mboost-dp1

Flickr - orangejack

Frankrig sagsøges for at konfiskere France.com

- Via Ars Technica -

Jean-Noël Frydman har haft og brugt domænet France.com siden 1994. Nu sagsøger han Frankrig, da de for nyligt konfiskerede domænet.

Frydman er fransk-født amerikaner og har brugt domænet som digital kiosk til frankofile amerikanere siden 1994 og frem til marts i år, hvor den franske stat konfiskerede domænet uden advarsel.

Allerede i 2015 lagde Frankrig sag an, og i september 2017 blev det dømt, at France.com overtrådte fransk trademark-lovgivning.

Søgsmålet fra Frydman går hovedsageligt efter den franske regering.

Tidligere har den franske regering dog anerkendt, at de ikke ejer retten til ordet “France”, hvorfor Frydman faktisk har en chance i retten.

Samtidig konfiskerede man også domænet uden at forsøge at købe domænet først, hvilket også kan være til fordel for Frydmans søgsmål.





Gå til bund
Gravatar #1 - kblood
3. maj 2018 15:48
Ehhh... uden advarsel? Hvis han blev sagsøgt i 2015 og dømt i 2017 skulle han måske havde opfattet det som en advarsel?
Gravatar #2 - Sn3akr
6. maj 2018 07:42
#1 Måske.. Men nu syntes jeg måske ikke der er meget advarsel i en retsindkaldelse og da manden har ejet og brugt domænet i mere end 20 år, så kunne man vel havde spurgt pænt om man kunne købe det inden man sendte sagen i retten. Det kan vel næppe først være gået op for Frankrig i 2015 at internettet er en ting og når man i 20 år ingen interesse har haft i domænet, så burde man ikke have nogen rettigheder.

Det minder mere om diktatur-stats metoder, når man pludseligt kommer i tanke om at man vil have noget nogen har brugt i årtier og så bare tager det uden at spørge først (men det er selvfølgelig nemmere nu når man er arbejdsgiver for de dømmende end at forhandle! Corrupt much?)
Gravatar #3 - kblood
6. maj 2018 17:59
#2 Ja, jeg vil også mene at der helt klart burde have været noget kompensation, syntes bare det lyder noget søgt at sige at der ingen advarsel har været, når der rent faktisk har været både en retssag og en afgørelse, så må han da ligesom have vidst at det var et spørgsmål om tid før det skete. Han burde jo have fundet en ny løsning efter dommen var afsagt. Der er trods alt gået mere end 6 måneder siden han fik at at vide at de ville overtage domænet. Hvis han var interesseret i et tidspunkt så burde han vel have spurgt om hvornår det ville ske, og ellers så skulle han vel egentlig være gået ud fra at det ville ske "hurtigst muligt".

Om det så er fair at de tog domænet fra ham eller ej, det må da så komme senere. Jeg vil da nu også mene at han som minimum burde få kompensation, han har jo helt klart ikke været i ond tro her, der er ikke noget der tyder på at han havde planer om at afpresse Frankrig for penge med domænet... men det har de så alligevel givet ham muligheden for da de valgte at gøre som de gjorde, i stedet for rent faktisk at i det mindste komme med et bud på sitet først.
Gravatar #4 - arne_v
6. maj 2018 18:18
#3

Jeg er meget enig.

Man kan sagtens argumentere for at den franske stat har en naturlig interesse i navnet "France".

Men de valgt i sin tid ikke at registrere france.com (france.fr ser ud til at have officielt indhold).

Og så må de være indstillet på at betale.

Det har andre jo måttet gøre.

Og givet domænet og hvad andre domæne navne er solgt for vil jeg da mene at 5-10 millioner Euro havde været passende.

Jeg kender ikke Jean-Noël Frydman, men jeg vil forvente at han hvis der dukkede en mand op fra den franske regering med to ting en salgskontrakt for domænet og en check på 10 millioner Euro kun ville have et spørgsmål: kan jeg låne en kuglepen.

:-)




Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login