mboost-dp1

Wikimedia

Forskere nærmere batteri-type med otte gange længere batterilevetid end litium

- Via DR nyheder -

Forskere har løst et af de største problemer med fluorid-batterier – en batteritype, der kan give enheder op til otte gange længere batterilevetid sammenlignet med litium-batterier.

Et hold forskere er et skridt tættere på at lave et fluorid-batteri, der kan bruges i eksempelvis fremtidens smartphones, hvilket i teorien betyder otte gange længere batterilevetid end med litium-batterier.

Det skriver forskerne, der er fra Caltech, NASAs Jet Propulsion Laboratory og Honda, i tidsskriftet Science.

Det er lykkedes forskerne, at lave et fluorid-batteri, der fungerer ved temperaturer, som er tæt på normale. I tidligere forsøg skulle man op på 150 grader, før at den kemiske reaktion, som driver batteriet, skete.

Dog går der nogle år endnu, før at vi kommer til at se fluorid-batterier i eksempelvis en smartphone. Det batteri, som forskerne har lavet, er nemlig kun stabilt i 125 dage, hvilket er en noget ringere levetid end litium-batteriers.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
14. dec. 2018 11:24
Aha.... Det har vi jo ikke hørt 1 milliard gange før... Væk mig når jeg kan købe det på tilbud i Bilka!
Gravatar #2 - Staeren Revived
14. dec. 2018 11:26
Så de har lavet batteri med en energitæthed 8 gange højere end et Li-ion batteri? Hold det skidt langt væk fra mig, tak.

TNT har en energitæthed (ca. 4,5 MJ/kg) 6-12 gange højere end kommercielle Li-ion batterier (ca. 0,35-0,85 MJ/kg), så det er bare om igen - skal satme ikke holde noget med tilsvarende 50g TNT op til mit hoved, så hellere lade mobillos sidde en ekstra halv time i laderen i ny og næ.

Ville også foretrække, at batteriet i min Tesla (når jeg får råd), som ligger langs bunden af bilen ikke var som at sidde på en kæmpe bombe... Fair nok på lastbiler osv., hvor batteriet kan placeres væk fra førerhuset, men til personbiler og håndholdte enheder virker det bare sindsygt...

Til sammenligning har benzin på flydende form en energitæthed bare 8 gange højere end TNT, så vi kommer altså alt for langt op i energitæthed til at jeg har lyst til at være i nærheden af det...
Gravatar #3 - LaFall
14. dec. 2018 12:05
#2 Energitætheden fortælle intet om hvor ustabilt stoffet er, der skal jo noget til at starte reaktionen.
TNT er et ustabilt stof og kan sprænge nemt. Benzin er et temmeligt stabilt stof hvor dampen kan antændes og starte en energiudledning, så længe du tilføre ilt til processen, hvilket også er årsagen til at benzintanke og dunke er temmelige svære at antænde i fyldt stand.
Gravatar #4 - CBM
14. dec. 2018 12:23
#2: det kommer til at vare mange år før os almene dødelige får råd til at køre i en Tesla eller en hvilken som helst anden EV... Specielt hvis der også skal være en fornuftig rækkevidde (omkring 600 KM) og særligt hvis man som mig, ikke har mulighed for at lade en sådan bil derhjemme.

Jeg håber det ser anderledes ud om 10 år, hvor jeg forventer at skulle investere i en bil igen...
Gravatar #5 - larsp
14. dec. 2018 12:58
Lithium er meget reaktivt og kan eksplodere under visse omstændigheder. Ja det ved alle der har fulgt med i nyheder om batterier og smartphones. Når reaktionen er færdig går det nok allesammen og der skal bare ryddes op.

Men Flour.. that's a whole other level of nastyness. Prøv at læse om flussyre: https://en.wikipedia.org/wiki/Hydrofluoric_acid det trænger igennem huden og ætser knoglerne uden at man kan mærke det før et par dage senere.

