mboost-dp1

NIST

Forskere demonstrerer en stofoscillator

- Via Ingeniøren - , redigeret af Net_Srak

Dana Anderson fra University of Colorado og National Institute of Standards and Technology (NIST) har forsket i atomtronik. Atomtronik bruger i modsætning til elektronik atomer til at bygge komponenter som transistorer i et Bose-Einstein-kondensat. Atomtronik har hidtil været et teoretisk forskningområde. Det skriver Ingeniøren.

Dana Anderson har nu sammen med sine kollegaer formået at bygge en oscillator, der kan udsende stofbølger. En almindelig oscillator er baseret på en dynamisk ustabilitet, hvor ustabiliteten bruges til at skubbe en ligevægt ind i en oscillerende tilstand. Derudover er en oscillator også karakteriseret ved forstærkning og respons ved bestemte frekvenser, samt en DC-kraftkilde. En elektrisk oscillator koblet til en antenne eller ledning vil udsende energien i form af elektromagnetiske bølger.


En oscillator baseret på atomtronik vil udsende energien i form af stofbølger. Dana Anderson har sammen med kollegaer brugt et Bose-Einstein-kondensat, som de har inddelt i tre regioner, source, gate og drain. Atomerne holdes fanget i de forskellige regioner ved hjælp af en laser. Ligesom en almindelig FET-transistor, vil atomerne i source blive drevet over i gaten ved hjælp af kemisk potentiale. Herefter kan atomerne nu oscillere mellem source- og gate-regionen. Ved hjælp af tunnel-effekten kan atomerne også bevæge sig fra gate-regionen over i drain-regionen. Fra drain-regionen bliver atomerne udsendt som en stofbølge. Oscillatoren vil stoppe med at fungere, når alle atomerne i source-regionen er blevet udsendt som stofbølger.

Atomtronik kommer ikke til at erstatte elektronik, da atomtronik er for langsomt. Dog mener Dana Anderson, at atomtronik kan få en anvendelse indenfor atombaserede sensorer og kvantebaseret informationsbehandling.





Gå til bund
Gravatar #1 - scarlac
28. aug. 2012 09:02
Mine alt for store hørbukser laver også oscillerende bølger i stoffet på en blæsende efterårsdag... Jeg elsker bare danske oversættelser.
Gravatar #2 - xenocrates
28. aug. 2012 10:44
EDIT: Læste lige kilden, og kan se at der faktisk er tale om De Broglie-bølger, hvorfor det netop er partikelbølger, som man forstår det ud fra bølge-partikel-dualiteten der siger at små partikler, herunder atomer, kan opfattes som oscillerende bølger.

Men jeg mener stadig at stofbølger er en gangbar oversættelse, idet den oprindelige artikel kalder det for "matter waves"
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login