mboost-dp1

Flickr - Charles Haynes

Google-chef får afskedsgave på $100 millioner

- Via CNET News - , redigeret af Emil

Når Googles nuværende administrerende direktør, Eric Schmidt, overgiver pladsen til Larry Page til april, så skal Schmidt ikke bekymre sig om økonomien.

Som bonus har Googles øverste chef gennem 10 år netop modtaget en aktiepakke med aktier og aktieoptioner til en værdi af $100 millioner, eller over en halv milliard kroner.

Det meget store gyldne håndtryk er ifølge flere analytikere usædvanligt stort, især taget i betragtning af, at Schmidt stadig vil være tilknyttet Google, og endnu ikke har forladt sin stilling.

Det er første gang, Schmidt modtager en bonus på denne måde siden 2001. Schmidt ejer i forvejen 2,9 procent af aktierne i selskabet, og det vurderes, at hans andel er ca. $5,8 mia. værd.

Læs også: Larry Page overtager Schmidts rolle som Google CEO





Gå til bund
Gravatar #1 - Athinira
24. jan. 2011 09:40
Hvis hans andel i forvejen er på $5,8 mia. så er $100 mio. da ikke så stort igen? Det er selvfølgelig stort i forhold til visse andre firmaer, men Googles størrelse taget i betragtning er det pebernøder.
Gravatar #2 - gnаrfsan
24. jan. 2011 09:44
Athinira (1) skrev:
Hvis hans andel i forvejen er på $5,8 mia. så er $100 mio. da ikke så stort igen?

Jeg fik en god flaske rom sidst...
Her kan da både blive til en ferie og en ny bil ;)
Gravatar #3 - Amivit
24. jan. 2011 09:55
100 million dollar bonus? I smell black-mail.
Gravatar #4 - Bean
24. jan. 2011 10:16
$100 mil., er jo ikke voldsomt meget for et firma som er blandt de mest kendte i verden, bliver en officiel del af det danske sprog, samt har penge nok til at opkøbe firmaer, og dele deres software ud gratis. Alt dette kunne den mand i jakkesættet forhindre hvis han ville - men nej.

Mægtige folk får mange penge. Get over it.
Gravatar #5 - VonDoom
24. jan. 2011 10:25
Enig med de andre herinde om at $ 100 mio. ikke er ret meget, men idet det drejer sig om aktier og aktieoptioner så kan det være problematisk. Senest har vi jo set en del bank chefer der er har lavet lidt problematiske ting for at booste deres bonus...

Jeg tvivler på at man i guds eget land laver båndlægningsregler som man overvejer herhjemme.
Gravatar #6 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
24. jan. 2011 10:36
Først læste jeg "Google-chef får afskedgave på $100"

Og tænkte "WTF?! Det må være en joke!"

At der så var seks nuller bagved ^o)

Fatter ikke helt - hvorfor skal han have 100 mil for at smutte? Har han ikke fået nok?
Gravatar #7 - Thalion
24. jan. 2011 10:43
Jeg tænker mon det ikke er en performance bonus?

Så det har været noget i hans kontrakt, om alt efter hvor godt han har klaret sig, så får han en hvis bonus.
Gravatar #8 - vadskaer
24. jan. 2011 10:43
Ja det er jo et ganske hæderligt beløb. Men lidt off-topic selve beløbet er der så nogen rygter om, hvad den gode hr. Schmidt skal lave nu? Det er vel ikke allerede pensionsalder for ham
Gravatar #9 - BeKay
24. jan. 2011 10:44
...Men for en gangs skyld tænker jeg IKKE "endnu en nar, der bliver forgyldt for at misbruge ansatte og røvrende kunder".
Det er ellers noget der ikke sker ofte for tiden... :)