Jeg er enig, har ikke tænkt mig at holde flour batterier op til øret på daglig basis...
Gravatar #6 - LaFall
14. dec. 2018 13:36
#5 Ja hvis det så bare var flussyre der var tale om her ville jeg bedre kunne forstå jeres bekymring?
Den oprindelig artikel fortælle at der er tale om tørstof, Metalfluorid det har mig bekendt intet at gøre med hydrogenfloridsyre.
Blot til info er I i daglig kontakt med natriumflourid når i børster tænder og calciumflourid gennem grundvandet, begge forholdsvis ufarlige flourbindinger, der ikke eksploderer.
Nu kender jeg ikke enskaberne på metalflourid men ind til jeg høre noget grimt om det ser jeg ingen grund til at frygte det.
Gravatar #7 - Michael Bach
14. dec. 2018 13:36
Jeg kan ikke forstå man kan lave så fantastiske telefoner, som jeg ville have meget svært ved at undvære i det daglige men samtidig er så forholdsvis dårlig til at holde strøm.Min telefon skriger efter strøm når jeg kommer hjem fra arbejde. Der bliver også streamet musik og podcast en stor del af tiden, men alligevel. Man kan overføre musik uden ledning, caste til alt der har wifi nu om dage, men flaskehalsen er batteriet. Undre mig bare, her snart i 2019 :)
Gravatar #8 - LaFall
14. dec. 2018 13:48
#0 Bør overskriften ikke rettes til:
‘en batteritype, der kan holde otte gange MERE strøm end litium-batterier.,
istedet for
‘en batteritype, der kan holde otte gange LÆNGERE strøm end litium-batterier.
Da der her vel menes mængden af strøm det kan indenholde, og ikke hvor længe det er i stand til holde på strømmen.
Gravatar #9 - CBM
14. dec. 2018 14:13
#7: kommer også an på telefonen og dens hardware.. min Key 2 klarer sig snildt igennem 2 dage på en opladning
Gravatar #10 - Ufomekaniker
14. dec. 2018 14:22
#7 det kommer osse an på hvilke apps du bruger og havd der ligger og rumler i baggrunden.
Gravatar #11 - ToFFo
14. dec. 2018 14:26
#2 - Well... Der er vel cirka ligeså meget energi i en Snickers som i en stang TNT, men jeg har endnu ikke hørt om en slikbutik-Seest-katastrofe :P
Gravatar #12 - Andreas Ellemann
14. dec. 2018 15:28
#8 Vi har nu præciseret rubrikken.
Gravatar #13 - Staeren Revived
14. dec. 2018 17:17
#3: Har du set billeder/videoer af en Tesla, der bryder i brand? Prøv at gange det med 8.

Det er lige meget om benzin er svært at antænde når det er inde i en dunk eller i en tank, et batteri er heller ikke farligt så længe der ikke går hul på beholderen... Men når først katten er ude af sækken, så skal der ikke meget til før det hele siger røvhul.

Desuden er batterier langt mere ustabile end benzin, problemet med så høj energitæthed er, at der er meget kort afstand imellem katoden og anoden inde i batteriet, og alle -ium metaller, som litium og kalium kan danne krystaller under de rette forhold, og faren er derved, at krystallerne vokser og danner en kortslutning, hvorved lortet går op i røg.

#11 En snickers indeholder nok nærmere 10 gange så meget energi som stang TNT, hvis det overhovedet kan gøre det... Forskellen er bare, at en snickers bruger enormt lang tid på at afgive den energi, selv hvis den brænder direkte fra udstødningen på en oxygenpumpe. Prøv at finde en video på Youtube og se hvor længe en snickers kan brænde...

Hvis man kunne omdanne en snickers til ren energi på 5 ms ville du aldrig turde sætte tænderne i den... Et batteri, derimod, er lavet til at afgive energi, og under relativt nemme at opnå omstændigheder kan de afgive deres samlede energi på ganske få øjeblikke.
Gravatar #14 - Ufomekaniker
14. dec. 2018 21:18
En snickers der eksploderer i munden på en stakkels sulten sjæl...
Gravatar #15 - T_A
14. dec. 2018 21:25
Staeren Revived (13) skrev:
#3: Har du set billeder/videoer af en Tesla, der bryder i brand? Prøv at gange det med 8.

