mboost-dp1

Hjælp til køb af ny bærbar


Gå til bund
Gravatar #1 - jetzet
3. jan. 2004 13:50
Hejsa alle sammen, godt nytår.... ;0)

Jeg er ved at skulle købe ny bærbar, og har længe kigget på nettet, og set på mange modeller...

Jeg har set på en Dell Inspiron 8600, med intel centrino og 15,4" widescreen..

Er der nogle der har nogle erfaringer med dell? hvis ja hvilke?




Er der nogle andre der har nogle andre mærker eller modeller de kan anbefale? (pris omkring 13.000)..

Alle kommentare er velkomende.. og gerne pr. mail på [email protected]
Gravatar #2 - Gruesome
3. jan. 2004 14:14
Hvis jeg skulle ud og købe ny bærbar nu, blev det en iBook. Dem er jeg godt nok blevet forelsket i. Den har lige de ting som jeg skal bruge og så er den dejlig lille og "smidig" :).

Jeg har selv en Acer Travelmate 350 som jeg er utroligt glad for. Den masser af RAM, nok CPU og vigtigst af alt er den lille. Desværre er batteritiden utroligt ringe på den (en time til halvanden...), men det er også den eneste fejl jeg kan sætte på den.
Gravatar #3 - jetzet
3. jan. 2004 15:17
ibook? har du noget link? til priser forhandler og sådan...?
Gravatar #4 - Gruesome
3. jan. 2004 15:23
Du kan læse om den på apple's side her. Der er vel også danske forhandlere rundt omkring, men jeg ved ikke lige hvor. Hvis du synes den er for "lille" til dit behov, kan du så kigge på deres Powerbook.
Gravatar #5 - jetzet
3. jan. 2004 16:01
Hmmm Apple er da fedt nok, men jeg har brug for en maskine som kan køre windows software!
Gravatar #6 - hundeboll
3. jan. 2004 16:04
Jeg ville nok købe en asus. Deres serie med centrino har en Radeon 9600 grafikchip og wireless lan.
Du kan læse mere om den her, men jeg er dog ikke sikker på, at det er der den er billigst... Det vil jeg skyde på edbpriser.dk kan hjælpe dig med...
Gravatar #7 - Wolly
3. jan. 2004 16:10
Hvad med denne her... synes man får lidt mere for pengene...

http://www.edbpriser.dk/hardware/hardware-top10.as...
Gravatar #8 - jetzet
3. jan. 2004 16:11
hmm, Hunn jeg har også set på Asus, men de får vdl ikke med widescreen?

Jeg har læst at der skulle være strøm til ca. 4 timer på et batteri på en centrino maskine, er det sandt?
Gravatar #9 - Deternal
4. jan. 2004 04:40
Der er flere ting du skal tage højde for ifb. med indkøb af bærbar.

En af de meget vigtige ting er: Hvis alt går galt er det så muligt at geninstallere computeren. Vil det i den sammenhæng være muligt at vælge en anden version af Windows, eller måske endda en Linux distribution.
Når jeg er nået så langt - kan jeg så få min OEM software på igen?
Er det muligt at smække en ekstra stang ram i hvis det skulle blive nødvendigt?

Hvilke funktioner vil jeg realistisk komme til at bruge min bærbare til:
Er hardwaren tilstrækkelig så?
Er I/O sat op så det virker fornuftigt?
Er der porte til de I/O enheder jeg gerne vil ha'?
Er det muligt at få et nyt DVD-CDRW drev om 1½ år når det går i stykker?

Når det er sagt, så er der 3 mærker jeg personligt vil overveje at købe fra hvis jeg skulle have en bærbar: IBM, Toshiba, Fujitsu-Siemens. Har tidligere sagt Acer, men må erkende at de har skuffet på det seneste (om end prisen er ganske god ift. konkurrencen).

