mboost-dp1

Flickr - orangejack

Frankrig foreslår beskatning af indsamling af personlige data

- Via New York Times - , redigeret af OnkelDunkel

Frankring er i en rapport bestilt af Præsident François Hollande kommet med forslag til, hvordan skatteundragelsen af internetfirmaer som Amazon, Facebook og Google kan undgås. For eksempel har Google en omsætning $30 milliarder om året i reklameindtægter, hvoraf $2 milliarder kommer fra Frankrig.

Den franske minister for digital økonomi, Fleur Pellerin, udtaler i forbindelse med udgivelsen af rapporten, at Frankrig vil arbejde for, at Europa ikke bliver et skattely for internetfirmaer.

Fleur Pellerin, Minister for digital økonomi skrev:
We want to work to ensure that Europe is not a tax haven for a certain number of Internet giants.

Rapporten skriver blandt andet at personlige data er råmaterialet i den digitale økonomi, og værdien af de personlige data er ikke vist i den økonomiske videnskab eller offentlige data. Rapporten retfærdiggør skatten med begrundelsen, at de franske brugere i teorien ”arbejder” gratis for Google og Facebook ved at modtage reklamer baseret på deres personlige information. Skatten for et firma skal ifølge rapporten være baseret på antallet af franske brugere, som benytter firmaets produkter.

Den franske regering mener, at skatten kan være klar ved årskiftet. Dog vil det franske datatilsyn muligvis have indvendinger mod en beskatning af indsamling af personlige data, da de tidligere har rejst bekymring om mængden af data indsamlet af Facebook og Google.





Gå til bund
Gravatar #1 - Jim Night
22. jan. 2013 14:02
Jeg håber godt nok, at de har overvejet risikoen for at Facebook, Google osv. ikke bare lukker al deres forretning ned i landet.

Så ruller der da hoveder i regeringen...
Gravatar #2 - Pingvin
22. jan. 2013 14:19
Enig i #1
Men så igen, er der på et eller andet plan en pointe i forslaget.

Al vores information er det som der tjenes penge på. Mange penge. Men der bliver jo ikke betalt eller bidraget den anden vej. Dog er de nævnte services gratis i en stor udstrækning - så man kan argumenterer for at betalingen er de data.

Ved faktisk ikke helt hvor jeg står med det her :D
Gravatar #3 - mfriis
22. jan. 2013 14:25
Det er utænkeligt at de nævnte virksomheder stopper deres forretning i europa. Men det vil uden tvivl betyde at nye services vil komme senere eller aldrig i europa. ligsom det for nye virksomheder gør EU til et marked man måske venter eller vælger fra.

Men det er et område der ikke er det store præcedens på. Online spil, virtuelle goder og nu personlig data er noget vi kan kontrollere, taxere og fortolde når det kommer til deres fysiske/rl modsætning. Men online lever det i en underlig gråzone.

Online ydelser har man pålagt en fast europæisk skat på 12,5% (mener jeg det er) VAT.

Hvorfor skulle det samme ikke gælde reklame indtægter? Et Fransk firma der køber reklamer af Google bør vel bare betale 12,5% VAT for ydelsen.
Gravatar #4 - Mulpacha
22. jan. 2013 14:36
Har ikke lige nogen god argumentation, men det virker totalt bagvendt og abstrakt på mig at skulle beskatte modtagelse af personlig information.

Som jeg ser det er folks personlige informationer fakta, og at beskatte fakta kan ikke se giver mening fordi det er umuligt at bestemme hvor meget værdi det i sig selv er værd.
Hvis jeg lader 1000 mennesker smage på mine tomatsupper og tjener penge på at sælge den mest populære af dem, skal jeg så betale skat for informationen fra de 1000 mennesker fordi de har tilført mig en værdi? Eller er det i virkeligheden min måde at bruge disse fakta på der er "råstoffet" og hvad der virkeligt tilførte værdi? Hvis jeg ender med ikke at tjene nogen penge hvor meget er informationerne så værd?

Hvordan vil man objektivt måle hvor meget et stk personlig information i sig selv er værd? Hvis både firma A og firma B tjener penge på samme information, skal den så beskattes dobbelt? Det virker som en meget abstrakt tankegang.
Gravatar #5 - xirb
22. jan. 2013 14:42
De er skøre de franskmænd.. Men lige her skal de have ros for at tænke ud af boksen mht. at få den skat ind fra disse unddragere..

I praksis donerer vi i Europa vel penge til USA, fordi de store net-firmaet (især Google) bare suger pengene ud af virksomhedernes reklamebudgetter m.v., men ikke bidrager med Skat i de lande, hvor pengene kommer fra..
Gravatar #6 - moulder666
22. jan. 2013 14:45
Hvor er det skønt at se.

Netop som man går og tror, at danske politikere er de værste IT-analfabeter, kommer der nogle franske tosser frem og hæver grænserne!

Som #4 siger, held og lykke med at måle og prioritere den slags - det er sateme dumt på så mange punkter det her!
Gravatar #7 - HenrikH
22. jan. 2013 14:46
mfriis (3) skrev:
Men det vil uden tvivl betyde at nye services vil komme senere eller aldrig i europa. ligsom det for nye virksomheder gør EU til et marked man måske venter eller vælger fra.