Det er lige meget om benzin er svært at antænde når det er inde i en dunk eller i en tank, et batteri er heller ikke farligt så længe der ikke går hul på beholderen... Men når først katten er ude af sækken, så skal der ikke meget til før det hele siger røvhul.

Desuden er batterier langt mere ustabile end benzin, problemet med så høj energitæthed er, at der er meget kort afstand imellem katoden og anoden inde i batteriet, og alle -ium metaller, som litium og kalium kan danne krystaller under de rette forhold, og faren er derved, at krystallerne vokser og danner en kortslutning, hvorved lortet går op i røg.

#11 En snickers indeholder nok nærmere 10 gange så meget energi som stang TNT, hvis det overhovedet kan gøre det... Forskellen er bare, at en snickers bruger enormt lang tid på at afgive den energi, selv hvis den brænder direkte fra udstødningen på en oxygenpumpe. Prøv at finde en video på Youtube og se hvor længe en snickers kan brænde...

Hvis man kunne omdanne en snickers til ren energi på 5 ms ville du aldrig turde sætte tænderne i den... Et batteri, derimod, er lavet til at afgive energi, og under relativt nemme at opnå omstændigheder kan de afgive deres samlede energi på ganske få øjeblikke.


lithium-ion batterier har den egenskab at de kan aflade meget hurtigt, dette sammen med at lithium kan reagere aggressivt mange andre stoffer samt at batterierne er sårbare over for "Thermal runaway" gør at de kan være farlige.

Men der er ikke noget til at forhindre at et batteri som er fysisk begrænset i hvor hurtigt det kan aflade og at en evt. overophedning vil forhindre processen i at fortsætte.

Jeg siger ikke at dette nye batteri har disse egenskaber, bare at det ikke ville være umuligt med andre materialer.
Thermal runaway
Gravatar #16 - LaFall
15. dec. 2018 18:08
#3 Nej det har jeg ikke, men kan sagtens forstille mig hvordan den ser ud hvis man kortslutter en lipo pakke i den størrelse, men lad os samtidig lige holde fast i at teslaen er en af markedest mest sikre biler, hvis man kan se igennem det røgslør medierne prøver at give af dem.
Hvorfor skal jeg gange det med 8? Har flourid batterier da en C factor der er 8 gange større eller hvordan hænger det sammen?

Det bestemt ikke lige meget, jeg prøver at fortælle at energitætheden ikke siger noget om faren som du ligger op til i dit første indlæg, og da du nævner benzin som et stof med meget høj energitæthed, prøver jeg bare at belyse at det kræver tilførelse af store mængde ilt for at udlede denne energi, da processen eller ikke kan holdes igang.

Helt enig i at der er en fare ved ting der kan korslutte, men en stor kondensator med laver energitæthed ville jeg være meget mere påpasselig med end et lithium batteri.
Gravatar #17 - chris
16. dec. 2018 22:15
Ikke for at spille smart med min gymnasiefysik...

Men en normal telefon virker i dag ved en spænding på 5 volt og de største flagskibstelefoner har cirka 4000 miliamprere timers strøm.
Hvilket giver en effekt på 20 watt-timer

1 watt i 1 sekund er det samme som 1 joule.

Derfor får vi 20*60*60 = 72000 Joule, eller 72 kilojoule

Til sammenligning har en Snickers på 51g 1007 kilojoule energi og 1 gram sortkrudt har 3kj energi.

Håber ikke at i spiser snickers med beskyttelsesbriller til nytår, det shit er fucking farligt. ;-)

Det farlige er ikke mængden af energi der lagres, men hastigheden hvorved den frigives og måden hvorpå det sker.

Den kemiske energi i et litium-ion batteri er langt højere end den lagrede elektriske ladning, hvis litiumet kommer i forbindelse med oxygen.
Gravatar #18 - CBM
17. dec. 2018 04:22
#17: der må opfindes en snickersdrevet telefon :-)
Gravatar #19 - LaFall
18. dec. 2018 20:31
#17 med din fantastiske udregning og #18 forygende ide kan vi måske få smartphone med måneders batterilevetid. Hvem opretter en kickstarter? :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login