Sidst men ikke mindst, så er det på laptop markedet ganske tydeligt at man får stortset præcist hvad man betaler for.
Gravatar #10 - blackthorne_dk
4. jan. 2004 06:18
Jeg kan anbefale at vælge en stabil anderkendt producent. IBM, compaq, asus f.eks. Der kan du også få hjælp når du om et år og 2 måneder skal opgradere noget. Men ellers er det med laptops som alt andet i dag, man kan opgradere med stumper. Ram og harddiske er ikke noget problem at skifte. Værre er det med cd-rom og diskette drev. De passer normalt kun til den samme producent.
Gravatar #11 - Deternal
4. jan. 2004 07:46
Hold dig for guds skyld fra Scumpaq! Deres nye bærbare er nærmest værre end deres gamle desktops (og det siger ikke så lidt!).
Gravatar #12 - amokk
6. jan. 2004 12:54
På dells hjemmeside, i oversigten over inspiron maskiner, er der et link som hedder Flere Systemer

Her kan du vælge Inspiron 8600 og derefter vælge den nederste model, som hedder noget med 1600 Multimedia

Sådan en har jeg (fra oktober), og det er et af de bedste køb jeg har gjort nogen sinde, forskellen på min og denne er blot at der er kommet hurtigere dvd brænder og CPU med, og at man har mulighed for at få en skærm med 1920*1200 og Radeon 9600 for en slat ekstra...

Helt sikkert et kanon køb!
Gravatar #13 - jetzet
6. jan. 2004 18:02
Jeg takker for alle de mange indlæg som i har kommet med, jeg har virkelig kunne bruge det .....

Jeg tror jeg sætter mig ned en Lørdag eftermiddag med en kop kaffe og et par timer, og kigger mine muligheder i gennem...

Men det bliver nok enten, dell eller HP....
Gravatar #14 - amokk
6. jan. 2004 19:29
#13 det kan anbefales at bestille en dag hvor dell har 5% rabat bannere rundt omkring, så sparer du lidt oven i
Gravatar #15 - Cyrack
6. jan. 2004 22:02
bare så længe du ikke køber en Acer (Travelmate 230)
Købte en for et halvt år siden... magen til støvsuger (i støjens forstand) skal man lede længe efter.... troede det var et okay køb, men nej... :-(
Gravatar #16 - Deternal
6. jan. 2004 22:15
#13: Bare så du er klar over det har HP/Compaq videreført compaq modellerne og ikke hp modellerne på laptop siden.
Gravatar #17 - amokk
6. jan. 2004 22:25
Dell Dell Dell... her er svaret... køb en inspiron 8600 den kan ALT :-)

Den har Centrino teknologi, 100mbit LAN, WLAN, FireWire, USB2, IR port, Seriel, Parallel, PCMCIA, modem, VGA og DVI udgang, video udgang, digital lydudgang, DVD brænder eller combo drev, hurtigt Geforce FX eller Radeon grafik og - hvis man vælger det, internt bluetooth modul.

Jeg ved ikke om det har betydning, men de indbyggede højttalere er af en overraskende god kvalitet, bedre en noget andet jeg har hørt, på en bærbar, og kan snildt bruges som erstatning for en lille ghettoblaster eller transistorradio

Dens 16:10 widescreen er også dejlig, det er langt mere overskueligt at arbejde når man kan have 2 dokumenter ved siden af hinanden og stadig læse begge... opløsning op til 1920 * 1200 er der vist ingen der slår :-)
Gravatar #18 - Deternal
6. jan. 2004 22:36
Tjeah, hvis man kan lave uden support, og ikke har noget problem med at man kun kan bruge det OS der følger med comp'en så er Dell da ok. Ikke at de er specielt gode på hverken kvalitet eller pris, men ligger ca. midt imellem på begge dele.
Gravatar #19 - Pernicious
7. jan. 2004 07:56
Det skal siges med det samme, at jeg ikke kender så meget til Inspiron modellerne, men kun har arbejdet med Lattitude serien.

Der er ikke nogen bærbar der er fejlfri, og det gælder da bestemt heller ikke Dell, vi har da jævnligt fat i support, men har også 50-60 bærbare at tage af. Når det er sagt, så synes jeg deres support er fin. Som virksomhed har vi så selvfølgelig også valgt at have 3 års onsite næste-arbejdsdags-service på maskinerne. Det betyder at ringer man inden kl 15, så står der en tekniker med reservedele næste dag og fikser computeren, det er sgu rart.

