mboost-dp1

Google Inc.

Google arbejder på tre nye Pixel-telefoner med Snapdragon 835

- Via Softpedia -

Den forholdsvis nye Pixel-serie af telefoner fra Google har indtil videre bestået af to telefoner, hver gang en ny generation er blevet fremvist.

Men ifølge seneste rygter bliver der tale om tre telefoner, der alle får en Snapdragon 835 SoC som omdrejningspunkt. Brugen af Qualcomms nuværende flagskibs-chip er ikke overraskende, da en kommende generation ser ud til at være for langt ude i fremtiden i forhold til næste generation Pixeltelefoner.

Qualcomm og Samsung er først for nyligt begyndt at arbejde på den kommende Snapdragon 845, der forventes at være klar til næste års Samsung Galaxy S9 smartphone.

De tre kommende Pixel-enheder går under kodenavnene Walleye, Muskie, og Taimen. De første to regnes for arvtagere til nuværende Pixel og Pixel XL-telefoner, mens den tredje enten tager over for Motorola Nexus 6 eller Googles første nye tablet siden Pixel C i 2015.

Det forventes, at kommende Pixel-enheder får OLED-skærme fra LG Display, som Google også for nyligt har vist interesse for at investere i. Produktionen af telefonerne skulle HTC igen stå for.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login