mboost-dp1

Danmarks Tekniske Universitet

Forskere vil køle med magneter

- Via Berlingske Tidende -

Danske forskere fra DTU på Risø arbejder på en teknologi, der kan køle ved hjælp af magnetisme. Magnetisk køling er som sådan ikke en ny ting, men anvendelse til at køle under stuetemperatur er.

De danske forskere differentierer sig fra de fleste andre ved, at det keramiske materiale, de benytter, indeholder metaller. Til selve afkølningsprocessen udnyttes det kendte faktum, at et magnetfelt får materialet til at afgive varme, og at det omvendte sker ved fjernelsen af magnetfeltet.

Forskerne har søgt patent på en speciel konstruktion, der ikke spilder energi på at drive en elmotor til at skubbe det keramiske materiale ind og ud af en cylinder, der går igennem den særlige magnet. Dette vil gøre teknikken meget energieffektiv.

Fra kølebranchen er Danfoss involveret i forskningsprojektet, dog afventer den resultater med “markedsmæssigt interessant”, før den involverer sig direkte med holdet. I princippet skulle teknologien kunne anvendes til at køle i alt fra klimaanlæg og køleskabe til skibscontainere, dog vurderer Christian Veje, seniorforsker i afdelingen for udvikling af køleteknologi hos Danfoss, at:

[…]magnetisk afkøling er et fremtidsprojekt. Vi får ikke nye lydløse, energisvage og miljøvenlige køleskabe drevet af magneter de første mange år.





Gå til bund
Gravatar #1 - lille hjælper
28. aug. 2007 05:21
Hmm... hvis en magnet kommer forbi min processer, så skal min harddisk rigtig langt væk fra min processer så... hva fald indtil at min harddisk bliver chips baseret... :)

Well... hvis vi taler om skibe og fryse huse, så skal man jo til at advare om ikke at have løse metal genstande på sig, hvis man går ind i et fryse rum... Kræver det ikke også en go mængde energi at have sådan en magnet konstant kørrende?
Gravatar #2 - Swarms
28. aug. 2007 05:29
Det er vel bare den samme teknologi som induktion, bare omvendt?

Og ja fremtiden er vel flash baserede harddiscs, så jeg byder en magnet velkommen i min pc når det sker!
Gravatar #3 - grevmivlos
28. aug. 2007 07:32
Jeg skal ikke foregive at være for klog her, men:

#2

Såvidt jeg husker er induktion, en process hvor der skabes spænding ved at inducerer med en magnet og spole. Dette er jo netop nedkøling og ikke det samme
Gravatar #4 - grevmivlos
28. aug. 2007 07:33
rettelse: *inducere
Gravatar #5 - fidomuh
28. aug. 2007 07:34
#3

Og som skrevet i artiklen er dette det modsatte, nemlig fjernelsen af magnetfeltet.

Ret genial ide faktisk, men meget teoretisk om det vil virke :)
Gravatar #6 - dinmor
28. aug. 2007 08:02
#1 Hvorfor er det at folk altid skal pive sådan over magneter i nærheden af deres harddiske, jeg har aldrig hørt om en harddisk der er blevet ødelagt af magnetisme, de er jo tilsyneladende ganske godt beskyttet (men okay, hold dem ude af MR-skannere :P) - til gengæld er det da ligeså muligt at ødelægge flashbaserede diske med varierende magnetfelter (ala EMP), og det har jeg til gengæld set. Uanset hvad tror jeg i hvert fald godt man kan regne med at de lige undersøger sideeffekterne før du nogensinde får en chance for at købe det...
Gravatar #7 - kulpå
28. aug. 2007 08:33
Ikke at det har noget med nyheden at gøre, men både CPU blæseren, mekanismen der flytter harddiskens læsehoved såvel som motoren i et traditionelt køleskabs kompressor virker jo altså ved at generere endog ganske kraftige magnetfelter. - Og det er der mig bekendt ikke særlig mange dankort der er døde af. Så ro på.
Gravatar #8 - ahenn
28. aug. 2007 09:02
Jeg ved ikke med jer, men på TV2 nyhederne tænkte de på andet end at køle deres computer ned... De snakkede om køleskabe.... Se det er smart!
Gravatar #9 - fidomuh
28. aug. 2007 09:20
#8

Har du laest nyheden? Teh fuck?

Danfoss er med i projektet, saa du skal nok ikke regne med at de vil bruge til deres hovedprodukt.. Nejda :)
Gravatar #10 - bitnissen
28. aug. 2007 12:05
#5, det skulle virke, jf. kilden:
Forskerne har foreløbig demonstreret, at teknologien virker, og at den kan afkøle stuetemperatur til godt 11 grader. Nu skal forskerne i gang med at effektivisere teknologien.
Gravatar #11 - ReyMan
28. aug. 2007 12:22
Hvad med at omforme og turbolade induktorerne og placere dem i et (måske massivt?) rumskib som ku rejse ind og ud af jordens atmosfære uden at tage skade pga af selvkøling, imens det "sugede" det ene sattelitvrag efter det andet til sig og "lokkede" dem med ind i atmosfæren hvor de kunne brændes til uskadelig slagge, imens "Magneto" suste ud og hentede flere..??
Gravatar #12 - kolt
28. aug. 2007 14:00
Galskaben må holde op!!!

Artiklen henviser til en artikel på berlinske.dk hvor overskriften lyder:"Forskere vil skabe det strømfrie køleskab"

HVOR ER DET DUMT SKREVET! Dumt Dumt Dumt!!!! Kan du stave til strømBESPARENDE!!

og JP.dk er ligeså dum: http://jp.dk/uknews/article1060930.ece

Hvorfor er det at folk der ikke engang kan grundlæggende termodynamik skal prøve at skrive artikler om teknologi?
Det vil ALTID bruge strøm hvis du skal køle noget!...Kan I så forstå det journalister!!
Gravatar #13 - Mukke
28. aug. 2007 18:31
#13

Hey hey, hvis jeg smider en spand kold vand i hovedet på dig for at køle dig lidt ned, skal det vel ikke bruge strøm? :)

Anyways, spændende teknologi, men jeg har det lidt som med mange af de ting man læser i Ilustreret videnskab: Det lyder meget godt, men i 90% af tilfældene hører man aldrig mere til det, så det er ikke noget der rigtig kan få mig op af stolen.
Gravatar #14 - WoonM4n
28. aug. 2007 20:05
Kan fortælle jer er teknologien er rigtig spændende.. Hvis man først for en forsker i snak, så er de ikke til at stoppe igen.

Jeg arbejder som It-supporter elev på Risø, og har været nede og snakke med dem om projektet.. Det er virkelig spændende.. Det problem de står over for nu er at deres kølere er meget store i forhold til hvad de køler, men er slet ikke i tvivl om at det bliver et stort projekt, og at det bliver en indbringende forretning..

Jeg følger nøje med i udviklingen med mange ting på Risø, og det er næsten ikke til at sparke sig selv ud af deres labs, når de først fortæller :)
Gravatar #15 - ReyMan
28. aug. 2007 20:56
#14
Well...så har du bare at fortælle historierne videre ;^)
Gravatar #16 - WoonM4n
30. aug. 2007 10:50
Har ferie i øjeblikket, men slal kigge ned forbi når jeg kommer tilbage på arbejde :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login