mboost-dp1

Praktikant til digital forretningsudvikling hos konsulenthus


Gå til bund
Gravatar #1 - rightpeople
16. jan. 2015 14:50
Right People er et fremadstormende konsulenthus, der har en forretningsmodel, hvor der altid avendes freelance eksperter til at besætte de konkrete opgaver.

Vi har gennem de seneste år udviklet forskellige digitale platforme, hvis primære formål er at genere kontakt til kunder, der har et givent behov.

Vi lancerer snart et nyt stort site af stor vigtighed for os, og som også vil danne grundlag for en iterativ international ekspansion. Vi søger i den forbindelse en knivskarp praktikant, der kan hjælpe os med den sidste udvikling samt den videre optimering af dette site.

Disse kompetencer søger vi
• Stor interesse i hvordan man skaber forretning via nettet
• Interesse for SEO og PPC (eksempelvis Adwords)
• God skriftlig kommunikator
• Hurtig til at eksekvere
• En rimelig forståelse (eller interesse) for både forretning og IT

Det vil dine arbejdsopgaver være
Vi taler med dig om, hvad du har mest lyst til at lære om og blive bedre til, og så planlægger vi sammen arbejdsopgaver ud fra det. Arbejdsopgaver kunne være:
• Opsætning og løbende optimering af Adwords kampagner
• Planlægning og eksekvering af SEO tiltag (både intern og ekstern SEO)
• Opsætning af tekster på web (Wordpress CMS)
• Dygtiggørelse af dig selv ved at læse teori om SEO og Adwords og implementere best practice hos os

Det kan vi tilbyde dig
• Tæt samarbejde og sparring med partner i Right People
• Stor indsigt i både strategisk og lavpraktisk digital forretningsstrategi
• Et miljø, hvor vi værdsætter at du kommer med ideer, og der er kort fra tanke til handling
• Afgørende indflydelse på en vigtig fase i Right Peoples historie
• Stor fleksibilitet i arbejdstider og arbejdsopgaver.

Er du interesseret
Er du interesseret så send med det samme et CV og/eller andet, der kan give os indsigt i dine kompetencer samt hvornår og hvor længe du potentielt har mulighed for at være i praktik hos. Send til [email protected]

Opstart er når det er muligt for dig, men vi har behovet snarest muligt.

Du vil i perioden være placeret på vores kontor i Strandgade på Christianshavn og du vil også delvist kunne arbejde hjemmefra, hvis du har præference for det.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login