Folk, der bestrider en stilling, hvor de tager deres ansvar seriøst og har evnerne til at løfte jobbet må man forvente bliver belønnet derefter.
Gravatar #10 - ignuz
24. jan. 2011 10:52
vadskaer (8) skrev:
Ja det er jo et ganske hæderligt beløb. Men lidt off-topic selve beløbet er der så nogen rygter om, hvad den gode hr. Schmidt skal lave nu? Det er vel ikke allerede pensionsalder for ham


http://newz.dk/larry-page-overtager-schmidts-rolle-som-google-ceo skrev:
Eric Schmidt, som er den nuværende CEO, vil i stedet få rollen som formand for bestyrelsen.
[...]Eric Schmidt vil stå for blandt andet aftaler, partnerskaber og virksomhedsrelationer
Gravatar #11 - nielsbuus
24. jan. 2011 11:00
Har selv aktier i Google, så jeg synes det her er noget svineri. Det går jo indirekte udover mig :D
Gravatar #12 - Mort
24. jan. 2011 11:32
Et firma har selvfølgelig lov til at bruge dets penge som det har lyst til, men jeg forstår ikke idéen med gyldne håndtryk...

Hvis man skiller sig af med en medarbejder, er det normalt fordi vedkommende ikke udfylder den opgave man har behov for at løse.

For alle andre end bestyrelsesmedlemmer og direktører betyder dette at man bliver opsagt og derefter skal forlade arbejdspladsen uden fremtidig løn.

Hvorfor er det at direktører skal forgyldes med penge, når de stopper i deres job, når andre ansatte ikke får samme belønning af at blive opsagt ?

I mine øjne ligner det rygklapperi fra dem som laver reglerne (Ledelsen) som forsøger at høste flest mulige penge til sig selv, når de forlader firmaet. Det virker lidt ligesom når folketinget stemmer om at give sig selv en lønforhøjelse.
Gravatar #13 - ykok
24. jan. 2011 11:57
Mort (12) skrev:
Et firma har selvfølgelig lov til at bruge dets penge som det har lyst til, men jeg forstår ikke idéen med gyldne håndtryk...

Hvis man skiller sig af med en medarbejder, er det normalt fordi vedkommende ikke udfylder den opgave man har behov for at løse.


Er enig med at der generelt bliver brugt gyldne håndtryk alle mulige steder hvor det virker direkte forkert - specielt i forbindelse med meget ringe bankdirektører.

Men i netop dette eksempel synes jeg faktisk det er helt ok. Grunden til at Schmidt går af som CEO er fordi en af stifterne, Larry Page, er parat til at træde i hans sted. Schmidt blev i sin tid valgt fordi investorerne ville have en CEO med noget erhvervserfaring - alene det at han alligevel har siddet så længe på posten vidner om at han kan noget (dertil kan man så lægge googles vækst i samme periode). Desuden skiller de sig ikke af med Schmidt - han bliver ved med at være en af frontfigurerne.
Gravatar #14 - Athinira
24. jan. 2011 13:07
Thoroughbreed (6) skrev:
Fatter ikke helt - hvorfor skal han have 100 mil for at smutte? Har han ikke fået nok?


Fordi at sådan er kotymen i business-miljøet.

Velkommen til!
Gravatar #15 - Mulpacha
24. jan. 2011 14:15
I betragtning af at Google her 1. jan. også gav alle deres medarbejdere 10% lønforhøjelse, og at Eric Schmidt ikke forlader Google, men bliver "nummer 3", så tror jeg bare vi kan konkludere: Det går godt for Google.

Vi lever i et samfund hvor tings pris er en funktion af udbud og efterspørgsel. Det er helt og aldeles muligt at Eric Schmidt har været mere end hans løn+bonus værd for Google.
Gravatar #16 - kasperd
24. jan. 2011 15:19
vadskaer (8) skrev:
Det er vel ikke allerede pensionsalder for ham
Man må næsten gå ud fra, at han allerede har penge nok til at han kunne trække sig tilbage, hvis det var det han havde lyst til. Og han kunne sikkert også foretage sig hvad som helst andet, han måtte have lyst til. Men han forlader jo ikke Google, han tager blot en anden rolle.

Hvad alderen angår, så kender jeg en person, som i en yngre alder besluttede sig for at han havde tjent penge nok, så han besluttede sig for at stoppe med at arbejde og i stedet bruge mere tid på sin familie.

Nogen arbejder fordi de har brug for pengene, andre arbejder fordi de kan lide det. Jeg håber på at udviklingen en dag kan bringe os derhen, hvor det er nok, at dem der kan lide at arbejde gør det, og resten foretager sig hvad de nu har lyst til. Men teknologi alene gør det ikke, der skal også laves lidt om på hvordan samfundet fordeler ressourcer.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login