For Inspiron er 3 års NBD (Next Business Day) et tilvalg, og det koster også en pæn del. Jeg vil dog anbefale at man kraftigt overvejer at vælge det med. En bærbar kan man ikke bare lige skifte en stump ud på hvis den ikke virker, dvs for et par ting kan man, RAM, HDD, tastatur evt. mini PCI kort, men bundkort, lydkort og grafikkort er lukket land.
Gravatar #20 - amokk
7. jan. 2004 09:10
#18 hvad er det du har imod dell? der er da ingen der forhindrer dig i at installeret et andet OS?

du må meget gerne give vise mig en comp der giver lige så meget for pengene som inspiron 8600 multimedia 1600 (findes under Inspiron -> flere systemer -> 8600 på dells website)

og support synes jeg da ikke mangler, godt nok kan det tage lang tid hvis man ringer om eftermiddagen, men man må da også gå ud fra at newz.dk læsere kan klare det meste på deres comp uden at ringe til hotline

#19

på Inspiron 8600 kan stort set alt udskiftes... nu har jeg ikke skilt den helt ad, men hvad jeg har set på som kan pilles fra er skærmen, tastaturet, touchpad, WLAN, modem, bluetooth kort, harddisk, optisk drev, batteri, ram, cpu, grafikkort...

så det er ca lige som en normal PC, det eneste som sidder onboard er lyd og LAN, resten kan udskiftes

kig evt. her
http://support.jp.dell.com/docs/systems/ins8500/en...
Gravatar #21 - mrowkoob
8. jan. 2004 23:29
Jeg skal også til at købe min første notebook.
Jeg har rodet rundt og har helt klart faldet for Acers Ferrari 3000 men udelukkende pga specifikationerne... 13850 billigeste på EDBpriser.Hvis den så bare ikke var ferrari rød, hold kæft hvor er den bøsset

Jeg prøvede at bygge en ligesådan på Dells side og kom op i 20300 kroner. 6000 kroner er meget for at slippe for en farve. Jeg kan ikke finde andre end Acers Ferrari 3000 med Wlan, bluetooth, DVD-rw, 128 mb ram i den prisklasse.

Hvad sir i? Er den et godt køb? Er der andre som jeg bare ikke kender som er lige så gode eller bedre med samme udstyr og i samme prisklasse?



.
Gravatar #22 - The-Lone-Gunman
9. jan. 2004 00:38
Men den vigtigste ting er:

Der _SKAL_ være en processer i der er lavet til bærbare, køb IKKE en bærbare med en almindelig processer.

Du for for meget varme (og larm(og ild!)), plus dit batteri holder ikke længe.

Altså, en processer som centrino er jo lækker :) men ellers bare en Mobile Processer...
Gravatar #23 - mrowkoob
9. jan. 2004 00:47
Mobile athlon til ferrari 300. Jeg går ud fra at "mobile" betyder den er lavet til notebooks?
Gravatar #24 - Deternal
9. jan. 2004 15:45
#20: Nu er det listepriser ift. IBM da jeg ikke gad sørge på hvad den koster på gaden, men som regel er det billigere.

Dell Inspiron 8600, 3,27KG, PM 1,4GHz, GF4 4200, 256MB, 40GB Pris: 15.755
http://www1.euro.dell.com/content/products/product...

Thinkpad X31, 1,6KG med Mobility Radeon, 40GB, 256MB etc. Lisepris: 15287
http://www5.pc.ibm.com/dk/products.nsf/topsellers?...
Hvis man vil have en ultrabærbar computer og ikke en desktopreplacement.

Thinkpad R40, 3,1KG med Mobility Radeon, 40GB, 512MB etc. Listepris: 15.525
http://www5.pc.ibm.com/dk/products.nsf/$wwwPartNum...

Thinkpad G40, 3,88KG med IEG, 60GB, 256MB, P4 3GHz Listepris: 14.962
http://www5.pc.ibm.com/dk/products.nsf/$wwwPartNum...

Satellite 1900-704, 4.1KG med GF4 440, 60GB, 512MB, P4M 2.5GHz,, 16" Set til: 15.635
http://www.toshiba-dm.com/products/products.html?c...

