mboost-dp1

Google Inc.

Google arbejder på censureret søgemaskine til Kina

- Via The Intercept - , indsendt af arne_v

Google vil gerne ind på det store, kinesiske marked med en mere censureret udgave af deres søgemaskine.

Det har nogle lækkede dokumenter afsløret.

Google arbejder i øjeblikket på en søge-app til Android, der vil være skræddersyet til det kinesiske marked. Det betyder, at appen kan frasortere søge-emner, som det kinesiske regime ikke vil have.

Virksomheden skulle angiveligt allerede have demonstreret appen for personer i den kinesiske regering.

I Kina lider internettet under omfattende censur, og it-markedet er domineret af sociale medier som Weibo og søgemaskine-firmaet Baidu, der i år er begyndt at masseproducere deres selvkørende busser – læs mere her.

Fra 2006 til 2010 var Google-søgemaskinen tilgængelig i en censureret udgave i Kina, hvilket Google blev kritiseret for i vestlige lande. Den kritik førte til, at virksomheden i 2010 lukkede deres søgemaskine i landet.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login