler.

Forliget skaffer Google en ejerandel på 0,34 procent af Uber, der har en markedsværdi på omkring 436 milliarder kroner.

Sagen omhandler specifikt den tidligere Google-ansatte Anthony Levandowski, som downloadede 14.000 dokumenter, inden han forlod Waymo og startede det selvkørende lastbilfirma Otto.

Otto blev købt af Uber for fire milliarder kroner, som derfor angiveligt skulle have haft adgang til Levandovskis viden om Googles LiDAR-teknologi, der bruges til at scanne en selvkørende bils omgivelser.

Uber nægtede dog i retten at have brugt Googles patenter, men indvilgede alligevel i et forlig.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login