Amilo D Widescreen 1840, 7KG, Radeon M 9600, 80GB, 512MB, P4 3GHz, DVDRW, WinXP Home Set til: 15.656

Bare for at komme med lidt sammenligninger.

Hvad jeg har imod Dell? Tjeah, lad mig bare sige at jeg kender langt flere der har dårligere oplevelser med Dell end så mange andre mærker.

Og nej, man kan ikke /bare/ installere et nyt OS på en bærbar - man vil jo trods alt gerne have at komponenterne virker i det nye OS man installerer, om det så er Win98, Win2kpro, eller næste version af Windows, eller for den sags skyld Linux. Og det er der ikke særligt store chancer for at man bare lige gør med Dell. Og scumpaq sviner deres kunder til hvis de be'r om drivere til et andet OS end det er født med.

Det er en stor forskel at du kan regne med at hvis der kommer nye drivere til din hardware at så sørger din producent også for at du kan finde dem og hente dem. Det er også en stor forskel at din producent er med til at sikre at din hardware kan fungere med Linux og sidst med ikke mindst er det rart at man også har muligheden for at downgrade til Win2k hvis det er.

Der er masser af alternativer der på pris og ydelse kan matche en Dell, Dell er ikke specielt billige og bruger sjældent bedre komponenter mm det sælger via en brochure at det er i.
Gravatar #25 - amokk
9. jan. 2004 18:14
#24 jeg bad om et eksempel, ikke bare en gentagelse af din påstand om at der er masser der giver mere for pengene

i din prissammenligning har du vist glemt at vælge dell's udvidede garanti service fra... det er ca 3½ k

#23 Centrinoen bruger langt mindre strøm end nogen andre processorer, uanset om vi snakker Athlon mobile eller Pentium 4 mobile... En af grundene er hastigheden, fx. kører min bærbare centrino-computer kun 1500 MHz men ved alm. windows-brug svarer den til min Athlon XP 2400... Så man kan nok godt regne ud at Centrinoen yder en del mere pr MHz sammenlignet med både P4 og Athlon, hvilket gør den perfekt til laptops, da lavere frekvens = mindre strømforbrug. Ud over det har den meget avancerede speed stepping features som regulerer hastigheden alt efter hvor meget computeren bruges... I praksis mærker man det ikke, da den åbenbart er hurtig til at skrue op igen når der skal arbejdes, og straks slappe af igen når den er færdig...

Desuden er du så sikker på at få et ordentligt intel chipset i stedet for et tvivlsomt SiS, VIA eller ALi... Samt et godt trådløst netkort fra Intel...

Vil nok råde dig til at tage et ekstra kig på Multimedia udgaven af Inspiron 8600
Gravatar #26 - jetzet
10. jan. 2004 12:12
Nu er jeg lidt i tivl, mener i ikke jeg kan betstille en dell med f.esk. XP HOME og instalere XP PRO på den? hvis jeg har en PRO her hejmme iforvejen?
Gravatar #27 - Deternal
11. jan. 2004 11:43
#26: Tjoeh, det burde man kunne, men du skal ikke regne med support fra Dell hvis du får problemer - desuden er der self det med licensen etc.

#23: Øh? Jeg kommer sådanset med nogle udemærkede referencer - og ja, jeg neddroslede garantien så den passede ift hvad jeg ville få på IBM's maskiner - dobbeltcheckede dog ikke om Toshiba's garanti var den samme. Iøvrigt frækt at man bruger tid på at komme med eksempler og du så bare affejer det med at jeg 'gentager min påstand'.
Gravatar #28 - amokk
11. jan. 2004 13:45
#26 ja og lad helst være med at bruge / åbne noget af det software som følger med, så kan du sælge det som nyt i den blå avis hvis dell nægter at tage det tilbage...

hvis du i forvejen har en licens til XP pro kan du godt installere den på din bærbare, så længe det er dig der er den primære bruger af din bærbare og stationære... at MS evt. skriver noget andet i deres licenser, er blot fordi de ikke tager udgangspunkt i den danske lov.
Gravatar #29 - H.E.R.O.
11. jan. 2004 14:48
IBM hvis du vil have noget ordenligt evt denne her
http://www.laptops.dk/?s=169
Gravatar #30 - The-Lone-Gunman
11. jan. 2004 19:52
#28

Det er ikke tilladt at sælge OEM versioner uden hardware...

