mboost-dp1

Gartner

Gartner: Disse teknologier er på vej

- Via Gartner - , redigeret af Pernicious

Gartner har siden 1995 identificeret kommende teknologier og plottet dem ind i en graf, Hype Cycle for Emerging Technologies, der viser, på hvilket stadie teknologien befinder sig på. Grafen starter med, at teknologien nævnes, hvorefter der opbygges en forventning om den, der sidenhen ender i bristede drømme. Efter de bristede drømme bliver der set mere realistisk på teknologien, hvor der kommer en større forståelse af teknologiens muligheder og til sidst produktionsstadiet.

I år har Gartner fulgt 1.900 teknologier delt ind i 92 teknologiområder, hvor Internet TV, NFC-betaling, cloudtjenester og tablets er nogle af de teknologier, som bevæger sig ud af Hype Cycle. Nogle af disse teknologier forventes i år at nå almen udbredelse indenfor to til fem år mod i 2011 fem til ti år.

På toppen af kurven over oppustede forhåbninger til teknologier har Gartner placeret HTML5, trådløs strøm, BYOD (Bring Your Own Device) og 3D-print.

Andre teknologier som Gartner mener snart kommer, er big data og cloudtjenester, der vil tillade firmaer i realtid at kunne analysere kundedata, for for eksempel at bekæmpe svindel. Helt i starten af kurven befinder sig teknologier som kvantecomputere, 3D-print af organisk materiale og volumetrisk holografi, der alle forventes først at blive til noget om over 10 år.





Gå til bund
Gravatar #1 - v1ct0r
21. aug. 2012 14:56
På toppen af oppustede forhåbninger burde de da have teknik der bruger grafit/grafen/carbon eller whatever.. og "revolutionerende" RAM teknologier.
Gravatar #2 - TOC@
21. aug. 2012 14:59
I min optik burde både HTML5 og 3D print være længere til højre på grafen, og under 5 år væk.

Begge er ude i forbruger ledet, og så meget i brug, at masserne bør kende dem om under 3 år, og have taget dem til sig om højest 4 år.
Gravatar #3 - Chewy
21. aug. 2012 15:17
@ #2
I min optik burde både HTML5 og 3D print være længere til højre på grafen, og under 5 år væk.


Hvis du vælger at se bort fra at HTML5 først er skemalagt til at være færdig dokumenteret i 2022...
Gravatar #4 - Magten
21. aug. 2012 15:18
BYOD har helt klart været hypet meget, men jeg har nu oplevet en stigning af virksomheder der tillader det, dog klart mest indenfor smartphones. Nogle få steder har jeg set det med computere men det er primært folk der aldrig er på kontoret.
Gravatar #5 - TOC@
21. aug. 2012 15:47
Chewy (3) skrev:
@ #2


Hvis du vælger at se bort fra at HTML5 først er skemalagt til at være færdig dokumenteret i 2022...


Tidligst :)

Men flere af de stabile dele er allerede ude, og i brug.
Gravatar #6 - Chewy
21. aug. 2012 15:52
@ #5
Men flere af de stabile dele er allerede ude, og i brug.


True.. Men der er langt derfra, og så til at sige at HTML5 er klar inden for 5 år ;-)

I min optik burde både HTML5 og 3D print være længere til højre på grafen, og under 5 år væk.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login