Så ting vil fortsætte som de er i dag? Det er da et argument med ret begrænset styrke. Hvor tit udkommer features eller nye produkter ikke f.eks. i USA og først langt senere, eller aldrig, i EU?
Gravatar #8 - KILLER_BEE
22. jan. 2013 14:47
Man skal vel først også definere hvad er personlige oplysniner ... er det mit navn .. adresse.. billeder.. email... eller mere..
skal man også beskatte STEAM som ved for eksempel hvilke spil du har og hvornår og hvor meget du spiller dem??

og er det ikke allerede beskattet indirekte?? hvis nu en firma X betaler, for eksempel Google, nogle penge til at de popper op med en reklame af harddisk når det står i min mail og jeg kliker på det link og jeg køber det harddisk.. så vil det firma X have betalt noget til Google, som vil bogføre det som indtægt som er beskattet .. eller hvad?

kommer man ikke på tynd is og i nogle tilfælde dobbeltbeskatte ting..
Gravatar #9 - ibyte_dk
22. jan. 2013 15:02
Interessant, hvordan værdierne med love flyttes fra dem, der skaber dem, til dem der ikke skaber noget. Det er måske ikke så motiverende for de kreative personer, der skal lave nye firmaer og skabe arbejdspladser.

Apropos dobbelt beskatning:
Først betaler du indkomst skat.
Så betaler du 25% skat af alt hvad du køber.
Og hvis du er så dum at du bruger dem til mobilitet i form af et 4-hjulet køretøj, så betaler du op imod 180% i afgift, og 75% afgift på drivmidlet.

For at få råd til en nogenlunde almindelig familiebil i DK, der uden afgifter koster 100.000 kr., skal du tjene godt 500.000.

Så du kan lige tro, der er MASSER af dobbeltbeskatning i DK.
Gravatar #10 - Jim Night
22. jan. 2013 15:08
xirb (5) skrev:
I praksis donerer vi i Europa vel penge til USA, fordi de store net-firmaet (især Google) bare suger pengene ud af virksomhedernes reklamebudgetter m.v., men ikke bidrager med Skat i de lande, hvor pengene kommer fra..


Du donerer også penge til Faktas ejere, når du køber en liter mælk der.

Det må da være op til den enkelte køber af reklamepladserne, om de mener, de får valuta for pengene. Hvis de tjener på reklamerne, generer de forhåbentligt også noget overskud og betaler skat...
Gravatar #11 - TormDK
22. jan. 2013 15:16
#8 Du betaler moms på Steam køb allerede i Europa (17.5% mener jeg det er).

Derudover kan du nemt se hvad der er PII (Personally identifiable Information). Definitionen er at finde her : http://en.wikipedia.org/wiki/Personally_identifiab...
Gravatar #12 - KILLER_BEE
22. jan. 2013 15:25
#11 det er nemlig min pointe, de "almindelige" personlige informationer (som på wiki), men hvad med billeder eller statistikker om hvad du spiller, og hvor meget .. hvordan vil man beskatte det ?? ..
Jeg mener bare at det er en stort grå zone..
Gravatar #13 - MOTHERFARMER
22. jan. 2013 16:14
Jeg er egentlig meget enig i:

#0 skrev:
Rapporten skriver blandt andet at personlige data er råmaterialet i den digitale økonomi, og værdien af de personlige data er ikke vist i den økonomiske videnskab eller offentlige data. Rapporten retfærdiggør skatten med begrundelsen, at de franske brugere i teorien ”arbejder” gratis for Google og Facebook ved at modtage reklamer baseret på deres personlige information.


Problemet er bare hvordan man vil gøre det i praksis, og hvordan man vil undgå at slemme slemme Amazon, Facebook og Google ikke blot sadler en smule om og undgår det - eller helt dropper Frankrig.

Jeg tvivler meget på at det her ender med noget hverken den franske stat eller befolkning bliver glade for - for hvis der er noget de 3 firmaer ikke vil have, så er det at denne ide kommer til at sprede sig til resten af verden.

Hvis det spreder sig til resten af verden hvad dælen skal der så ske med hjemmesider med "gratis" indhold? De bliver i forvejen presset mere og mere op af væggen af Adblock. Farvel til Reddit, Youtube og gratis porn YIKES!

Frankrigs ide om millionærskat virkede heller ikke specielt gennemtænkt, da det blot fik folk som Depardieu til at forlade landet i vrede og ind i armene på en storsmilende Putin. Hold da op et selvmål.

..og med denne nye plan lægger de an til et endnu større selvmål.
Gravatar #14 - xirb
23. jan. 2013 07:18
Jim Night (10) skrev:
Du donerer også penge til Faktas ejere, når du køber en liter mælk der.


Du er med på forskellen i, at Fakta betaler jo netop skat i Danmark af det overskud jeg er med til at generere hos dem når jeg køber ind der?
Så dermed suger Fakta ikke pengene ud af landet på samme måde som Google m.fl. - de fungerer skattemæssigt som en del af vores samfund, og dermed bliver de brugte penge ikke på samme måde "donationer"...
Gravatar #15 - Chillypill
23. jan. 2013 08:43
@1
Så længe der er penge at blive tjent lukker de ikke ned
Gravatar #16 - Whoever
23. jan. 2013 11:49
GENIALT! Så er evt. huller i statskassen da løst.
Fransk regering:
Gemmer I (Google, Facebook, etc.) IP-addresser når en fransk bruger kontakter jer?
Google:
Ja
Fransk regering:
Okay, så skal I lige betale 0,001 EUR cent pr. kald til jeres tjenester


Det er vel principielt ikke så svært. Men reelt er det vel virksomheden der skal melde tilbage deres forventede opsamling (som så skal kunne stikprøve testes) og beskattes ud fra det.

Jeg synes sgu reelt det er en ganske rimelig idé! Spørgsmålet er jo så om det kun skal gælde for 3.parts lande eller uden for landets grænser osv.
Gravatar #17 - Whoever
23. jan. 2013 11:50
Offtopic:


Frankrigs ide om millionærskat virkede heller ikke specielt gennemtænkt, da det blot fik folk som Depardieu til at forlade landet i vrede og ind i armene på en storsmilende Putin. Hold da op et selvmål.


Selvmål? Eller måske WIN!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login