Men så engang noget smart, smid en skod mus med :D Så kan man sælge windows meget billigere, og folk får en skod mus :D
Gravatar #31 - amokk
13. jan. 2004 16:33
#30 Well hvis dell og MS nægter at refundere det overflødige software, kan du jo true med at sælge det videre, og så må de slæbe dig i retten med erstatningsansvar for at have ulempet dem pga. ???? osv.

Tror sgu ikke der er nogen der gider gøre noget ved det, det er lidt det samme som at det er ulovligt at fylde sin bil med fyringsolie selv om det er det samme som dieselolie
Gravatar #32 - Plimm3r
15. jan. 2004 13:40
Jeg har ikke haft problemer med de 2 dells jeg har haft. Da de bruger nogenlunde standard hardware er der da heller ikke problemer med at skifte OS ud til hvad man nu vil. Prøvede Win98se, win2k, winxp pro og Mandrake på den ene af dem, ikke nogen nævneværdige problemer der. Når det så er sagt vil jeg da gerne indrømme at hvis man vil køre Linux på sin bærbare er IBM da meget nærværende, da de jo udvikler meget på den platform.

Så kort sagt, jeg vil også gerne hoppe på Dell holdet, da jeg ikke har haft nævneværdige problemer med dem.
Gravatar #33 - amokk
15. jan. 2004 17:26
En af de overvejende fordele ved dell-synes jeg- er også at man har mulighed for at tilpasse computeren præcis som man vil, uden at man skal skrive/tale frem og tilbage med sælger/butik, eller regne på ekstrapriser....

købsoplevelsen hos dell er (bortset fra leveringstiden*) meget god, man føler virkelig at man får samlet en computer præcis til ens ønsker (hvilket man egentlig også gør * hvilket er grunden til leveringstiden)
Gravatar #34 - rubber_duck
1. apr. 2004 09:19
Jeg vil lige komme med en lidt sen tilføjelse til denne diskussion. Jeg står nemlig også overfor snart at skulle købe mig en ny bærbar, og har i denne sammenhæng kraftigt overvejet en Dell Inspiron 8600, da det er mit indtryk efter nøje granskning at man her får mest pc for pengene.

Det er desuden den eneste model p.t. der kan fås med Ati Radeon 9600 Pro Turbo med 128 MB ram, hvilket jeg sætter pris på. Nogle af de andre mærker af notebooks tilbyder også Radeon 9600 med "kun" i en 64 MB udgave.

Jeg har haft en Inspiron 8600 i hånden, og mit umiddelbare indtryk af den er:
-Lidt klodset kabinet pga. tykkelse / vægt.
-Dårlig placering af USB port (over hinanden)
-Kabinettet er lidt "vakkelvornt" også mht. skærm
-Keyboard virker en anelse billigt
+Utrolig godt skærmbillede, har prøvet WXGA udgaven(1280*800)
og 16:10 formatet er en ren fornøjselse at arbejde ved.
+Meget tæt på at være lydløs
+God batteri-levetid, har selv brugt den til kontoropgaver, i
2-3 timer og der var stadig ca. 50% batteri tilbage
+Seriel(RS232) port (det er ikke alle nye bærbare der har det)

Som det blev nævnt i et af de andre indlæg bør man nok vælge IBM hvis man ønsker at sikre sig reserdele etc. et par år ud i fremtiden, det har jeg ihvertfald selv haft glæde af ved min gamle Thinkpad 600E, men om ikke andet så kan man jo altid kigge efter stumper på eBay el. lignende.
IBMs maskiner virker generelt også mere solide rent kabinetmæssigt, men det er jo op til hver enkelt at vurdere sine behov.

Det er også blevet nævnt at der kunne være problemer med Linux og Inspiron 8600, men det kan altså lade sig gøre. Min kollega kører RedHat Fedora Core 1 på en Inspiron 8600, og ellers er der hjælp at hente på nettet, her er f.eks. et link til at få Fedora til at køre:
http://www.cse.ucsd.edu/~dgupta/articles/linux-del...

Mvh.
K. Andersen
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login